Problemer med motorikken ved skolestart

Rigtig mange børn har problemer med motorikken ved s​tarten i skole. En undersøgelse fra 2019 viser, at ca. hvert 3. barn har svært ved at holde på en blyant, de har svært ved at klippe med en saks eller problemer med at gribe en bold - og tendensen er der desværre nok stadig...

En del af problematikken skal sandsynligvis findes i, at mange børn ofte bruger meget tid foran en skærm - jo mere skærmtid børn har, jo mindre bruger de deres krop, og jo dårligere bliver deres motoriske udvikling. Skærmene er naturligt kommet for at blive, så derfor er det ikke meningen, at skærmene skal forbydes, men det er vigtigt, at vi som forældre er opmærksomme på, at vores børn også skal stimuleres kropsligt, motorisk, fysisk... 

Holdes uden for leg

Et barn der ikke kan følge med motorisk - ikke kan løbe lige så hurtigt, som de andre, ikke har balance til at klatre op i klatreborgen på legepladsen, ikke kan gribe eller sparke til en bold, ikke kan hinke, cykle osv. vil naturligt have svært ved at følge med de andre børn - og det giver risiko for, at barnet bliver holdt uden for legen.

Derfor er det vigtigt, at vi hjælper vores børn med at øve forskellige motoriske færdigheder og udfordrer barnet både fin- og grovmotorisk.

At kunne følge med de andre børn, at kunne deltage i en leg på samme niveau som andre børn giver naturligt en følelse af at være en del af fællesskabet, en følelse af at høre til. Samtidig styrker det naturligt barnets selvtillid at kunne ting, som andre børn også kan. 

God motorisk udvikling styrker faglig indlæring

Et barn, der er godt med motorisk, vil ofte helt naturligt have fået styrket alle kroppens sanser:

- labyrintsansen

- muskel-ledsansen

- følesansen

- synssansen (især samsynet)

- og barnet vil være god til at krydskoordinere sine bevægelser.

Undersøgelser viser, at jo mere aktive børn er - f.eks. i frikvarteret - jo bedre er børnene til at kunne koncentrere sig i timerne, hvor det jo forventes, at barnet ofte kan sidde stille på en stol i længere tid. 

Undersøgelser viser også, at god motorisk udvikling giver god rummelig forståelse og styrker barnets evne til at lære. Det hjælper børn til at kende forskel på højre og venstre, kunne kende forskel på f.eks. p og q, d og b, hvilket er vigtigt, når man f.eks. skal lære at læse og skrive - og det hjælper også børn til at kunne tænke abstrakt og arbejde med forskellige symboler, hvilket man f.eks. gør i matematik.

Hvad forventes det, at dit barn kan ved skolestart

Når dit barn er ca. 6 år gammel og starter i 0 klasse, så forventes det, at dit barn f.eks. kan:

- Løbe, hoppe med samlede ben, stå og hoppe på et ben (hinke), cykle på en almindelig tohjulet cykel uden støtte, slå en koldbøtte på en madras på gulvet, kaste, gribe og drible med en bold, klatre op i en ribbe, i et træ eller på en klatreborg, gå på en balancebom...

- Holde på en blyant, tegne f.eks. tegne sin egen familie, og også skrive sit eget navn, klippe med en saks f.eks. klippe en cirkel ud af et stykke papir, spise med kniv og gaffel, selv tage sit tøj af og på, kunne knappe knapper, lyne sin jakke med lynlås, binde en knude eller sløjfe - f.eks. binde snørebåndene på sine sko...

Har ...

... dit barn brug for motorisk træning

I nogle kommuner har man tidligere screenet børn ved skolestart for at se, hvor børnene lå motorisk. Det har ofte været kommunens fysioterapeuter, som i samarbejde med skolen har testet børnene - og de børn, som har vist sig at have motoriske vanskeligheder, har fået nogle øvelser, som de har skulle lave sammen med deres forældre og nogle steder, er det også blevet henvist til særlige motorikhold. Desværre findes denne mulighed ikke længere i ret mange kommuner, men ikke desto mindre er det stadig vigtigt :)

Er dit barn startet i skole, og har du på fornemmelsen, at dit barn har motoriske vanskeligheder, så kan det være en god idé, at du hjælper dit barn med at få styrket både fin- og grovmotorikken. Mange forældre regner med, at det er noget, barnet vokser fra eller, at det er noget, som barnet naturligt lærer hen af vejen - men undersøgelser viser, at det er vigtigt bevidst at arbejde med og støtte barnet motorisk. 

Idéer til motorisk træning

 - Det er altid en god idé at tage på ture ud i landskabet. Det kan være ture i skoven, hvor der er forskellige træstammer, som man kan gå på, øve balance på osv. I kan også besøge en naturlegeplads. At gå i kuperet terræn, bevæge sig op og ned af skrænter, klatre, hoppe rundt osv. er alt sammen rigtig god træning.

- Boldspil er også godt. For det første spiller mange børn bold i frikvarteret, så at kunne håndtere en bold er godt, hvis man gerne vil lege sammen med de andre. Start med en stor bold f.eks. en badebold, og gør øvelserne sværere ved at skifte til mindre og mindre bolde. Dit barn skal både kunne kaste og gribe en tennisbold.

- Det er også en god øvelse på afstand at kaste bolde ned i f.eks. en spand, eller f.eks. at skulle kaste/sigte og vælte en række kegler. Stangtennis kan også være en god idé, når man gerne vil styrke hånd-øje-koordination.

- Det er godt at hoppe. Det kan være på en trampolin, men det er også godt at øve balance og hinke/hoppe på et ben. I kan f.eks. tegne en hinkerude med kridt, som I hopper i, eller I kan lave en "jorden er giftig bane", hvor barnet skal springe/hoppe mellem forskellige tegnede ting. Hjælp dit barn med både at bruge venstre og højre ben.

- Løbehjul, rulleskøjter, skateboard... det er også alt sammen noget, som kan være med til at styrke dit barns motorik.

- Den finmotoriske udvikling kan støttes ekstra ved f.eks. at lade dit barn være med til at lave mad. Dit barn kan opbløde gær, forme og pensle boller. Lad også dit barn hakke, rive, snitte, skære, når I f.eks. laver grøntsager eller råkost. Hårdkogte æg kan pilles, hakkebøffer formes osv..

- Hjælp dit barn med at lære at flette f.eks. garn eller klude, ligesom dit barn også skal lære at snøre sine sko og binde en sløjfe. Dit barn kan også lære at flette simple julehjerter eller stjerner.

- Lave perleplader og perlekæder er også rigtig god finmotorisk træning.

- Bygge puslespil, som kan laves i mange forskellige sværhedsgrader. Puslespil bør være i kraftigt karton, og har dit barn ikke lavet puslespil før, vil det måske kunne klare ca. 50 brikker. Er barnet derimod øvet i at lægge puslespil, vil det måske kunne klare 200 brikker. 

- Klippe og klistre med saks og lim er også rigtig god træning. I kan kombinere det med en tur i skoven eller stranden, hvor I kan finde blade, små grene, små sten, muslinger og lignende, som I kan lime på papir eller karton, når I kommer hjem. 

Husk også at jo mere du kan inddrage dit barn i hverdagens mange gøremål - jo bedre er det. Det gælder f.eks. at vaske sig selv, at tage tøj af og på, at være med til at smøre sin madpakke, selv bære sin skoletaske, selv hænge sin jakke op på knagen osv. osv.  I en travl hverdag kan det være svært at lave "specifikke øvelser", derfor er det ekstra vigtigt at medtænke hverdagens gøremål, for det er alt sammen træning :)

Rigtig meget held og lykke!

Bedste hilsner

Helen