Annonce

Annonce

Børnehavebørn oplever tit skæld ud


8. marts 2023


Over halvdelen af børnehavebørn i alderen 5-​6 år får tit skæld ud af deres mor eller far. Det fortæller en stor gruppe børnehavebørn i en undersøgelse fra Børns Vilkår.



Over halvdelen af børnene oplever, at deres mor eller far ofte råber vredt af dem, og hvert tredje barn fortæller, at forældrene tit skændes. At opleve forældre skændes fremkalder de samme følelser, som når barnet selv bliver skældt ud. 



Undersøgelsen viser også, at børnene ikke altid forstår, hvorfor de voksne bliver sure; men de forstår, at de har gjort noget forkert, og de føler sig derfor forkerte. Børn der får skæld ud, og som oplever skænderier, vil naturligt begynde at være i tvivl om, hvorvidt forældrene stadig kan lide dem og stadig vil passe på dem. Det er helt afgørende for børns udvikling, at de kan regne med deres forældre.



I undersøgelsen fortæller flere børn også, at de ofte får en "time-out", hvor de bliver sendt væk fra resten af familien. Det gør dem utrygge, kede af det og forvirrede. De fortæller, at de ofte ikke ved, hvorfor de f.eks. ...


Annonce

... bliver sendt på værelset eller ud i gangen. Det gør dem bange, usikre, og børn har naturligt brug for hjælp til at håndtere deres følelser.



Alba fortæller blandt andet: "Engang lukkede min mor mig inde i mit legerum, og så lavede jeg en trøstehule".



Timeout skaber afstand mellem børn og forældre, og børnene bliver usikre på relationen. De forstår ikke, hvorfor de ikke må være en del af familiens aktiviteter. De lærer, at de er forkerte, men lærer ikke, hvordan de kan handle anderledes en anden gang.



Skæld ud er slag med stemmen, det gør ondt. Og når forældre skælder ud, så kan børnene både se og høre, at de voksne er vrede. De bruger ord som høj, streng eller ked af det-stemme, og fortæller om voksne, der har armene over kors, hænderne i siden, nedadvendte mundvige og rynkede bryn.



Du kan læse mere i artiklen "Over halvdelen af små børn oplever tit at få skæld ud af en forælder" hos Børns Vilkår.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce