Bekymrede og overbekymrede børn

At bekymre sig er helt naturligt. Bekymring er en naturlig​ reaktion på forandringer, på stressede situationer og udfordringer i hverdagen, og vi kan f.eks. bekymre os om sociale relationer, familiære begivenheder, eller om ting der foregår i daginstitution, skole, job. 

Almindelig bekymring forsvinder ofte naturligt, når vi finder den rette løsning eller får den støtte, som vi har behov for. Men nogle gange bliver almindelig bekymring til overbekymring.

Overbekymring er mere intens og vedvarende. Og har man et barn, som er overbekymret, så kan det forhindre barnet i at fungere normalt i hverdagen. Overbekymrede børn kan have svært ved at koncentrere sig, svært ved at sove, og de kan også begynde at vise tegn på f.eks. angst. 

i denne artikel vil jeg beskrive symtomerne på almindelig bekymring vs. overbekymring. Og jeg vil også komme ind på, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn.

Almindelig bekymring

- Barnet bekymrer sig for en specifik situation eller begivenhed, men bekymringen forsvinder efter et stykke tid. Man kan sige, at der er tale om en midlertidig bekymring.

- Barnet er trods sin bekymring i stand til at tilpasse sig nye situationer og finde løsninger på forskellige udfordringer. Barnet kan f.eks. godt være bekymret for at skulle starte i skole eller til gymnastik, men barnet prøver, tager af sted og finder ud af det.

- Barnets hverdag er ikke påvirket af barnets bekymring. Barnet kan godt deltage i skole, fritidsaktiviteter eller sociale intereaktioner, selvom barnet er bekymret. 

- Barnet er bekymret for at skulle prøve noget nyt, men tankerne kredser mere om, hvordan den nye situation skal håndteres og mindre om, hvad der kan gå galt. 

- Barnet giver udtryk for at være bekymret, men når I taler om det og taler forskellige situationer igennem, så falder dit barn til ro, og barnet er i stand til også at glæde sig og se frem mod det nye.

Overbekymring

- Barnets bekymring er langvarig og vedvarende. Barnet kan ikke slippe sin bekymring, og bekymringen går derfor ikke over. 

- Barnet har svært ved at finde alternative løsninger, og kan ikke se positive sider af en situation. Barnet har svært ved at tilpasse sig på grund af sin bekymring. 

- Barnets bekymringer fylder så meget, at det påvirker barnets evne til at deltage i normale aktiviteter, og det kan også føre til fysiske eller følelsesmæssige problemer.

- Barnets tanker kredser hele tiden om bekymringer. Barnet er mere optaget af, hvad der kan gå galt end af, hvordan situationer kan løses. 

- Barnet falder ikke til ro, når I taler om bekymringerne. Og selvom en bekymring er talt igennem og bearbejdet, så dukker nye bekymringer op. Det er som om, at det forstærkes, bliver ved, kører i ring.

Hvad kan du gøre som forælder

Skab tillid og åbenhed.

Det er vigtigt, at du skaber et rum, som gør, at dit barn føler sig tryg ved at tale med dig om sine bekymringer. Det er vigtigt, at du lytter aktivt, at du er empatisk, anerkender og viser forståelse og ikke dømmer dit barn - også selvom du måske ikke selv føler, at barnets bekymringer er noget at bekymre sig om.

Hvis dit barn ikke fler sig forstået, eller måske føler sig forkert, så vil barnets indre uro og bekymringer stige - og det virker altså modsat, det du ønsker. 

Forskning viser, at åben kommunikation er afgørende for børns mentale velvære. Når børn føler, at de kan tale åbent med deres forældre om bekymringer, så vil de være mindre tilbøjelige til at udvikle alvorlig angst eller depression senere i livet. 

Lær dit barn mestringsstrategier.

Mestringsstrategier handler om, at du skal hjælpe dit barn med at udvikle sunde måder at håndtere bekymringerne på. Det er ...

... ikke et mål, at dit barn skal slippe bekymringerne - for at bekymre sig er som sagt normalt. Målet er, at dit barn lærer at håndtere sine bekymringer.

Mestringsstratier kan være mange ting. Det kan f.eks. være vejrtrækningsteknikker, mindfulness eller forskellige kreative aktiviteter. Når dit barn er overbekymret, så er kroppen ofte på overarbejde - barnet har hovedpine, mavepine, muskelspændinger eller føler sig måske svimmel. 

Forskningsstudier har vist, at teknikker som mindfuldness og dyb vejrtrækning kan hjælpe med at reducere angst og stress hos børn. 

Hjælp barnet med en sund hverdag.

God søvn, regelmæssig motion og en sund kost kan bidrage til at reducere bekymringer og angst. Det er vigtigt, at du hjælper dit barn med at have en god sengetid, og gør det hyggeligt at komme i seng. Også selvom barnet ofte har en masse tankemylder, og det ofte kan være svært at slippe dagen og lade roen komme over sig. 

Motion, at bruge sig selv motorisk, frigiver endorfiner i hjernen, som også er kendt som "glædeshormoner", og som derfor kan give en generel følelse af velvære. Motion nedsætter også produktionen af stresshormnoner, som f.eks. kortisol, og dermed mindskes følelsen af angst og bekymring. Samtidig vil det at dyrke motion, opnå mål eller forbedre sin fysiske formåen kunne øge ens selvværd og selvtillid - det vil igen have positiv indvirkning på barnets mentale velvære.

Sund kost giver barnet de næringsstoffer, som er nødvendigt for, at barnet vokser og udvikler sig optimalt. Samtidig vil en varieret kost, der indeholder komplekse kulhydrater, fibre og proteiner være med til at stablisere barnets blodsukkerniveau - og dermed stabiliseres humøret. Kosten spiller også ind på barnets evne til at koncentrere sig, kunne lære, og i det hele taget have overskud i hverdagen.

Vis selvomsorg.

Forskning viser også, at forældres egen velvære og selvomsorg har indvirkning på børns mentale sundhed. Hvis du, som forælder, har en sund måde at håndtere stress og bekymringer på, så vil dit barn spejle sig i dette. At du tager vare på dig selv, kan derfor på sigt være med til at lære dit barn vigtigheden i at tage sig af sit eget mentale helbred.

Du har naturligt også en vigtig rolle i at hjælpe dit barn med at håndtere forskellige bekymringer og netop vurdere, hvad der er naturlige bekymringer (som er en naturlig del af livet) , og hvornår bekymringerne fylder for meget. 

Indfør f.eks. en "bekymrings-tid", hvor I f.eks. om eftermiddagen, bruger 1/2 time på at tale om de tanker og bekymringer, som barnet har. Det er bedre at tale bekymringerne igennem om eftermiddagen, end det er at tale om det om aftenen, og før barnet skal lægge sig til at sove. Det er også vigtigt for dig og dit overskud, at du kan putte barnet roligt om aftenen, fordi I der allerede har talt flere ting igennem.

Det er vigtigt, at du er rolig og viser dit barn, at du forstår bekymringerne, men at der findes forskellige bekymringer:

- Vis dit barn, at du tror på, at dit barn kan lære at håndtere forskellige bekymringer.

- Lær dit barn at skelne mellem bekymringer, som I kan gøre noget ved, og bekymringer om situationer, som I ikke kan ændre på.

- Hjælp dit barn med at lægge bekymringerne på hylden, når der er tale om bekymringer, som man ikke kan gøre noget ved, og tilbyd dit barn, at I laver noget sammen, som hjælper barnet med at bekymre sig mindre. 

Søg professionel hjælp

Hvis dit barns bekymringer er vedvarende og giver dit barn alvorlige problemer i hverdagen, så er det vigtigt at søge hjælp. Du kan altid kontakte kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og tale med en børnepsykolog der. Du kan også søge privat hjælp.

Bedste hilsner

Helen