Rhesus immunisering under graviditeten

Nogle kvinder får i graviditeten problemer med at de​ danner antistoffer. Antistoffer dannes, fordi den gravide kvinde har en blodtype, som ikke er forenelig med barnets blodtype.

Blodtyper

Ligesom vi alle har forskellige hårfarve og forskellige farver øjne, så er vores blod også forskelligt. Det betyder, at vores blodtype er forskellig. Vores blod er opdelt i Rhesus Negativ og Rhesus Positiv. Derudover opdeles blodtypen i fire hovedgrupper: A, O, B eller AB.

Blodtyperne er arvelige, og vi fødes med vores blodtype. Og hver blodtype karakteriseres ved at have et særligt antigen i de røde blodlegemers overflade. Det vigtigste antigen her er D-antigenet. Hvis man har dette antigen på overfladen af sine røde blodlegemer, så vil man være Rhesus Positiv (RhD pos), og hvis man ikke har Rhesus D på overfladen af sine røde blodlegemer, så vil man være Rhesus Negativ (RhD neg).

Ca. 15% af befolkningen er Rhesus Negative. I Danmark er blodtypen Rhesus negativ fordelt således:

A RhD negativ: 7%

O RhD negativ: 6%

B RhD negativ: 2%

AB RhD negativ: 1%

Rhesus immunisering

Når man er gravid med et lille barn, så vil den gravides blod og det ufødte barns blod i princippet være opdelt. Moderkagen fungerer som en barriere, og den sikrer, at barnet får de næringstoffer osv., som barnet har behov for.

Små mængder blod fra fosteret kan dog godt blande sig med moderens blod. Det har ingen betydning, hvis jeres blodtype er den samme, eller hvis du er en Rhesus Positiv mor. MEN hvis du har blodtypen Rhesus Negativ, og du venter et barn med blodtypen Rhesus Positiv, så kan det give problemer. Det kan skabe det, som kaldes Rhesus immunisering.

Når du er Rhesus Negativ, og dit barn er Rhesus Positiv, så vil du kunne begynde at danne antistoffer imod dit barn. Det betyder, at barnets røde blodlegemer ...

... bliver ødelagt, og det ufødte barn kan udvikle blodmangel. Det kan give problemer, imens barnet ligger i livmoderen, og nogle gange kan man blive nødt til at sætte fødslen igang før tid for at undgå yderligere blodmangel hos barnet. Men det kan også give problemer, når barnet er født. Det nyfødte barn skal selv kunne udskille affaldstoffer fra ødelagte blodlegemer, og det kan barnet ofte ikke, hvis der er tale om svær Rhesus immunisering. Det vil medføre, at barnet fødes med en alvorlig gulsot.

Rhesus immunisering er sjældent et problem under første graviditet, men kan være det under efterfølgende graviditeter. Både af hensyn til dig, dit ufødte barn og senere børn, er man derfor meget opmærksom på at forebygge Rhesus immunisering.

Forebyggelse af Rhesus immunisering

Når du er gravid, så vil din læge tage en blodprøve og sende den til undersøgelse, så man kan finde ud af, hvilken blodtype du har. Dette sker ofte ved første graviditetsundersøgelse hos egen læge.

Hvis man finder ud af, at du er Rhesus negativ, så vil du i uge 25 få taget endnu en blodprøve. Dette fordi man i dit blod vil kunne se, hvilken Rhsustype dit barn har. 

Hvis dit barn er Rhesus Negativ og dermed har samme blodtype som dig, så skal der ikke foretages yderligere. Har dit barn derimod blodtypen Rhesus Positv (og du er Rhesus Negativ), så vil du få tilbudt to indsprøjtninger. Den første gives omkring uge 29 på fødestedet. Den anden gives efter fødslen (senest 3 dage efter).

Indsprøjtningerne indeholder Anti-D immunoglobulin. Dette forebygger de fleste men ikke alle tilfælde af Rhesus immunisering. Det skader ikke dit barn, at du får disse indsprøjtninger, tværtimod.

Fortsat god graviditet :)

Bedste hilsner

Helen