Gravid med ADHD

Der er ingen øget risiko for udviklingsmæssig​e følger af medicinen på de børn, der har været eksponeret for ADHD-medicin under mødrenes graviditet. Det viser et nyt stort dansk studie.

Center for Registerforskning på Aarhus BBS, ved Aarhus Universitet, har stået i spidsen for et studie, som er det hidtil største af sin art. Forskerne har undersøgt godt én million børn født mellem 1998 og 2015 i Danmark og har fulgt op til udgangen af 2018. De har identificeret knap 900 børn, hvis mødre fortsatte behandling med ADHD-medicin gennem hele graviditeten, eller som startede på ADHD-medicin under graviditeten og 1270 børn, hvis mødre stoppede med at tage ADHD-medicin før graviditeten.

Disse grupper er blevet sammenlignet, og resultatet viser, at der absolut ingen øget risiko for udviklingsmæssige følger er af medicinen på de børn, der har været eksponeret for ADHD-medicin under mødrenes graviditet. 

Det er rigtig godt nyt - både for de mødre, der hidtil har været nødt til at tage ADHD-medicin under deres graviditet, og også godt nyt for de kvinder, der behandles med ADHD-medicin, og som gerne vil være gravide. 

Det estimeres, at andelen af gravide, som tager ADHD-medicin, globalt er over 1 procent, og dermed blandt den mest ordinerede medicin under graviditet. I de nordiske ...

... lande er der dog en del færre, da de kliniske retningslinjer har været meget restriktive på grund af manglende evidens.

Man ved, at der er en øget risiko for depression og ulykker, når man ikke tager sin ADHD-medicin, ligesom risikoen for ikke at kunne fastholde et arbejde er øget. Man ser også, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder, som medicineres for ADHD, er stærkt stigende. Derfor er denne forskning meget vigtig og rigtig godt nyt. 

Forskerne har undersøgt, om børnene havde udviklet neurologiske udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og ADHD, nedsat syn eller hørelse, epilepsi, feberkramper eller væksthæmning. Da det kun er en tynd hinde, der adskiller moderens blod fra fosterets blod, så kan lægemidler af en vis størrelse i mors blod krydse hinden og passere via navlestrengen til fosteret. Dyreforsøg har blandt andet vist, at centralstimulerende medicin (Methylphenidat og Amfetamin), som er det hyppigst anvendte ved ADHD, kan passere til fosteret, og derfor har der været bekymringer om, hvorvidt det kunne skade barnets neurale udvikling samt vækst. 

Det understreges, at studiet bør følges op af mere forskning, der ser på, om der er forskelle på de enkelte typer af ADHD-medicin. 

Du kan finde den videnskabelige artikel her :)

Bedste hilsner

Helen