Når børn går i søvne

Man kan godt blive forskrækket, når man pludse​lig oplever ens barn gå i søvne, det er dog ikke ualmindeligt. Hvor mange børn, der er søvngængere, er svært helt at finde tal på, men en undersøgelse fra National Sleep Foundation skønner, at mellem 1-15% af alle børn på et tidspunkt vil gå i søvne, og at antallet af søvngængere er højest i 4-8 års alderen. 

I min artikel i dag vil jeg skrive lidt om, når børn går i søvne, og hvad du som forælder kan gøre ved det.

Søvngængeri hos børn er almindeligt

Selvom du bliver forskrækket, når du pludselig oplever dit barn vandre rundt om natten, så er det vigtigt, at du tager det stille og roligt. Søvngængeri i barndommen er almindeligt, og der er ofte tale om en periode. 

Hos børn er nervesystemet under udvikling, og det kan påvirke søvnens kvalitet og stabilitet. Derudover er søvnstadierne hos børn ikke helt så stabile, som hos voksne, hvilket kan bidrage til forekomsten af søvngængeri netop hos børn. 

De fleste børn vokser fra det med tiden, men hos nogen fortsætter det også i teenageårene og som voksne. Nogle mennesker gør det i perioder, andre gør det kun enkelte gange. Søvngængeri ses dog normalt som en midlertidig tilstand.

Går i den dybe søvn

Når dit barn går i søvne, så sker det under den dybe søvn, det der også kaldes for slow-wave søvn. Under dette søvnstadie sker der nogle komplekse ændringer i hjernens aktivitet og funktioner, hvilket hos nogen, især hos børn, kan medføre søvngængeri. 

- Der ses et delvist aktivt nervesystem. I dyb søvn er kroppens aktivitet nedsat, men hos nogle mennesker, vil visse områder af hjernen stadig være delvist aktive.

- Ustabil overgang mellem søvnstadier. Børn kan have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet, og det kan gøre, at barnet lettere "vågner op" i det dybe søvnstadie, hvilket så kan give søvngængeri.

Søvngængeri er arveligt

Undersøgelser har vist, at det at gå i søvne kan have en genetisk årsag. Hvis forældre har haft en tendens til at gå i søvne, så vil man ofte opleve, at barnet har en øget risiko for også at begynde at gå i søvne. 

Derfor vil man i mange familier kunne høre f.eks. bedsteforældre sige: "det gjorde du også, da du var lille". 

Stress kan udløse søvngængeri

Undersøgelser viser også, at stressfulde situationer, som f.eks. øgede krav i skolen, familekonflikter eller større ændringer i familien eller i livet generelt, kan medføre, at søvngængere bliver ekstra udløst i denne periode. 

- Stress kan udløse ekstra nervøsitet og uro, både i vågen tilstand og under søvn, hvilket kan øge riskoen for, at barnet begynder at gå omkring under søvn.

- Stress kan forstyrre overgangen mellem søvnstadier, også overgangen til den dybe søvn, så risikoen for søvngængeri øges.

- Stress kan gøre barnet mere følsom overfor lys, lyde og andre stimuli, der kan føre til øgede opvågninger i løbet af natten, hvilket igen kan gøre, at barnet begynder at gå ...

... omkring.

Søvngængeri sker først på natten

Søvngængeri sker ofte inden for de første par timer, efter at barnet er faldet i søvn, da barnet her befinder sig i den dybeste søvn. Generelt siger man, at søvngængeri opstår i første halvdel af barnets søvn, hvor den dybe søvn er mest udtalt. 

Søvngængeri kan dog også opstå midt på natten eller hen mod morgenstunden.

Hvad kan du gøre for at hjælpe dit barn

1) Etablering af regelmæssig sengetidsrutine

Det er vigtigt, at du hjælper dit barn med en god rutine - det gælder både puttetidspunkt og selve putningen. Jo mere regelmæssige rutiner I har, jo bedre vil barnet ofte sove, og sandsynligheden for at dit barn går i søvne vil være mindre.

2) Sørg for at barnet kan bevæge sig trygt omkring

Når dit barn har tendens til at vågne op og begynde at gå rundt om natten, så er det vigtigt, at du sikrer omgivelserne. Det vil sige, at der ikke må være genstande eller møbler, som dit barn kan gå ind i, falde over osv.

Børn kan f.eks. også åbne døre i søvne, så har I trapper eller lignende, så skal der sættes trappegitter for om natten. 

Hvis dit barn kan åbne vinduer, og dermed risikere at falde ud, så vil det også være nødvendigt at sikre disse.

3) Undgå stimulerende aktivitet før sengetid.

Det gælder f.eks. aktiviteter som iPads, computerspil, Tv og lignende, da brug af skærme kan påvirke søvnen og søvnens kvalitet. 

Hjælp i stedet barnet til ro med en godnathistorie, sang, beroligende musik eller lignende. 

4) Nedsæt stressmængden.

Hvis du mistænker, at dit barns søvngængeri skyldes stress, ændret familiesituation, for mange krav eller lignende, så er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at få nedsat mængden af stress. 

5) Skriv søvndagbog.

Hvis du oplever, at dit barns søvngængeri opstår på mange forskellige tidspunkter, kan det nogle gange være en god idé at føre en søvndagbog, hvor du noterer, hvornår det sker. Dette kan være en hjælp til at identificere evt. mønstre eller udløsende faktorer, og det kan være nyttige oplysninger at dele med f.eks. en læge eller søvnspecialist.

6) Søg evt. læge.

Hvis dit barn bliver ved med at gå i søvne, og det sker hyppigere og hyppigere, så kan det være en god idé at drøfte det med en læge mhp. at finde ud af, om andre årsager kan spille ind, og hvad man i givet fald bør gøre.

Væk ikke barnet der går i søvne

Det anbefales ikke at vække børn, der går i søvne, med mindre det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager. 

Når dit barn går i søvne, så befinder det sig i et dybt søvnstadie, og hvis du vækker barnet kan det både forvirre og også skræmme dit barn. Det vil ofte også gøre det sværere for dit barn at falde i søvn igen. 

Tag i stedet dit barn i hånden og før det stille og roligt tilbage i egen seng igen. Tal kun kort og præcist sig f.eks. "kom skat, ind i seng igen" eller lignende. Stil ikke for mange spørgsmål og tal ikke for meget, da barnet sover. 

Rigtig god søvn:)

Bedste hilsner

Helen