19. juni 2024
Mange faktorer kan udløse en krise. Det kan f.eks. skyldes ekstreme vejrforhold, det kan også være menneskeskabte hændelser som cyberangreb og sabotage. Endelig kan der opstå ulykker, tekniske problemer eller andre hændelser, som har en bred indvirkning på samfundet.
Konsekvensen af sådanne kriser vil ofte være forsyningssvigt - det vil sige, at der ikke er strøm, så f.eks. køleskab, komfur og TV ikke virker. Du kan ikke købe ind, du kan ikke lade din telefon op, eller måske virker telefonnettet eller internettet ikke i en periode. Det kan også være, at I ikke har nogen varme og ikke noget vand.
Det er derfor myndighedernes anbefaling, at du og din hustand kan klare jer i tre døgn, hvis vi bliver ramt af en krise. Hvis vi er forberedte og kan tage os af vores nærmeste, så kan myndighederne bruge deres kræfter på at hjælpe, hvor behovet er størst og arbejde på at normalisere situationen hurtigst muligt. Beredskabsstyrelsen har lavet en pjece og tjekliste over ting, som vi bør anskaffe os.
Men, hvordan taler du med dit barn om de forskellige beredskabsråd? Hvordan sikrer du, at dit barn ikke bliver unødigt bekymret? Det skal min artikel handle om i dag.
Tal med dit barn
Det er vigtigt, at du taler med dit barn. Det lille barn hører måske jer forældre tale om beredskab, tjeklister osv. ved middagsbordet eller overhører måske, at I taler med venner, bedsteforældre eller andre omkring det. Det større barn vil sandsynligvis høre om krisesituationer i skolen, fra venner, via sociale medier osv.
Når I taler sammen om det, så er det med til at skabe tryghed og en vis forudsigelighed for barnet. Når dit barn ved lidt om, hvad der kan ske, og hvad der er planlagt, så kan barnet naturligt føle sig mere tryg. Når I taler om det derhjemme, så sikrer du også, at dit barn får korrekt information og ikke misforstår noget, som det har hørt andre steder. Du giver også dit barn muilghed for at stille spørgsmål og komme af med nogle af de tanker og bekymringer, som barnet måske går rundt med.
Og så giver det, at I taler om det, også en følelse af sikkerhed og tillid til, at I forældre kan håndtere tingene. I kan sætte ord på og vise, at I er forberedt og har tænkt over situationen - I har styr på det, så barnet kan tage det roligt og ikke bekymre sig.
Der er dog naturligt forskel på, hvad du kan sige og hvordan, og jeres snak skal naturligt tilpasses barnets alder og udvikling.
Børn under 6 år
1. Hold det enkelt og konkret. Brug enkle, klare sætninger. Forklar barnet, at I forbereder jer på, at I altid har det, I har behov for, hvis der skal ske noget uventet, som at strømmen går.
2. Brug tryghedsskabende ord. Fortæl dit barn, at du og andre voksne passer på barnet, og at I vil sikre, at alle har det godt. Du kan f.eks. sige "Vi har vand og mad herhjemme, så vi har altid noget at drikke og spise, hvis vi ikke kan komme ud et par dage".
3. Undgå at tale om skræmmende detaljer. Det er vigtigt, at du ikke nævner specifikke kriser, som kan være skræmmende f.eks. naturkatastrofer, terrorangreb eller krig. Det betyder ikke, at du skal lyve for dit barn, for du kan naturligt ikke love, at der aldrig bliver krig i DK, men du behøver ikke tale om krig eller andet som en evt. mulighed og skal ikke give dit barn detaljer, som kan skræmme barnet.
4. Håndter overhørte samtaler. Hvis du har en opfattelse af, at dit barn har overhørt en samtale om kriseberedskab, så kan du berolige ved at forklare f.eks. "jeg hørte, at du lyttede til vores snak om ting, vi skal købe. Det er for, at vi kan sikre, at vi har det godt. Det er en måde, vi passer på hinanden".
Børn, mere end 6 år gamle
Når dit barn når skolealderen, så vil det naturligt få mange flere informationer og kan også blive mere bekymret. Her er det derfor ekstra vigtigt, at du taler med dit barn, forklarer situationen og inddrager dit barn mere og mere.
1. Vær ærlig, men beroligende. Det er vigtigt, at du forklarer, hvad I gør, på en rolig og faktuel måde. Du kan f.eks. ...
... forklare, at Beredskabsstyrelsen er en gruppe mennesker, som hjælper os med at være forberedt på alt muligt. De har lavet en liste over ting, som vi skal have derhjemme, så vi er sikre, hvis der sker noget uventet. Du kan også fortælle, at det handler om, at vi skal være klar, hvis strømmen f.eks. går, eller vi ikke kan komme ud et par dage.
2. Involver dit barn i planlægningen. Vis dit barn listen, som Beredskabsstyrelsen har lavet, og gennemgå listen sammen med dit barn. Tal med dit barn om, hvilke ting, I vil købe og hvorfor. Måske har I allerede ting i hjemmet, som fremgår af listen, så noget er der naturligt allerede styr på.
3. Giv konkrete eksempler på, hvad en krise kan være. Fortæl dit barn, at der f.eks. kan ske strømsvigt, eller at vandforsyningen kan blive lukket i en periode. Ligesom der nogle gange kan falde så meget sne, at man ikke lige kan komme ud at handle, og derfor er det altid godt at have lidt ekstra mad og vand i hjemmet.
4. Fortæl om episoder, som dit barn kender. De fleste større børn kan godt huske corona-perioden, hvor landet lukkede ned. Dette kan du f.eks. bruge til at forklare, at DK generelt er et trygt land at bo i, at vi er gode til at hjælpe hinanden. Måske kan dit barn huske, hvordan myndighederne i TV fortalte os, hvordan vi skulle forholde os. Vi har også varslingssystemer i DK, f.eks. de sirener, som testes hvert år den første onsdag i maj kl. 12. Hvis varslingssirenerne lyder, så skal vi gå indenfor. Måske har I tidligere oplevet strømsvigt i jeres hjem, hvor I nogle timer måtte tænde stearinlys, fordi strømmen var gået.
5. Lad dit barn stille spørgsmål. Det er vigtigt, at du lader dit barn spørge og sætte ord på tanker og bekymringer. Det er på samme måde vigtigt, at du svarer ærligt - men dog med fokus på, at I har en plan, og at I er forberedte. Du må gerne sige direkte til dit barn, at hvis barnet er bekymret, så skal barnet komme til dig, så I kan tale om det sammen. Giv plads til, at I kan tale om emnet løbende, og at dit barn føler, at det altid kan komme til dig, hvis det har hørt noget eller er urolig.
6. Håndter overhørte samtaler og information fra skole og sociale medier. Det er vigtigt, at du anerkender, at dit barn hører meget andre steder. Du kan f.eks. sige "jeg så, at du hørte os tale om nogle ting til nødsituationer, så vi kan være forberedt, hvis noget sker. Har du nogen spørgsmål om det?". Du kan spørge ind til, om barnet har hørt noget om beredskab og gode råd i skolen. Du kan også sige direkte til dit barn "hvis du hører noget i skolen, eller ser noget på nettet, som gør dig bekymret, så kom og tal med mig om det. Så finder vi ud af det sammen".
Generelle råd til at håndtere bekymringer om en evt. krisesituation
- Lyt aktivt. Det er vigtigt, at du lytter til dit barns bekymringer uden at afvise barnet eller nedgøre barnets følelser. Anerkend de følelser, som barnet har, og giv dit barn plads til at udtrykke sig.
- Tilpas dine forklaringer til barnets alder og udvikling. Brug konkrete eksempler og udgå detaljer, som er komplicerede eller giver grund til yderligere bekymringer.
- Fokusér på de positive aspekter ved at være forberedt. Fortæl, at I følger myndighedernes anbefalinger. Hold fokus på, at selvom kriser kan ske, så passer I på hinanden, og at I har taget de foranstaltninger, der er nødvendige for, at I kan håndtere en evt. krise.
- Lad dit barn vide, at I har en plan, og at I sammen kan klare enhver situation. I har styr på det, og det er vigtigt, at barnet netop får en følelse af, at der er kontrol. Det vil mindske angst og bekymringer.
- Inddrag dit barn i forberedelserne. Inddragelse vil kunne gøre, at dit barn føler sig mere ansvarlig og naturligt engageret. At forstå, hvad der kan ske, og være en del af forberedelsen, kan være med til at styrke barnets selvtillid - barnet får en følelse af handlekraft. Praktiske færdigheder, som hvordan man bruger en lommelygte, eller hvor førstehjælpskassen er, kan være nyttig viden. Og at have en viden om, hvad der kan ske, og hvordan I sammen håndterer det, vil naturligt kunne nedsætte dit barns uro og bekymringer.
Bedste hilsner
Helen