Motoriske milepæle det første år

Børns udvikling er en kompleks proces, der varierer​ meget fra barn til barn. De normale rammer er meget vide og både genetik, miljø og naturlige indviduelle forskelle spiller ind på, hvor hurtigt og hvordan barnet udvikler sig. 

Hvorfor er det vigtigt at kende til motoriske milepæle

Til trods for at der skal være plads til forskellighed, og der er en helt naturlig variation i børns udvikling, så er det vigtigt at kende til flere af de motoriske milepæle:

- Tidlig opdagelse af evt problemer. Selvom variation er naturligt, så kan forsinkelser i udviklingen være tegn på underliggende problemer eller tegn på, at barnet har behov for ekstra støtte. 

- Give den rigtige støtte. Når man kender til typiske milepæle, så er det lettere at planlægge aktiviteter og stimulering, der passer til barnets udviklingsniveau.

- Give ro og tryghed. Når man kender til de typiske milepæle, så kan det give en følelse af tryghed. Man har lidt idé om, hvad man kan forvente, og det kan reducere evt. bekymringer. 

- Komunikere om bekymringer. Når man kender til de typiske milepæle, så kan man tale med sundhedsplejersken eller lægen, hvis man f.eks. er bekymret over det, man observerer hos sit barn.

Motoriske milepæle det første år

Her kommer en liste over, hvilke motoriske milepæle barnet gennemgår det første år. Der vil naturligt være flere milepæle end dem, jeg nævner her, men det skulle gerne give et nogenlunde indtryk af, hvordan det lille barns motoriske udvikling ofte forløber.

0-1 måneder (hud mod hud)

Hovedkontrol: Barnet har meget svært ved at holde sit hoved, hovedkontrollen virker svag og ustabli. Barnet har tendens til at dreje hovedet til siden, når barnet ligger på ryggen.

Reflekser: Faldrefleksen (moro-refleksen) udløses af pludselige lyde og bevægelser. Gribe refleksen, hvor barnet griber fat om din finger, når du rør ved barnets håndflade.

Arm- og benbevægelser: Arme og ben har begrænset rækkevidde, og bevægelserne er generelt ukoordinerede og tilfældige. 

Øjne: Barnet holder øjenkontakt kortvarigt med sine omsorgspersoner, men øjenkontakten er ikke stabil og evnen til at fastholde kontakt er begrænset. 

2-3 måneder (kontakt, nærhed og samvær)

Bedre hovedkontrol: Når barnet ligger på ryggen, lærer det at holde hovedet, så det ser på dig, når du pusler. Når barnet ligger på maven, begynder det at kunne holde hovedet mere stabilt og rette det i midten. Omkring 3 måneders alderen har barnet så meget hovedkontrol, at det begynder at kunne dreje hovedet og kikke sig omkring.

Øget arm- og benaktivitet: Barnets arme og ben strækkes mere og mere ud. Barnet begynder at kunne koordinere sine arm- og benbevægelser mere. Når barnet ligger på ryggen, begynder det at trække benene op under sig. Barnet putter hænder og fingre i munden og sutter på dem.

Øjne: Øjenkontakten bliver mere stabil og længerevarende. Barnet følger dine ansigtsbevægelser og retter sin opmærksomhed mod dig, når du taler eller interagerer med barnet. Barnet smiler bevidst til dig. 

4-6 måneder (bevægeglæde)

Hovedkontrol: Barnet holder hovedet selv og drejer det efter lyd.

Krop, arme og ben: Fra at kunne støtte på albuerne, når barnet ligger på maven, begynder barnet at komme op i strakte arme og triller ind imellem om på ryggen. Barnet begynder at dreje om egen akse.

Barnet griber i begyndelsen usikkert, men bliver gradvist dygtigere til at gribe fat i legetøj og andre genstande og føre dem til munden. Sidst i perioden begynder barnet at kunne flytte legetøj fra hånd til hånd.

Barnet ...

... støtter på benene i oprejst stilling, og barnet begynder at gøre hoppebevægelser, når det f.eks. holdes på forældrenes skød. Når barnet ligger på ryggen begynder det at gribe om sine fødder og triller derfra om på siden. 

Barnet begynder at kunne sidde på forældrenes skød, og barnet begynder sidst i perioden at kunne sidde i f.eks. højstol, når barnet skal spise. 

Øjne: Øjenkontakten bliver mere målrettet, og barnet begynder at bruge netop øjenkontakt til at søge opmærksomhed eller kommunikere et behov. Barnet viser også interesse i spejlbilleder og begynder at lægge mærke til sit eget ansigt, hvis barnet lægges foran et spejl. 

7-9 måneder (triller, kryber og kravler)

Krop, arme og ben: Barnet bliver motorisk mere stærk. Det drejer bevidst rundt om sig selv, triller fra både ryg til mave og mave til ryg. Barnet begynder at krybe, skubber sig baglæns eller kryber fremad.

Barnet begynder at vende og dreje legetøj, banker det i bordet for at undersøge og bevidst lave lyd, eller barnet tager f.eks. fat i sin tallerken, ske eller kop.

Barnets muskulatur og balance styrkes, så barnet begynder at kunne sidde selv. I begyndelsen sidder barnet foroverbøjet, men stille og roligt retter det sig op. Barnet begynder sidst i perioden selv at kunne sætte sig op.

Barnet står med strakte ben og står således med støtte f.eks. på forældrenes lår.

Nogle børn begynder at kravle i denne alder. Barnet står på alle fire og øver sig i at overføre vægten fra ben til arm og modsat. Når det begynder at kravle, sker det ofte baglæns i begyndelsen.

Øjne: Barnet følger mere og mere med, og barnet bruger bevidst øjenkontakt til at skabe sociale interaktioner og leg med andre mennesker. Barnet kender familiemedlemmer og vender sit hoved mod andre af interesse. 

10-12 måneder (sidder, kravler og står)

Krop, arme og ben: Barnet begynder at kravle. Barnet rejser sig op med støtte og går rundt med støtte fra voksne eller møbler. Barnet begynder at klatre op ad f.eks. trapper. Barnet sidder helt selvstændigt og uden støtte. 

Barnet viser glæde ved forældrene ved at putte sit ind til dem. Barnet rækker armene op for at blive taget op.

Barnets finmotoriske udvikling øges, barnet bruger sine fingre til at undersøge legetøj og andre ting. Barnet spiser med pincetgreb og bruger tommel- og pegefinger. Barnet forsøger at spise med en gaffel. 

Øjne: Barnets øjenkontakt bliver mere og mere bevidst og bruges nu oftere til at kommunikere behov og ønsker. Barnet kan følge små instruktioner som "find bamsen" og følger andres øjenretning for at forstå, hvad der sker omkring det. Barnet begynder at bruge øjenkontakt til at forstå andre menneskers følelser og intentioner, og barnet reagerer på dem. 

Hvis dit barn ikke følger ovenstående

Som nævnt er de normale rammer meget vide, og ovenstående milepæle skal ses som generelle retningslinjer. Det er helt normalt, at nogle børn når milepælene senere end andre.

Hvis du som forælder oplever, at dit barn ikke følger ovenstående, så barnet springer milepælene fuldstændig over, eller barnet udvikler sig motorisk assymetrisk, eller barnet måske viser tegn på ubehag ved bevægelse, leg og stimulering, så bør du altid kontakt din sundhedsplejerske eller læge.  De kan hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt der er grund til bekymring og kan også rådgive dig omkring, hvorvidt dit barn har brug for ekstra støtte eller undersøgelser. Nogle børn har f.eks. behov for at blive set af en fysioterapeut eller osteopat med speciale i børn.

Bedste hilsner

Helen