Næsten hver 3. pige (30%) og hver 8. dreng (13%) i 8. klasse har lav livstilfredshed - det viser en ny undersøgelse lavet af Børns Vilkår med støtte fra Ole Kirks Fond. De har spurgt mere end 100 børn og unge om, hvad der truer deres mentale sundhed - og svarene er entydige: Børn og Unge kæmper hver dag for at passe ind.
Psykisk mistrivel stiger op igennem skolealderen, især blandt piger. Psykisk mistrivsel fylder også på BørneTelefonen. Ud af de over 50.000 samtaler, der blev gennemført i 2021, handlede næsten en fjerdedel om psykisk mistrivsel i form af ensomhed, angst, selvmordstanker og selvkade.
Hvad siger børn og unge selv - selve undersøgelsen
I en stor interviewundersøgelse har de talt med mere end 100 børn og unge i 5. og i 8. klasse fra hele landet. De har selv ladet børnene selv definere, hvad der er vigtigt. De har spurgt åbent ind med et ønske om at få børnene og de unges bud på, hvad der gør, om man er ked af det, ensom, eller ikke er glad for at være den man er.
De har ikke spurgt ind til børnenes egne personlige erfaringer, men har bedt dem forholde sig til generelle tendenser i et børne- og ungeliv. I de tilfælde, hvor de fortæller om egne erfaringer, har det været på børnenes og de unges eget initiativ.
Man må hver dag kæmpe for at passe ind i fællesskabet
Børnene og de unge fortæller, at man hver dag skal kæmpe for at passe ind. Der er mange krav og forventninger, og det gælder både personlighed, udseende, skolepræstationer og ...