Annonce

Annonce

Rollelege - vigtige for barnets udvikling


8. september 2021


De fleste børn begynder i 2-3 års alderen at u​dvikle det man kalder rollelege, og denne form for leg kan forsætte helt op i 7-8 års alderen. Det er dog især i 3-5 årsalderen, at rollelegene fylder rigtig meget, når børn leger. 



Hvad er rollelege



Rollelege kan også kaldes "lade som om lege", for det er lege, hvor børn lader som om, at de er en anden, at de har en anden identitet. De kan f.eks. forestille sig, at de er far, mor, barn. De kan være en flyvende superhelt eller heltinde. De kan lege med eventyrfigurer som prinser, prinssesser og riddere. De kan også lege, at de er dyr og f.eks. lege fugleunge, hund eller hest. Eller måske være en stor og farlig drage, krokodille eller løve. 



Er rollelege ens over hele verden



Visse rollelege vil være ens, uanset hvor i verden børn befinder sig. Der er dog undersøgelser som viser, at børns rollelege varierer efter, hvor i verden børn vokser op.



F.eks. vil børn fra Indien godt kunne klæde sig ud som guden Vishnu, eller de kan lege, at de er kvæghyrder. Hvor amerikanske børn vil ofte vælge roller, som de kender fra forskellige film f.eks. rollen som superhelt og prinsesse.



Man ved også, at voksne - både forældre og pædagoger - påvirker til at børn leger visse rollelege og kan være med til at opfordre til visse former for leg. Det gør vi, når vi f.eks. køber et legekøkken, et kaffe- og testel, en dukkevogn, en værktøjskasse, et doktorsæt osv. Rolleleg, hvor man bruger sådanne legeredskaber vil f.eks. ikke forekomme i lande, hvor børn ikke har disse muligheder, ligesom børn i visse dele af verden ikke ser film eller vokser op med store mængder af skønlitterære bøger og derfor ikke vil lege 'superhelt' eller 'skønlitterær fantasyfigur'. Nogle steder i verden vil børn derfor i stedet lege rollelege, som "jeg tager på perlefiskeri" eller "jeg går på jagt", fordi det er det, de ser, de voksne gøre. 



Hvorfor leger børn rollelege



Når børn leger med roller, når de forestiller sig, at de f.eks. er far, mor, baby, så giver det dem mulighed for at øve forskellige hierakiske familierelationer. De kan prøve at vise omsorg, putte den lille, give den lille baby mad, trøste når den lille er ked af det osv. Men de kan også prøve at irettesætte og skælde ud, hvis 'babyen' opfører sig forkert. Og den der leger baby kan prøve både at tage imod omsorgen fra 'den voksne', men kan også prøve at være uartig, være ulydig og gøre det modsatte af, hvad 'den voksne' vil have. 



Når børn leger f.eks. flyvende superhelt eller ildsprudende drage, så kan de eksperimentere med fysikkens love. De kan lege, at de kan flyve og sprude med ild - selvom de naturligt godt ved, at det blot er leg, så er det dejligt pludselig at kunne noget særligt. 



Når børn leger f.eks. hest eller hund, så giver det mulighed for at afprøve, hvordan det er at være "underdanig" eller det modsatte "være den der bestemmer" og på den måde afprøve magtforhold og ...


Annonce

... balance, hvad er rart, og hvad er ikke. 



Rollelege kan derfor være en måde for børn at arbejde med forskellige roller, som de måske normalt ikke har - at være den lille, at være den voksne, at have magt, at være afmægtig, at være sød, at være dum, at være ond. I legen kan man på den måde gøre nogle ting, som man normalt ikke vil gøre, men det er tilladt f.eks. at være 'den onde', for alle ved, at det er en leg, en rolle. 



Rollelege giver derfor børn en masse erfaringer med sig - både erfaringer om sig selv og også om verden omkring dem, og hvordan verden agerer i forhold til den rolle, de nu spiller eller leger, at de har. 



Rollelege giver også det lidt forsigtige barn mulighed for at turde noget nyt, noget andet. Det som nogle gange kan føles usikkert og lidt farligt, tør man måske prøve, hvis man spiller en rolle.



Rollelege afspejler også de voksne, og det barnet oplever mellem forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere - og sig selv. Ligesom rollelege også kan afspejle situationer, som barnet oplever med andre børn. 



Rollelege lærer børn at kommunikere deres tanker og følelser til omgivelserne. De lærer at udtrykke empati. De får en erfaring med sig om at prøve at forstå andre, sætte sig ind i andres følelser og behov.  



Rollelege styrker børns fantasi, de giver børn identitet og hjælper dem til social forståelse. Og så bruger barnet ofte også rollelege til at bearbejde forskellige oplevelser og konflikter. Rollelege kan derfor være med til, at børn f.eks. får bearbejdet vrede eller sorg, ligesom barnet via rollelegen kan få en følelse af at kunne mestre en situation, som barnet måske ellers følte sig afmægtig i.



Bør du hjælpe til rolleleg



Det er generelt en god idé, at du hjælper dit barn med at kunne lege forskellige rollelege. Derfor vil de fleste børn have stor glæde af en "klæde-ud-kasse", som kan indeholde gammelt tøj, hatte, tørklæder, briller, skøre næser, smykker osv. 



Du kan også gemme fastelavnstøjet, så der er mulighed for at iføre sig forskellige kostumer og lege forskellige former for eventyr. 



Du kan også med fordel gemme forskellige slags emballage, tomme papæsker, dåser, mælkekartoner og lignende - og f.eks. købe et legetøjskasseapparat. Det giver dit barn mulighed for at lege købmand. 



Eller du kan købe et legekøkken, et kaffe- og te-stel og lignende, og dit barn kan lave restaurant, dække bordet fint op, og du kan komme på besøg, bestille fra menykortet, og dit barn kan så gå i køkkenet for at "kokkerere" og derefter 'som tjener' servere maden for dig. 



Legetøj som dukker, dukkevogne, biler, garager, værktøjsborde, ridderborge, læge-sæt osv. er ofte også altid et hit, når der skal leges rollelege. Og er dit barn rigtig glad for at lege hest og rytter, så kan en kæphest være en idé, og det sammen kan en 'springbane', som I f.eks. kan lave i haven.



Rigtig god leg!



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce