De fleste børnefamilier vil på et tidspunkt opleve, at barnet kommer og beder om et kæledyr. I nogle familier er det at have dyr en helt naturlig ting, i andre familier giver det helt nye overvejelser - skal man egentlig have dyr, hvad kræver det, hvilket dyr skal man i givet fald have osv.
Der er ingen tvivl om, at kæledyr er vigtige for børn, og giver barnet rigtig mange gode oplevelser. Forskning viser, at børn lærer rigtig meget af at have kæledyr. Men hvad kan du egentlig forvente af dit barn? Hvornår kan dit barn selv passe sit kæledyr? Og hvilke fordele og ulemper er der ved at have kæledyr? Det handler denne artikel om.
Kæledyr giver ansvar
Når man har et kæledyr - uanset om det er en hund, en kat, en hamster, skildpadde, fisk eller andet, så lærer dit barn at tage ansvar for dyret. En anden har brug for at blive snakket med, blive kælet for, det skal have noget at spise, og det skal passes og plejes, motioneres osv. Børn har glæde af at lære og få fornemmelsen af at skulle tage ansvar for et levende væsen.
Det overordnede ansvar er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for kæledyret, før barnet er 10-12 år gammelt, og selv i den alder skal du være forberedt på, at interessen daler, og nye interesser kommer til. Når teenageårene rammer, så vil dit barn måske ikke længere interessere sig for kæledyret. Det er derfor dig, der skal sørge for, at dyret får mad og vand, bliver gået med, får børstet pelsen, at buret bliver renset, eller at vandet i akvariet bliver udskiftet og nye planter købt ind.
Du kan derfor heller ikke regne med, at du blot kan give en reminder som: "du skal huske at give missen mad". I stedet vil det være bedre, at du medinddrager dit barn: "kom, vi skal lige give mis mad". Ofte vil børn gerne være med til at passe og pleje dyret, samt deltage i de dagligdags gøremål omkring dyret, hvis det foregår i samarbejde med forældrene. Og hvis og når dit barn på et tidspunkt får en alder, hvor andre interesser presser sig på, så er kæledyret stadig dit ansvar:)
Kæledyr er en god ven
For mange børn er kæledyret en nær ven, som de kan betro sig til. Det kan være rigtig dejligt at komme hjem fra skole og blive mødt af et dyr, som venter på en. En hund, der kommer en i møde, logrer og tydeligt viser glæde over at se en, giver en rigtig dejlig følelse. Men også marsvinet eller skildpadden, der skal fodres med lidt grønt, er rar at komme hjem til. Når der er et kæledyr, så er barnet aldrig helt alene.
De fleste børn bruger også kæledyr til at fortælle hemmeligheder og betro sig til. Det er dejligt at have et kæledyr, som man kan kæle med både, når man er ked af det, og når man er glad. En som lytter og følger med uden at svare igen - måske kun med en slikken af ens hånd.
Børn lærer naturilgt også at observere deres kæledyr, og det giver en grundlæggende fornemmelse af, hvad der er rart, og hvad dyret ikke bryder sig om. Det giver en fornemmelse af, hvornår en anden har det godt, og barnet lærer at læse dyrets kropssprog og signaler. En viden, der også kan bruges på andre dyr, som barnet ikke selv har hjemme, samt en viden som også kan bruges i forhold til f.eks. kammerater, og hvordan man generelt skal tage hensyn til og behandle andre godt.
Døden er uundgåelig
Når man har et kæledyr, så vil dyret naturilgt på et tidspunkt blive gammel, måske syg og til sidst dø. Nogle gange vil dyr også blive aflivet. Det kan være rigtig svært at tage afsked - uanset om det er en fisk i akvariet, en hund eller et andet dyr. At miste et kæledyr er at miste en nær ven, og det kan naturligt give stor sorg hos barnet.
Det giver dog også mulighed for at tale om nogle af de svære ting og tale med barnet om nogle af de store spørgsmål, som barnet ofte har - hvad sker der, når vi dør? Hvorfor dør vi? Gør det ondt at dø? Skal jeg dø? Skal du dø? Lad dit barn stille spørgsmålene og forsøg at besvare dem så ærligt, du kan, uden at du skræmmer barnet og med ord, som passer til barnets alder og udvikling.
At skulle sige farvel til et kæledyr kan være en skånsom ...
