Annonce

Annonce

Derfor skal du synge med dit barn


29. september 2021


Sang er vigtigt! Det slår flere forskningsprojekter f​ast. Der er i dag ingen tvivl om, at sang har stor betydning for vores børn - sang har betydning for barnets generelle trivsel, og så kan sang blandt andet også påvirke tilknytningen mellem dig og dit barn.



Sang og nære relationer



De fleste forældre synger vuggevise for deres børn, det vil sige den type sang, som på tværs af kulturer hjælper barnet med at koble fra, finde roen og falde i søvn. Vuggevisen er en omsorgssang, som ligger instinktivt i os, og som knytter barnet til den voksne. Og undersøgelser viser blandt andet at kvinder, som har sunget for deres børn under graviditeten og de første 3 måneder efter fødslen, oplever færre gråd-episoder, bedre nattesøvn og mindre stress.



Undersøgelser viser også, at sange kan være med til at regulere babyers arousal, det vil sige deres grad af vågenhed og bevidsthedsniveau. Man kan i det lille barns spyt måle mængden af hormonet kortisol - et stresshormon med mange forskellige funktioner i kroppen. Hvis barnet har et lavt kortisolniveau vil dette stige lidt, når mor synger. Hvis baby har et højt kortisolniveau, vil dette falde, når mor synger.



Derudover viser undersøgelser, at hvis mor (eller en anden omsorgsgiver) synger den samme sang f.eks. "Twinkle, Twinkle, Little Star" flere gange og varierer mellem at bruge lys og høj stemmeføring med tydelig og hurtig rytme og mellem at synge med dybere stemme og mere stille, så vil man kunne påvirke det lille barns humør og arousal. Forskerne konkluderer, at barnet 'forstår' sang, før det har et sprog af ord. 



Sang mellem små børn og deres forældre og andre nære omsorgspersoner er den direkte vej til at skabe tryghed, samhørighed og vise omsorg. Når vi synger for vores barn, så stiger produktionen af oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Det gør os naturligt tillidsfulde, mere empatisk, og det giver os lyst til at være sammen med andre.



Sang og sprogudvikling



Undersøgelser viser, at det helt spæde barn er en meget aktiv og selektiv lytter, når vi taler til og synger for det. Barnet lytter opmærksomt, når mor eller far synger, og allerede fra ca. 6 ugers alderen udvikler barnet små lyddialoger sammen med sine forældre. Det spæde barn har derfor en evne til at fange pulsen i samspillet og forudsige 'hullerne' i forældrenes sange. Der sker en inter-timing med forældre og ...


Annonce

... andre omsorgspersoner, hvilket er med til at udvikle barnets kommunikative evner.  



Når vi synger sammen med vores børn, så udvikles et ekstra værktøj, som kan hjælpe barnet til at udtrykke sig, og undersøgelser viser blandt andet, at børn med anden etnisk baggrund end f.eks dansk, kan lære at synge på dansk, før de lærer at tale det. Underøgelsen er lavet med norske børn, men det samme vil gøre sig gældende i Danmark. Sang giver barnet mulighed for at udtrykke idéer og kommunikere på helt andre måder, der rækker ud over et måske begrænset ordforråd. Derudover kan sang netop styrke barnets ordforråd og forståelse for, hvad de forskellige ord betyder. 



Sang i dagpleje, vuggestue og børnehave



Sang i dagtilbud har også en meget vigtig funktion. Sang giver blandt andet en følelse af identitet og en følelse af "at høre til", hvilket er særligt vigtigt i de år, hvor børnene går i f.eks. dagpleje og vuggestue. Sangen giver derfor en forstærket følelse af samhørighed, en følelse af at høre til i en bestemt gruppe.



Sang er også med til at styrke barnets relationer til andre børn og voksne. Sang er noget, man kan dele uden selv at føle, at man skal give afkald på noget (som man f.eks. godt kan føle, når det kommer til legetøj). Alle kan være med til at synge, og det at synge sammen understøtter derfor inklusion af alle børn og fungerer som middel til kommunikation trods sprogbarierer eller manglende sprog. 



Undersøgelser viser også, at børn der arbejder med musik og sang i dagtilbud bliver bedre til at selvregulere og f.eks. bruger det at nynne, som en strategi til at kunne behovsudsætte.



Hvis du vil vide mere...



I Danmark har vi lige nu "sangglad-projekterne" - Sangglad, Sangglad mini og Sangglad familie. Projekterne baserer sig på international forskning, som sammen med videnspersoner og praktikere tilpasses dansk kontekst.



Sangglad-projekterne støttes af Nordea-fonden og gennemføres i samarbejde med over 100 børnehaver, 300 dagplejere og 10 vuggestuer.



Sangglad ejes af den selvejende non-profit institution Sangens Hus.



Læs mere på sangglad.dk, sangenshus.dk og videncenterforsang.dk



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce