Trin for trin guide - når dit barn er bange for at sove i mørke

Når dit barn er bange for mørke og derfor ikk​e tør lægge sig til at sove, så er det vigtigt, at du hjælper dit barn med små skridt ad gangen. Hvis dit barn oplever for stor en ændring på en gang, så kan det udløse ekstra angst hos barnet.

I min artikel "Når børn er bange for mørke - at være mørkeræd", kan du læse meget mere om det at være mørkeræd og også læse om forskningen omkring denne frygtform. I min artikel i dag får du min trin-for-trin-guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn videre.

1. Få kontrol over dine egne følelser. Start med at få kontrol over dine egne følelser. Jo mere rolig du er, jo mere rolig vil dit barn naturligt også være. Jo mere bange du selv virker, jo mere bange bliver dit barn også.

At få kontrol over dine følelelser betyder ikke, at følelser skal ignoreres. Følelser er helt normale, de er helt forståelige, og det er vigtigt at give plads til alle følelser, også følelser som angst, vrede eller f.eks. sorg. Men, jo mere du kan tage en dyb indånding og få dine følelser under kontrol, når dit barn er bange, jo mere kan du hjælpe dit barn. Dit barn spejler sig i dig, og det du gør.

Med dine ord, din mimik, dit tonefald, dine handlinger, skal du forsøge at signalere, at du er den trygge og sikre base, præcis, som du plejer at være. Du lytter, du støtter, og du afviser ikke barnet. Du beroliger og betrygger barnet i, at der ikke er nogen fare, der er ingen trusler her. Det er okay.

2. Vær opmærksom på ikke at forstærke barnets angst. I den bedste mening og i forsøget på at berolige kan vi, som forældre, nogle gange komme til at forstærke den angst, barnet har. Det sker, hvis vi f.eks. viser barnet, at døren er låst, og at der er hasper på vinduerne. Det bekræfter barnet i, at der rent faktisk er noget farligt, som vi beskytter os imod. 

Det samme kan ske, hvis vi f.eks. siger "lad mig tjekke, at der ikke er monstre under sengen i aften", eller "se, der er ingen monstre i skabet". Hvis vi på denne måde leger med i frygten, så giver vi vores børn en opfattelse af, at der nogle gange faktisk kan være monstre under sengen eller i skabet. Det kan derfor være med til at bekræfte og også forstærke barnets frygt. 

Gør det i stedet klart, at der ikke findes monstre, og det er derfor umuligt, at der kan være monstre under sengen eller i skabet. Sæt ord på, at du er der, passer på barnet, hvis barnet bliver ked af det, kan det altid kalde på dig eller komme ind til dig - og at dit barn derfor trygt kan lægge sig til at sove.

3. Sørg for at have en rar og beroligende putterutine. Jo mere afslappende jeres putning er, jo bedre er det. Det er vigtigt, at det at komme i seng forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Puttetiden skal være et tidspunkt, som barnet ser frem til. 

Det kan f.eks. være en god idé at afslutte dagen med et bad. Badet bør ligge ca. en time før sengetid, og det må meget gerne afsluttes med, at barnet bilver smurt med lidt creme, får lidt massage og lignende. Blødt og behageligt nattøj er også vigtigt, og mange børn har også glæde af at få et godnatmåltid, før de puttes. Det kan være rester fra aftensmaden - og det gælder også større børn, der kan have glæde af at få en klapsammenrugbrød og en frikadelle, før der børstes tænder, og de ligger i deres seng. 

Læs meget gerne godnathistorie for dit barn, men vælg historier, som er sjove, rare, og som slutter positivt og lykkeligt - ikke historier, som er for spændende og måske for uhyggelige eller alt for fantasifulde. Vælg bøger, som passer til dit barns alder. Når du læser højt, så prøv at sætte læsetempoet lidt ned, læs med en blød og lidt dyb stemme, som kan hjælpe dit barn med at finde ro.

4. Tal med dit barn om angsten for mørke. Hvis dit barn igen og igen giver udtryk for, at det er bange for mørke og derfor bange for at sove, så tal med dit barn om, at det er helt normalt. Mange børn er bange for mørke, og det er helt naturligt. Det er vigtigt, at dit barn ikke føler sig forkert. Det er vigtigt, at barnet ikke føler, at det behøver skamme sig, eller at det er noget at være flov over. 

Vi rummer alle mange forskellige følelser, og det er helt normalt og okay. Voksne kan blive bange, børn kan blive bange, dyr kan blive bange. Du kan evt. tale med dit barn om ting, som du også kan være bange for, og på den måde legalisere det at være bange, som en helt normal følelse, vi alle har. 

5. Giv dit barn en substitut for dig. Rigtig mange børn har stor glæde af at sove med en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende. Det kan være en bamse, som barnet selv er med til at vælge og naturligt kaster sin kærlighed over. Det kan være en aflagt t-shirt af dine, som barnet ved er din, og som dufter af dig... Det betyder faktisk ikke så meget, hvad det er, hvis det blot giver dit barn lidt ekstra tryghed og ro i forbindelse med søvn.

Har I hund, vil det måske også kunne lade sig gøre, at hunden sover i værelset hos barnet, når det er sengetid og på den måde giver tryghed og en følelse af ikke at være alene...

6. Lys på værelset er helt okay. Det bør ikke være et mål, at barnet skal kunne ligge i bælgravende mørke bag en lukket dør - det handler om, at få barnet gjort tryg ved mørke og tryg ved at falde i søvn i egen seng på sit værelse. Og her hjælper en lille natlampe og en åben dør ofte.

Nogle børn har glæde af stjerner eller figurer, der lyser i mørke, og som kan ...

... placeres på loft eller vægge. Nogle børn har glæde af en natlampe, som sender bevægelser af lys ud i værelset. 

Blåt lys, der kommer fra skærme, bør helt undgås. Blåt lys til at holde os vågne, og selv når skærmen er slukket, vil det være sværere for barnet at falde i søvn. En natlampe med lidt orange eller rav-gult lys kan derimod være en god idé. Nogle gange er det godt med en lille lampe på værelset, andre gange er løsningen at tænde lys i rummet, som støder op til børneværelset og lade døren stå lidt åben, så lys kan komme ind i rummet. En åben dør signalerer samtidig tryghed - barnet kan komme ud, og det kan også kalde på sine forældre, hvis det har behov for det. 

Hen af vejen kan natlampen udskiftes med en svagere lysende lampe, eller den kan måske helt undværes, det må tiden vise. Det er generelt en god idé at bruge lidt lys, eller se lys som en måde, hvor på man hjælper barnet med at opleve en "lille dosis mørke", og derfor finde ud af, at mørke ikke er farligt, men helt okay. Barnet skal hele tiden føle sig i kontrol og være tryg ved situationen.

7. Lyde kan berolige. Fordelen ved en åben dør er også, at barnet kan høre jer forældre. Fjernsynet er måske tændt i stuen, I taler sammen, måske klirrer I med tallerkener og opvask. Det kan virke beroligende at kunne høre jer i nærheden, og derfor er det vigtigt, at der ikke er fuldstændig ro, når jeres barn skal sove. Hvis der er fuldstændig stille, så får fantasien ofte mere spil, og barnet vil blive mere og mere urolig og ked af det. 

Nogle børn har også glæde af at kunne høre lidt beroligende musik. Der findes også personlige godnatsange til børn, ligesom man også kan afspille meditationsmusik og lignende.

8. Vi gør det sammen. Sæt ord på, at du naturligvis vil hjælpe barnet. Det er ikke noget, som dit barn skal klare selv, det er noget, som I gør sammen. Dit barn står ikke alene. Du ved, at det er svært, men du er der, du støtter, beroliger og hjælper på vej, så barnet lærer det. 

Vis dit barn, at du tror på, at barnet godt kan lære at sove i egen seng på eget værelse. Du har tillid til, at det her kan dit barn godt finde ud af, og at du naturligt vil hjælpe. 

Tal evt. med dit barn om andre ting, som barnet har haft svært ved, men som barnet har lært - f.eks. da barnet skulle lære at cykle. Det var også svært, men du hjalp. I gjorde det sammen, og nu kan dit barn cykle uden problemer.

Hold de aftaler, som I laver - så hvis du lover dit barn, at du kikker ind til det efter 5 minutter, så hold det. Der skal ikke pludselig gå 15 minutter, før du vender tilbage.. Hvis du lover dit barn, at du kan høre, hvis det kalder, så svar, når det kalder...

9. Gradvise ændringer og løbende forhandlinger. Indgå aftaler med dit barn om, hvordan I kan skabe gradvise ændringer. Det er ikke meningen, at barnet fra den ene dag til den anden pludselig ikke længere skal være bange for mørke. Det er en langsom proces, og det er vigtigt, at dit barn hele tiden er med i processen, og at I løbende indgår forhandlinger om, hvad dit barner parat til. Men medtænk også dig selv. 

Nogle gange sker der ting i livet, som forstærker barnets angst for mørke, og som gør det svært for barnet at sove. Det kan være flytning, start i institution, skilsmisse, sygdom, dødsfald. Voldsomme ting, der kan udløse ekstra behov for hjælp, når det er puttetid. I sådanne situationer vil mange forældre naturligt lægge sig sammen med barnet eller sidde hos barnet, holde i hånd osv. indtil barnet sover - og det er rigtig fint. Men ofte får man ikke ændret på dette, selvom barnet bliver ældre og situationen har ændret sig. 

Derfor er det vigtigt, at man laver gradvise ændringer og løbende har forhandlinger om, hvordan putteritualet nu skal være, så både barn og forældre fungerer med måden det foregår på. 

10. Brug tid i mørke sammen. Hvis dit barn er bange for mørke, så er det sandsynligvis også svært at være i mørke om dagen. Derfor er det en god idé, hvis du generelt hjælper dit barn med at finde ud af, at mørke ikke er farligt. Det er vigtigt, at du om dagen også bruger gradvise ændringer, som styrker dit barn og giver barnet en følelse af at kunne.

Det kan du f.eks. gøre ved at:

- Bygge huler. Det er en måde at skabe mørke på uden, at det er fuldstændig mørkt - og I kan bygge hulen sammen og begge sidde og hygge i hulen.

- Gå ind i legehuset, skuret eller andre steder sammen med barnet. I første omgang lade døren stå, så er det ikke helt så farligt. Kikke på tingene, afmystificere det hele lidt, være der sammen med barnet. 

- Gå i kælderen, på loftet eller andre steder, sammen med barnet. Steder som er lidt mere udfordrende, for man kan ikke komme lige så hurtigt væk, som hvis man f.eks. er i et skur. 

- Besøge nye legepladser, hvor der er forskellige rør eller andet, som man skal klatre igennem. Måske er det for smalt for en voksen, så barnet er nødt til at klare denne udfordring på egen hånd. 

- Besøge slotte, museer og andre steder, hvor der ofte er gamle gange, kældre og mørke rum. Nogle gange er der lavet forskellige sanseoplevelser, hvo rman netop befinder sig i et mørkt rum med forskellige lys, lyde osv. Så alle sanser kommer i spil.

Når I gradvist udforsker mørke, så er det vigtigt, at du hele tiden er med, og at du beroliger og betrygger hele vejen igennem. I er i mørket sammen, du er den sikre base, som signalerer, at det her er ikke spor farligt. 

Bedste hilsner

Helen