Et gammelt ordsprog lyder "man skal kravle, før man kan gå" - og det betyder, at man skal lære ting gradvist - starte et sted, få erfaring og bygge videre på denne erfaring. Men, når man taler om små børns udvikling, så har det i mange år også være opfattelsen, at det var vigtigt, at børnene helt bogstaveligt lærte at kravle, før de kunne gå. Det er dog en sandhed med modifikationer, og det skal min artikel handle om i dag.
Kravlens betydning for hjernen
Den traditionelle opfattelse bygger på teorier om, at krydsmønster-kravling fremmer samarbejdet mellem hjernehalvdelene. Dette er vigtigt for barnets evne til senere at kunne læse, skrive og forstå komplekse opgaver.
Når barnet kravler, så bruger det skiftevis højre og venstre side, altså højre arm og venstre ben, og omvendt. Og det, at barnet krydskoordinerer sine bevægelser, har betydning for, at barnet senere vil kunne se forskel på f.eks. b og d, p og q, eller om der står 6 eller 9.
Det har gjort mange forældre bekymrede, når de har oplevet, at deres børn har sprunget kravlestadiet over, eller har kravlet på en anderledes måde, hvor barnet ikke har krydskoordineret sine bevægelser. Her har anbefalingen været, at man hjalp barnet med at krydskoordinere sine bevægelser senere hen.
Det er især forskning fra 1960erne og 1970erne, som har vist, at børn der ikke kravlede, havde en højere risiko for at få indlæringsvanskeligheder senere i livet. Dette medførte en udbredt tro på, at kravling var en meget vigtig del af den tidlige udvikling, og at det kunne have visse konsekvenser på sigt, hvis barnet ikke kunne krydskoordinere sine bevægelser. I nogle kommuner havde man op igennem 1990erne, 2000erne og i 2010erne en fysioterapeut til at screene børnene ved skolestart, og derefter lave øvelser med børnene, så man sikrede sig, alle børn havde været igennem de vigtige krydskoordinerende bevægelser og således var "læringsparate".
Hvad nyere forskning viser
I dag har ny forskning og moderne neurologiske studier kastet lys over disse tidligere antagelser. Flere forskere argumenterer nu for, at kravling ikke er en universel nødvendighed for barnets kognitive udvikling.
Først og fremmest viser nyere studier, at børn udvikler sig i deres eget tempo og på deres egen måde. Nogle børn kravler, andre børn finder alternative måder at bevæge sig rundt på, før de begynder at gå. Forskere har ikke fundet evidens for, at det at springe kravlestadiet over fører til problemer med indlæring eller hjernens udvikling senere i livet.
Forskningen viser dog, at det at kravle i krydsmønster, kan have visse motoriske fordele:
- Forbedret koordination. Når barnet kravler i krydsmønster, så styrkes de to hjernehalvdele, og det vil støtte barnets evne til at kunne koordinere sine bevægelser senere hen, f.eks. når barnet skal lære at cykle eller svømme.
- Udvikling af balance. Når barnet kravler i krydsmønster, så sker der en vægtoverførsel fra den ene side af kroppen til den anden. Dette kan styrke barnets balance, og det kræver f.eks. god balance at rejse sig op og begynde at ...