Som forælder bliver du naturligt nogle gange bekymret - man kan sige, at bekymring ligesom er en del af pakken, når man bliver forældre. Nogle gange går bekymringen over ret hurtigt, tingene løser sig, og det går fint - andre gange bliver du ved med at bekymre dig. Du drøfter dit barn, og de ting du oplever, med familie og venner - som - måske eller måske ikke - deler din bekymring.
Det kan være enormt svært at vurdere, hvorvidt de udfordringer I ser hos barnet er noget almindeligt udviklingsmæssigt, noget barnet vokser fra, eller om det er noget, som I skal søge hjælp til. Nogle gange er det nødvendigt at søge hjælp og behandling hos en børnepsykolog. Og i min artikel i dag vil jeg give dig lidt idéer til, hvornår dit barn måske har brug for hjælp, brug for at tale med en psykolog.
Normale problemer eller udfordringer hos børn
Børn gennemgår en kæmpe udvikling fra de fødes, og til de bliver 18 år. Og i løbet af disse år, så vil de i perioder kunne vise en adfærd, som kan være helt normal netop for alderen, men som man forventer vil forsvinde igen. Viser barnet denne form for adfærd, er der altså ikke nødvendigvis grund til at bekymre sig:
- Angst og Frygt. Børn vil i perioder være bange for forskellige ting. De kan være bange for fremmede, bange for høje lyde, bange for mørke, bange for vand, bange for julemanden, bange for udrykningskøretøjer og sirener... Ligesom større børn kan blive bange for at blive syge, bange for at skulle dø, bange for eksamen eller bekymre sig om, hvorvidt de er gode nok og kan finde ud af det, der forventes af dem.
At blive bange er som udgangspunkt en normal følelse, som vi alle sammen oplever. Nogle gange er det hensigtsmæssigt, at vi bliver bange - f.eks. hvis vi møder en stor hund, der står og knurrer, viser tænder - så trækker vi os væk og fornemmer, at det kan være farligt at gå derhen.
- Problemer med at sidde stille. Børn er motorisk aktive. De har en naturlig lyst til at ville bruge deres krop, være i verden og undersøge verden ved at bruge kroppen. De er drevet af en indre lyst til at hoppe, klatre, øve balance, sparke... og det gør det naturilgt rigtig svært at sidde stille længere tid af gangen.
Man skønner, at ca. 60% af de 4-5 årige har rigtig svært ved at sidde stille og koncentrere sig i længere tid, men at det naturligt ændrer sig i takt med at børnene bliver ældre. Nogle børn har dog svært ved at holde opmærksomheden, de kan være hyperaktive og impulsive - mere end man normalt ville forvente af deres alder.
- Problemer med stammen. Problemer med at stamme opstår ofte i 2-5 års alderen, hvilket er den periode i barnets liv, hvor det skal tilegne sig rigtig mange sprolige færdigheder. Man ved, at stammen til en vis grad er arveligt, og man ved også, at omgivelsernes reaktioner har stor betydning for, hvordan stammen udvikler sig. Defor er det vigtigt, at voksne reagre hensigtmæssigt, når barnet stammer.
Man skønner, at ca. 4-5% af børn har en periode, hvor de stammer og de fleste af disse børn stopper med at stamme uden problemer. Nogle af børnene stammer ganske lidt, og talen glider forholdsvis ubesværet, for andre er det rigtig svært at tale. Man mener, at der kan være både medfødte, psykologiske og sociale faktorer involveret i stammen. Børn der stammer og deres forældre vil ofte have glæde af at tale med en audiologopæd/talepædagog.
- Barnet lyver. Små børn, det vil sige børn som er under skolealder, og faktisk også børn i 6-7 års alderen, har rigtig svært ved at skelne mellem virkelighed og løgn. Børn leger rigtig meget og bruger deres fantasi, og for barnet kan legen godt være så livagtig, at barnet hårdnakket vil insistere på, at "legetøjet er mit", eller "jeg kan altså godt flyve".
Man skønner, at ca. 30% af de 2 årige børn lyver, at ca, 50% af de 3årige lyver, og at ca. 80% af de 4-5 årige børn lyver. At lyve er altså en naturlig del af barndommen. Nogle gange kan det at lyve dog også blive et større problem, som kræver hjælp..
- Barnet stjæler. Når det lille barn under 3 år tager ting, så er det ofte ikke for at stjæle, men handler mere om, at barnet er igang med at undersøge verden. Og når den 2årige erklærer "det er min, MIN" om ting, som ikke er hans eller hendes, så er det en del af udviklingen af barnets selvbillede.
Når den 4-6 årige tager noget, som det godt ved er en andens, så er det heller ...