26. marts 2024
Det lille barn bliver født med en evne til at kommunikere og lære sprog. Det er vigtigt, at barnet kan høre normalt, for at sprog og tale udvikles, og blandt andet derfor bliver alle børn i Danmark tilbudt en høreundersøgelsen inden for de første 10 dage efter fødslen.
Udviklingen af barnets sprog er dog også afhængigt af det samspil, barnet har med dig som forælder og andre omsorgspersoner. Derfor er det vigtigt, at du fra starten er opmærksom på at stimulere barnets sprog. Det er vigtigt, at man opdager en hørenedsættelse så hurtigt som muligt, gerne før barnet er 3 måneder. Derfor er det vigtigt, at du reagerer, hvis dit barn ikke virker til at kunne høre.
I dag handler min artikel om de sproglige milepæle, som man normalt kan forvente hos barnet indenfor det første år.
Sproglige milepæle 0-6 måneder
- Barnet søger øjenkontakt (0-1 måned).
- Barnet immiterer dine mundbevægelser, f.eks. hvis du rækker tunge (0-1 måned).
- Barnet klynker og græder (0-1 måned). Gråden kan f.eks. udtrykke sult, ubehag, træthed, behov for at blive taget op og holdt tæt...
- Barnet kurrer (2-4 måneder). Det kaldes cooing på engelsk. Det betyder, at barnet begynder at lave mere lyd, herunder bløde "kurre-lyde". Det sker både i interaktion med forældrene, men kan barnet kan også ligge og kurre med omgivelserne.
- Barnet gurgler, grynter, klukker (2-4 måneder) - og der kommer flere og flere vokallyde til f.eks. "A a a" og "I i i".
- Barnet begynder at pludre mere varieret (4-6 måneder). Det kaldes babbling på engelsk. Der begynder at komme lidt stavelser til, så barnet f.eks. siger "ma ma ma"", "da da da", "ba ba ba". Disse lyde er på dette tidspunkt ikke knyttet til specifikke ord, det er lyde uden specifik betydning, men er en del af den sprolige udvikling.
Sproglige milepæle 6-12 måneder
- Barnet begynder at imitere ord, og laver selv flere lydord (6-8 måneder). Barnet begynder f.eks. at sige "ma-ma" eller "ba-bu". Dette kaldes kanonisk pludren, og der produceres her mere komplekse lyde og lydkombinationer. Lydene ligner mere og mere rigtige ord og sætninger, og man får indtryk af, at barnet forsøger at sige ord som f.eks. "mama" (mor) og "dada" (far).
- Barnet efterligner sprogets melodi, fald og stigning i lydstyrke og tonehøjde (6-8 måneder). Efterligningen af lyde, gestik og ord er en vigtig del af barnets sproglige udvikling.
- Barnet begynder at forstå simple ord (6-9 måneder). Reagerer f.eks. på eget navn, så barnet kikker, når man henvender sig til barnet med barnets navn. Barnet kan også reagere på "mor" og "far" og kan også reagere på genstande, som barnet kender godt f.eks. "flaske", "sut".
- Barnet begynder at producere sine første ord (9-12 måneder), der tydeligt har betydning. Det kan være lydord som "mam-mam", der kan betyde "mad", "jeg er sulten", "maden smager godt".
- Barnet begynder at kunne forstå og signalere ord som "ja" og "nej" (9-12 måneder). Barnet nikker eller ryster f.eks. på hovedet.
- Barnet begynder at sige "hej", når nogen kommer. Barnet kan også begynde at immitere dyrelyde (9-12 måneder). Når barnet ser et billede af en kat, vil barnet f.eks. kunne sige "miav", når barnet ser et billede af en hund eller en fugl, siger barnet f.eks. "vov-vov", "pip-pip". Barnet vil naturligt ikke kunne fange dyrs lyde med fuld præcision.
- Barnet begynder at kunne følge små sproglige opfordringer (10-12 måneder). Det kan f.eks. være, at man siger "kan du vinke?" eller "kan du klappe?". Det kan også være spørgsmål som "hvad siger løven?", når man kikker på et billede af en løve i en bog, og barnet svarer "rooaarrr".
- Barnet begynder at forstå flere simple sætninger (12 måneder og derover), også selvom barnet ikke selv kan producere de pågældende ord endnu. Det kan være, at man siger "giv mig bamsen" eller "kom her, skat". Barnet forstår også ord, der relaterer sig til barnets rutiner og omgivelser f.eks. "mad", "vand", "seng".
Idéer til ...
... sprogstimulering de første 0-12 måneder
Tal med dit barn. Selvom dit barn ikke kan svare dig med ord, så er det vigtigt, at du sætter ord på de ting, I gør i hverdagen og de oplevelser, som I har sammen. Selvom dit barn ikke forstår alt, hvad du siger, så er det vigtigt, at du taler med dit barn, lader dit barn lytte til din stemme.
- Når dit barn ligger på puslebordet, så udnyt denne tid til at smile, småpludre og kærtegne dit barn. Hvis dit barn nyder at ligge på puslebordet, så sæt ord på "det er så dejligt". Hvis dit barn er ked af det, så sæt ord på dette "det er ikke rart at få tøjet af, mor/far skynder sig".
- Sørg for at have øjenkontakt, når I pludrer sammen, og dit barn er aktiv og netop har lyst og overskud til kommunikation. Når dit barn er træt, når dit barn har brug for en pause eller måske brug for at sove, så lad barnet kikke væk.
- Brug dit kropssprog - når du siger "ja", så nik med hovedet. Når du siger "farvel", så vink f.eks. med den ene hånd.
- Brug din ansigtsmimik. Med dine ansigtsudtryk kan du vise dit barn om du er glad, har det godt, om du føler med dit barn, at du er rolig osv.
- Besvar din babys lyde. Når dit barn kurrer, grynter, klukker, pludrer og laver andre lyde, så svar på disse lyde. Det vil opmuntre dit barn til at kommunikere og dermed styrkes sproget.
- Lav forskellige lyde med dit barn og eksperimenter gerne med lyde. Det kan være verbale lyde, det kan være dyrelyde, men også f.eks. brug af forskellige musikinstrumenter. Brug af forskellige lyde vil være med til at udvikle barnets opmærksomhed og forståelse af lyde.
- Syng sange og brug rim og remser. Sange, rim og remser vil introducere dit barn for rytme og lydmønstre, samtidig med at det vil øge dit barns ordforråd.
- Læs bøger højt. Start med simple bøger med farverige billeder, hvor I kan kikke på billederne sammen og sætte ord på det hele.
- Skab rutiner og ritualer - og gentag. Gentagende aktiviteter som f.eks. at synge en godnatsang eller sige bestemte ord, hver gang du serverer mad for dit barn, vil hjælpe barnet med at forstå og huske ordene.
- Interager med andre børn og voksne. Dit barn lærer også af at observere og være sammen med andre. Vi kommunikerer alle sammen lidt forskelligt, bruger forskellige ord, har forskellig dialekt, nogen taler forskellige sprog. At lade dit barn blive sprogligt eksponeret af andre, vil også styrke barnets sproglige udvikling.
Hvornår skal du reagere
Også når det kommer til sproglige udvikling, vil der være individuelle forskelle. Der er dog nogle ting, som du bør være pmærksom på:
- Manglende reaktion på lyde. Hvis dit barn ikke reagerer på lyde eller stemmer omkring sig, så kan det være tegn på hørenedsættelse eller andre auditive problemer.
- Manglende øjenkontakt. Hvis dit barn undgår øjenkontakt eller virker uinteresseret i ansigt-til-ansigt-kontakt, så kan det være tegn på, at dit barn har svært ved at kommunikere, og har brug for ekstra støtte til dette. Det kan også være tegn på, at dit barn måske har brug for briller.
- Forsinket pludren. Hvis dit barn ikke begynder at pludre eller ikke laver forskellige pludrelyde i 6-9 måneders alderen, kan det være tegn på forsinket sprogudvikling.
- Manglende forsøg på at efterligne lyde eller ord. Hvis dit barn ikke forsøger at efterligne dine lyde, ord og sætninger, kan det være tegn på forsinket sprogudvikling.
- Manglende udvikling af gestik. Hvis dit barn ikke bruger sit kropssprog f.eks. vinker eller peger, når barnet er omkring 12 måneder gammel, kan det være tegn på forsinket sprogudvikling.
Hvad kan du gøre
I første omgang skal det altid undersøges, at dit barn kan høre. Du kan derfor altid starte med at kontakte en øre-næse-halslæge, som kan tjekke dit barns hørelse. Det kræver ikke henvisning fra egen læge, du kan bestille tid direkte hos ØNH-lægen.
Hvis det viser sig, at dit barn har en forsinket sprogudvikling, så kan du få hjælp af en talepædagog/audiologopæd via kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR).
Bedste hilsner
Helen
