Aldersforskel mellem søskende - hvad er bedst?

Hvad er egentlig den bedste alder mellem søskende? D​et spørger rigtig mange forældre om, og da jeg for nylig var ude at holde foredrag om "Børn og Opdragelse" var emnet omkring søskende og aldersforskel naturligt også oppe at vende. Og det er naturligt svært at svare helt kort og præcist på, hvad den optimale aldersforskel er, for der er fordele og ulemper, uanset om du vælger at få børn med kort eller længere tid imellem. I min artikel i dag vil jeg derfor fortælle lidt om de forskellige aldre.

2 års aldersforskel eller mindre

Søskende som har mindre end 2 år imellem sig, vil ofte have stor glæde af hinanden, når de vokser op. De vil ofte kunne lege sammen og vil ofte dele legetøj. I takt med at de vokser op, vil de ofte også have fælles venner, og de vil på flere punkter være meget lige. Nogle gange går de i samme institution og kan have glæde af dette.

For forældre kan det være meget praktisk i hverdagen, at børnene kan bruge hinanden og lege sammen, ligesom det gør hverdagen lidt lettere, hvis børnene skal afleveres i samme institution.

Det er dog rigtig hårdt at have to små børn, som skal have hjælp til bleskift, bad, af- ogpåklædning, spisning, leg - fordi de ofte ikke er i stand til at kunne underholde sig selv ret lang tid af gangen. Derudover skal man passe meget på ikke at sammenligne de to og komme til at stille for mange krav til den yngste - for jo yngre børnene er, jo større forskel vil der naturligt være på deres udviklingstrin, og de krav man kan stille. Jo yngre børnene er, jo mindre sprog vil de have, og kan ikke forklares, hvorfor de nogle gange må vente eller skal tage hensyn til en anden - faktisk kan de ikke vente eller tage hensyn, netop fordi de ikke er ældre, end de er.

Det kan også spille ind, hvorvidt det er en pige eller dreng, der er ældst. Hvis den ældste er en søn og den yngste en datter, så vil aldersforskellen måske ikke virke helt så stor, som hvis det er omvendt, og børnene kan på den måde nogle gange have mere glæde af hinanden. Men selvfølgelig er børn forskellige :)

3-4 års aldersforskel

Førhen sagde man ofte, at 3 års aldersforskel var godt, fordi barnet ofte bruger de første 3 år på at "danne sit selv". Når det lille barn bliver født, så er det fuldstændig afhængig af sine forældre - det er barnet også stadig i 3års alderen, men i løbet af de første 3 år udvikler barnet sig til at kunne flere ting selv - og ofte vil barnet gerne flere ting selv. Denne udvikling gør barnet mere klar til at tage imod barn nummer to. 

Når man er 3-4 år gammel, så er meget i hverdagen lettere. Barnet er ofte renligt om dagen, kan selv spise sin mad, klarer en stor del af sin af- og påklædning osv. i hverdagen. Og det er også lettere for en 3-4 årig f.eks. at dele sit legetøj eller forstå, at det er nødvendigt at vente på sin tur. Samtidig har børn på 3-4 år også et vist sprog, så man kan forklar dem ting og inddrage dem på en anden måde, så de ikke på samme måde som yngre børn, behøver at føle sig helt så meget sat til side i forhold til en lille ny baby. Behovet for bekræftelse - at vi stadig er der for dem, elsker dem osv. har de naturligt stadig.

Børn med 3-4 års aldersforskel kan nogle gange i en kort periode følges i samme institution, hvilket også kan være en fordel for forældrene og gøre hverdagen lidt lettere. Samtidig kan det være rigtig dejligt for børnene, at de har en fælles verden, som de deler og kan fortælle deres forældre om. Når den ...

... ældste starter i skole, og den yngste stadig er i børnehave, vil forskellen i deres alder og udviklingsniveau naturligt blive tydeligere.

5 års aldersforskel eller mere

Får man børn med 5 års mellemrum eller mere, så vil de stadig kunne have stor glæde af hinanden. Men jo større aldersforskellen er, jo mere vil det ofte virke som to "enebørn", man opdrager, fordi de udviklingsmæssigt er to forskellige steder i livet. 

I takt med at børnene vokser op, så kan den ældste godt få en ansvarsfølelse i forhold til den yngste og en naturlig lyst til at hjælpe og passe på ham eller hende; men der er naturligt også risiko for, at de ældste kan føle sig presset til at skulle tage sig af og passe sin yngre søskende, hvis aldersforskellen bliver meget stor.

Den ældste vil på et tidspunkt også nå teenage-alderen, som kan bringe nye interesser, venskaber, kærester osv. med sig og her kan en yngre søskende, der f.eks. er 5, 6, 7, 8 år eller mere yngre end teenageren godt virke irriterende eller måske slet ikke interessere den ældste. Og den yngste kan naturligt godt mærke den manglende interesse og måske blive i tvivl om, hvorvidt den ældste kan lide ham eller hende...

Jo ældre børnene bliver, jo mindre vil aldersforskellen betyde. Der er naturligt ikke så stor forskel på, om man er 45 eller 50 år gammel... Men i mange år vil en stor aldersforskel mellem børnene naturligt betyde, at man er forskellige steder i sit liv - det gælder naturligt i forhold til skole, uddannelse, arbejdsmæssigt - og også i forhold til parfohold, familieliv og børn. Stadig kan søskende dog have meget stor glæde af hinanden. 

Det vigtige valg

Om I vælger stor eller lille aldersforskel handler ofte ikke kun om valg, men også om de muligheder livet giver jer. Hvor langt tid der kan være mellem jeres børn afhænger også af, hvornår I får børn. Altså af, hvornår I møder hinanden, hvor gamle I er, hvor I hver især er i jeres liv - og hvad I har lyst til.

Nogle gange kan børn planlægges, og her må I finde ud af, hvad der passer bedst ind i jeres familie, og hvad I har lyst til og overskud til. Jo yngre børnene er, jo større sandsynlighed er der for, at der kan følge konflikter mellem søskende med - og det er vigtigt at medtænke sit overskud til at håndtere dette, når man tager en beslutning om, hvorvidt eller hvornår man vil have flere børn. 

Nogle gange melder børn deres ankomst, når vi ikke helt venter det, og det kræver naturligt nye overvejelser og overskud. Nogle gange får I også flerlinger og skal pludselig forholde jer til at have flere børn, end I umiddelbart have tænkt. Andre gange er det bare rigtig svært at få børn og man skal være taknemmelig for de muligheder man får - uanset hvordan alderen på ens børn er, eller hvor mange man får... 

Børn er en gave, og det er en gave at have søskende - ligesom det er en gave for forældre at have flere børn. Selvom søskende godt kan have konflikter, og selvom man nogle gange godt kan blive frustreret og føle afmagt, når børnene igen og igen ikke kan enes, så er der så meget godt ved at være flere:)

Dine børn er ikke alene, men har hinanden. De får naturligt en fælles historie og får nogle fælles minder i takt med, at de ovkser op, og det er rigtig dejligt at vokse op og kunne tale om sine forældre eller om "dengang vi var børn", ligesom det er dejligt at have hinanden, når vi forældre ikke er her mere. Og det tænker jeg gælder uanset børnenes aldersforskel.

Bedste hilsner

Helen