Dit barn vil ikke sove, barnet protesterer, døren skal stå åben, natlampen skal tændes. Måske vågner dit barn i løbet af natten og græder. Det kan være svært at vide, hvad det handler om - er det fordi, dit barn er bange for mørke, eller ligger der noget andet til grund...
I dag handler min artikel om, når børn er bange for mørke. Det er en guidning til at finde ud af, hvorvidt det er angsten for mørke, som er problemet. Det er også en beskrivelse af, hvad forskningen siger om at være mørkeræd.
Hvordan vurderer du, om dit barn er bange for mørke
Der er mange årsager til, at børn kan have svært ved at sove. Måske protesterer dit barn mod søvnen, fordi puttetidspunktet ikke er rigtigt - barnet er ikke træt nok, eller barnet er måske overtræt. Dit barn kan også protestere mod søvnen, fordi det er bange for at sove alene - altså at utrygheden ikke handler om mørket, men derimod om at blive ladt alene om natten. Måske vågner dit barn af mareridt, onde drømme, som ikke handler om mørke, men om drømmen i sig selv.
Det er vigtigt, at du ikke spørger "er du bange for mørke?", for børn kan godt udvikle en frygt for ting vi siger eller ud fra ting, vi gør. Samtidig kan børn ofte ikke sætte ord på, hvad de er bange for, så de vil naturligt have tendens til at gentage det, de hører os sige - og dermed kan dit spørgsmål hurtigt blive til "ja, jeg er bange for mørke", selvom det måske ikke er tilfældet, og protesten skyldes noget andet.
Naturlig frygt eller angst for mørke
Når du skal vurdere, om dit barns frygt for mørke er normal og en helt naturlig del af barnets udvikling - eller om det begynder at blive problematisk, så skal du medtænke, hvordan dit barn generelt reagerer på mørke. Altså, er dit barn f.eks. "kun" bange for mørke, når det skal sove, eller er dit barn generelt meget angst ved mørke - også når I er andre steder.
Skal alle lys være tændt, så ingen rum er mørke, for at dit barn føler sig tryg og forholder sig roligt. Har du en oplevelse af, at dit barn bevidst forsøger at undgå mørke...
Er dit barn f.eks. bange for selv at gå gennem gangen ud på badeværelset. Er dit barn okay med at gå ind i et andet rum f.eks. ind på sit eget værelse, selvom det er mørkt - uden at du behøver gå med..
Kan dit barn selv tænde lyset på stikkontakten, eller tør dit barn ikke selv gøre dette, når det kommer til et mørkt rum..
Når I er i haven, er dit barn så okay med at gå i skuret, legehuset eller lignende, selvom det er mørkt...
Når I går tur eller kører i bilen og kører igennem en tunnel, bliver dit barn så bange for mørket, også selvom det kan se lys i den anden ende...
Hvis I taler om mørke, eller dit barn udsættes for et mørkt rum, udløser det så en øjeblikkelig angst, hvor du tydeligt fornemmer, at det her er voldsomt ubehageligt for dit barn...
Hvordan udtrykker dit barn sin angst ved mørke. Græder barnet voldsomt, får dit barn raserianfald, klynger dit barn sig til dig, eller "fryser" barnet og er således ikke i stand til at bevæge sig, flytte sig...
Oplever du barnets angst urimelig og ude af proportioner med en reel trussel...
Gør dit barns angst for mørke, at barnet ikke kan deltage i normale alderssvarende aktiviteter...
Har dit barn haft angstsymptomer overfor mørke i mindst 6 måneder...
En vurdering af disse reaktioner kan være med til at pejle dig ind på, hvorvidt dit barn har brug for særlig støtte og hjælp. Hvis barnets og jeres hverdag tydeligt bliver påvirket af barnets angst for mørke, så er det en god idé, at I søger hjælp til at få dette løst.
At være bange for mørke er naturligt
Generelt antager man, at det nyfødte barn ikke er bange for mørke. Faktisk vil mørke ofte virke velkendt og sikkert for det nyfødte barn, som har ligget i livmoderens naturlige mørke. Men i takt med at barnet bliver ældre, så ændrer dette sig.
At være bange for mørke er en naturlig frygtform, og selvom det nyfødte barn ikke er bange for mørke, så vil børn i løbet af deres udvikling naturligt være bange for forskellige ting - og i 2-3 års alderen vil mange børn netop blive bange for mørke. Denne frygt kan forsætte helt op i 5-6 års alderen eller endnu længere, og derfor er det vigtigt, at vi medtænker, hvordan vi bedst hjælper vores børn, når de pludselig viser angst for mørke.
Biologi spiller en rolle. Vi har tendens til at være mere årvågne under mørke forhold. Vores hjerner har udviklet mekanismer til at tilegne sig en frygt meget hurtigt. Evolutionært er det en fordel at være bange for mørke - når vi ikke bevæger os ud, når det er mørkt, så mindsker vi risikoen for at falde eller for f.eks. at blive angrebet af et dyr, som jager om natten. At fjerne os fra mørket, har altså haft en vigtig funktion i forhold til at overleve.
Forskningen viser også, at vi er tilpasset til at leve i dagslys. Vi kan ikke se i mørke - i modsætning til f.eks. katte og andre dyr, der ser godt, selvom det er mørkt. Og vores sanser er generelt ikke særligt effektive om natten. Vi kommer let til at fejlfortolke den information, de lyde, berøring, dufte osv. som vi oplever, når det er mørkt - mørke gør, at vi er lidt mere på "dupperne" og oplever verden omkring os mere farlig.
Når en sensorisk information kommer ind i vores hjerne, bliver den dirigeret til en struktur kaldet amygdale, der hjælper os med at identificere trusler. Hjerneskanninger viser, at amygdala er mere aktiv, når vi sidder i mørke, og forskere har testet, hvordan vi reagerer på lyde ved forskellige niveauer af lys. Forskningen viser, at vi bliver meget mere forskrækkede af lyde, når vi sidder i mørke, end når vi hører de samme lyde i dagslys.
Bange for mørke en tillært frygt
Ud over, at det rent evolutionært ligger i vores biologi at være ekstra ...