17. december 2021
Børn oplever verden gennem alle deres sanser, og alle sanser skal på en gang både stimuleres og ikke overstimuleres, for at barnet udvikler sig i bedst mulig retning. Verden er et bombardement af sanser, og alle sanseindtryk skal modtages, bearbejdes, fortolkes af barnets hjerne - og de skal omsættes til tanker, bevægelser og handlinger. På den måde bliver barnet i stand til at kunne reagere hensigtsmæssigt i forhold til sin omverden.
Vi har i alt 7 sanser
Den visuelle sans (synssansen)
Den auditive sans (høresansen)
Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
Den gustatoriske sans (smagssansen)
Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
Den taktile sans (berøring- og følesansen)
Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske (bevægelses)sans
De 3 primære sanser
3 af vores sanser er primære sanser. Det betyder, at de er grundlæggende nødvendige for barnets motoriske udvikling, og de er helt centrale for barnets evne til at bearbejde sanseindtryk. Det der også kaldes sanseintegration. Sanseintegration er en forudsætning for udvikling og leg hos barnet - og det dækker over barnets evne til at bearbejde indtryk, organisere disse, differentiere og samordne alle de sanseindtryk, som barnet får.
De tre primære sanser er:
Vestibulærsansen (labyrint- og ligevægtssansen)
Taktilsansen (berørings- og følesansen)
Den Proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske (bevægelses)sans.
Den visuelle sans (synssansen)
Synssansens aktiveres gennem vores øjne. Det betyder, at dit barn har brug for at se på ting - det er både dit ansigt, din mimik, dine øjne, måden dine læber og mund bevæger sig på.
Det er også legetøj, billeder og bøger. Forskellige farver, tekst, former, ting der bevæger sig, ting der står stille. Lys der ændrer sig, mørke der falder på... alt sammen har det betydning for dit barns synssans og stimulation af synet.
Se på verden sammen med dit barn og sæt ord på alt det, I ser på jeres vej. Vær opmærksom på at det spæde barn ser verden i sort-hvid, og først i 5-6 ugers alderen begynder barnet at se farver. I starten ofte rød og gul, og stille og roligt kommer flere farver til. Dybde-synet kommer ofte først omkring 4 måneders alderen, hvilket gør, at børn i den alder ofte begynder at kunne gribe efter det de ser og bevidst få fat i det.
Den auditive sans (høresansen)
Høresansen stimuleres via lyd, som registreres af det indre øre. Det er både din stemme, og de ord du siger, måden du taler til dit barn på - ofte taler vi i et højere stemmeleje og med korte ord, når vi taler til de yngste børn og fanger på den måde deres interesse, så de lytter.
Men også trafikstøj eller støj fra køkkenmaskiner, en støvsuger, radioen der kører eller tv, som er tændt - det er alt sammen med til at stimulere (eller nogle gange overstimulere) barnets hørelse.
Det helt lille barn har svært ved at lukke lyde ude. Det hører alt og har derfor brug for, at du medtænker, at radio og tv nogle gange bør slukkes, så det ikke står og kører hele dagen. Det lille barn kan også have brug for at sove afsides - f.eks. sove i barnevognen i haven eller i soveværelset, hvis hele familien er hjemme, og der er meget uro, høj tale, latter osv., som barnet kan have svært ved at koble af overfor.
Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
Lugtesansen sider i den øvre del af næsen, og den bliver stimuleret gennem forskellige dufte og lugte. Lugtesansen har tæt relation til smagssansen, og lugtesansen er vigtig, når vi taler om minder, faktisk kan lugtesansen være med til at bringe minder frem - når vi dufter en bestemt duft, så dukker et minde pludselig op i hjernen.
Det lille barn har en medfødt lugtesans, der betyder, at så snart barnet har diet ved mors bryst, så kan det kende forskel på mors mælk og fremmede kvinders mælk. Undersøgelser viser, at hvis man lægger ammeindlæg med udmalket modermælk på hver side af det nyfødte barns hoved, så vil det dreje ansigtet mod det ammeindlæg, som har mors mælk på sig.
Duften af mor (eller far) kan være beroligende for det lille barn. Det kan give tryghed og minde om at ligge i mors og fars favn. En putteklud eller lignende, som mor eller far måske har sovet med eller haft på brystkassen et stykke tid, kan derfor være med til at give ro og tryghed for det lille barn, hvis og når barnet sover i lift, vugge eller lignende.
Den gustatoriske sans ...
... (smagssansen)
Smagssansen sidder placeret flere forskellige steder på tungen, og vores mund registrerer ud fra forskellige smage - hvad der er sødt, surt, salt, bittert og umami. I maven smager barnet på fostervandet, og når det er født, så er den første smag, som barnet møder, smagens af mælk - og mælk har en naturlig sødme, som barnet godt kan lide.
I takt med at barnet bliver ældre, begynder med skemad og gradvist går over til at spise mere og mere familiemad, så kommer flere og flere smage til. Og undersøgelser viser, at det er vigtigt at vi giver vores børn så mange forskellige smage som muligt, før de bliver 12 måneder. Jo mere variation, jo bedre - det forebygger kræsenhed.
Undersøgelser viser også, at børn ofte skal smage 10 gange eller mere, før de har vænnet sig til en ny smag. Det er derfor en god idé at servere forskellige fødevarer flere gange og på forskellig vis (kogt, bagt, stegt osv.) for at vænne barnet til smagen.
Den vestibulære sans (labyrint- og ligevægtssansen)
Vores labyrint- og ligevægtssans registrerer bevægelser og påvirkning af tyngdekraften via receptorer, der sidder i det indre øre. Denne sans kan også kaldes vores balancesans og en vigtig opgave er at sikre, at vi kan holde balancen og bevæge os omkring uden at falde og uden at gå ind i ting.
Denne sans skal stimuleres hele livet - ikke kun, når man er lille. Men det er rigtig vigtigt, at vi hjælper vores børn med at få stimuleret denne sans, da det har betydning både for deres balance, men også for deres evne til at kunne koordinere deres bevægelser og orientere sig i et rum.
Det lille barn har både brug for langsomme rytmiske bevægelser f.eks. at blive vugget, når det skal sove. Og det har også brug for hurtige bevægelser, som kvikker op og stimulerer, når barnet er vågen. Det er vigtigt, at du tumler med dit barn, snurrer det rundt, vender det på hovedet, gynger det, hopper med det, dansker med det osv. Naturligt på en måde, som barnet selv synes er sjovt
Den taktile sans (berøring- og følesansen)
Vores berørings- eller følesans er vigtig for det lille barn. Det lille barn skal holdes tæt, have masser af hud-mod-hud-kontakt, og det er netop via huden, at denne sans stimuleres. Den taktile sans registrerer berøring, og måden vi rør ved hinanden - om det er blide strøg, tryk med fingre eller med hånden, kærtegn osv. Ligesom huden også registrerer temperaturer - f.eks. om rummet er lunt eller koldt, eller om badevandets temperatur føles rar. Kroppen vil også registrere om det tøj, barnet har på, er blødt og føles rart, eller om det f.eks. kradser.
Det lille barn har brug for at mærke forskellige ting - det mærker på mors bryst eller på flasken, når det får mælk. Det mærker på grød, mos, brødhapsere osv. i takt med at det bliver ældre og begynder at spise rigtig mad. Barnet skal mærke på alt, og det er vigtigt, at vi lader barnet undersøge med fingrene - og bagefter også putte ting i munden.
Det er vigtigt at lade det lille barn mærke på verden, så denne sans stimuleres - også selvom du gerne vil lære dit barn "gode manerer" og f.eks. spise med bestik.
Den proprioceptive sans (muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske (bevægelses)sans
Bevægelsessansen vigtig for opbygningen af vores kropsbevidsthed. Og den er knyttet til dybereliggende sanseceller i vores muskler, sener og led. Det er en vigtig sans, som sætter barnet i stand til at fornemme kroppens position - hvordan man skal bevæge sig, fornemmelsen af tyngdekraften osv. Denne sans gør det også mulig for os at fornemme, om vores arm eller ben f.eks. er strakt eller bøjet - uden at vi behøver se for at vide det.
Når du vil støtte dit barns bevægelsessans, så kan det gøres ved, at I tumler og leger forskellige lege, hvor du hjælper dit barn med at bukke og strække sine muskler. Du støtter også denne sans ved at give dit barn massage, ligesom et boldbassin kan være en god idé.
Hos de mindste børn er denne sans ikke veludviklet, så de vil ofte virke lidt klodsede, de falder let, går måske ind i ting eller har svært ved at fornemme, hvordan man kærtegner. Det lærer de i takt med, at du hjælper dem med at stimulere sansen mere og mere - og du skal ikke være bange for at overstimulere denne sans. Når I leger sammen, tumler omkring, og du hjælper dit barn med at bruge sin krop, så stimuleres denne sans, og dit barn får stille og roligt kropskontrol og en god sansemotorisk udvikling.
Rigtig meget held og lykke med sansestimuleringen:)
Bedste hilsner
Helen
