Annonce

Annonce

Natlampe, lysets farve og indvirkning på søvn


22. november 2023


Jeg anbefaler ofte, at man bruger en natlampe, hvor det li​lle barn sover. En natlampe har flere forskellige funktioner - det er dog ikke helt lige gyldigt, hvilken natlampe du vælger, for farven på lyset spiller ind på, hvorvidt lyset, og dermed lampen, virker beroligende og hjælper dit barn til at sove, eller faktisk virker modsat.



Fordele ved en natlampe



Når jeg anbefaler, at man har en natlampe, der hvor barnet sover, så skyldes det flere ting:



- Natlampen giver dig mulighed for at orientere dig, når du f.eks. skal hjælpe dit barn med stillingsskift om natten. Det er rart at kunne gå hen til sengen, berolige og betrygge den lille uden at skulle tænde for meget lys.



- Natlampen kan med fordel være en del af barnets putteritual. Når det kraftige lys slukkes, og natlampen i stedet tændes, så sendes der et signal til barnet om, at det er sovetid.



- Natlampen kan hjælpe dit barn med at komme ud af en drøm. Hvis barnet vågner om natten af en voldsom drøm, et mareridt, så kan barnet se, at det befinder sig i sin seng, er på sit værelse, at tingene omkring barnet er, som det plejer, og så kan barnet bedre finde ro igen. 



- Natlampen kan hjælpe dit barn med at orientere sig. Det kan være, at dit barn har brug for en tår vand, måske har barnet brug for at gå på toilettet, eller barnet vil søge dig. Dit barn bliver naturligt lidt mere selvhjulpen, når det kan se sig omkring og finde vej.



- En natlampe kan skabe en beroligende atmosfære. Hvis lyset er blidt og dæmpet, så er det med til at give ro og hjælpe barnet med at sove bedre. 



Valg af natlampe



Når du vælger en natlampe, vil det være en god idé at vælge en lampe, der har et blidt lys, så det ikke forstyrrer barnets søvn. Nogle lamper har farveskift eller indbyggede lyde, der kan være med til at give yderligere beroligende effekt.



Det kan også være en god idé at vælge en natlampe, som har indbygget lysdæmper. Det kan give lidt kraftigere lys, når I f.eks. sidder og læser godnathistorie, og så kan I dæmpe lyset yderligere, når det er tid til at sove.



Nogle børn har glæde af en lampe, som enten hænger i loftet eller står på et bord, men som spreder et særligt lys på loft og vægge, som de kan ligge og kikke på. Nogle lamper kan f.eks. danne en stjernehimmel eller lignende, og der er også lamper, som kan bevæge sig og dermed skabe et bevægeligt lys.



Nogle børn har glæde af at kunne holde lampen i hånden og putte sig med deres lampe. Du kan købe små bløde silikonelamper, der er beregnet til dette. Så kan dit barn ligge og holde om sin lampe og føle tryghed ved dette, netop når barnet skal sove. For nogle børn betyder det meget, at de på den måde selv kan styre lyset. 



Lysets farver



Der er forskning som tyder på, at forskellige farver af lys kan påvirke sønvmønstre og kvaliteten af søvn. Dette skyldes, at lys påvirker produktionen af søvnhormonet melatonin. Der er dog individuelle variationer, og vi reagerer meget forskelligt på forskellige slags lys, ligesom kraftigheden af lyset også spiller ind - det handler altså ikke kun om lysets farve.



Blåt lys



Særligt det blå lys, som vi får fra forskellige skærme, som smartphones, tablets og computere, er blevet undersøgt i forbindelse med at finde ud af, hvordan lys påvirke ...


Annonce

... søvnen. Blåt lys har vist sig at hæmme produktionen af melatonin mere end andre farver. Det vil derfor forstyrre søvnen, hvis man udsættes for blåt lys lige inden sengetid.



Derfor anbefales det, at man ikke bruger nogen form for skærm lige før sengetid, og at man generelt om aftenen nedsætter eksponeringen af blåt lys. 



Rødt lys



Rødt lys har vist sig at have mindre indvirkning på melatoninproduktionen, og det skulle endda kunne fremme søvn. Nogle undersøgelser tyder på, at brugen af rødt lys om aftenen kan være mere gavnligt for søvnen end andre farver. 



Rødt lys skulle også være mere skånsomt for øjnene, så det er mere behageligt at vågne op i rødt lys, hvis man vågner op om natten. Derudover anses rødt lys for at have en beroligende effekt på nervesystemet.



Orange eller ravfarvet lys



Orange og ravfarvet lys kan have lignende fordele som rød lys, da det ligger i den varme del af spektret. Undersøgelser viser, at varme farver generelt er mindre tilbøjelige til at hæmme melatoninprodktionen sammenlignet med blåt lys.



Studier har indikeret, at når man bruger blødere og varmere lysfarver om aftenen, så er det med til at sende signaler til kroppen om, at det er tid til at forberede sig på søvn. 



Gult lys



Gult lys ligger også i den varmere del af farvespektret, og vil derfor kunne have lignende virkninger som orange og ravfarvet lys. Det vil være mindre forstyrrende for søvnen, sammenlignet med blåt lys.



Grønt lys



Grønt lys er, ligesom blåt lys, placeret i den kølige ende af farvespektret, men det kan have mindre indflydelse på melatoninproduktionen sammenlignet med blåt lys. Nogle mennesker opfatter grønt lys som beroligende, og grønt lys kan for dem derfor være et godt valg, hvis de ønsker at undgå de negative virkninger af blåt lys før sengetid. 



Hvidt lys



Hvidt lys kan variere i sin sammensætning. Hvis det hvide lys indeholder en betydelig mængde blåt lys, kan det påvirke melatoninproduktionen, som blåt lys. Men hvis det hvide lys er en mere varm hvid farve, vil det være mindre forstyrrende for søvnen. 



Lilla lys



Lilla lys er en kombination af blåt og rødt lys, og hvordan lilla lys påvirker melatoninproduktionen afhænger derfor af, hvor meget af den lille farve der er henholdsvis blåt og rødt lys. 



Hvis det lilla lys har en betydelig mængde blåt lys, så vil det potentielt kunne hæmme melatoninproduktionen mere, end hvis det indeholder en større mængde rødt lys. Generelt set vil lilla lys dog påvirke søvnen mindre sammenlignet med blåt lys alene.



Konklusion



Når du skal vælge berolignede lys til dit barn ved sengetid og om natten, så er det altså en god idé at gå efter de varme farver som rødt, orange og ravgult lys. Det er vigtigt også at se på selve lysstyrken og sikre, at lyset ikke er skarpt. Hvis der er brug for skarpere lys under historielæsning, så er det vigtigt at natlampens lys kan dæmpes, når det er sovetid. 



Det er naturligt vigtigt også at nævne, at nogle børn også foretrækker at sove i mørke. Så hvis dit barn ikke har brug for en natlampe, er det naturilgvis helt okay:)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce