De fleste har oplevet det: Du ligger i din seng og er ved at falde i søvn. Du befinder dig lige på grænsen mellem at være vågen og sovende, og pludselig giver din krop et voldsomt spjæt. Det kan føles som om, at du falder, eller som om, at kroppen reagerer på en pludselig fare. Dette fænomen kaldes "søvnspjæt" eller "hypnagogiske ryk", og det er en helt normal del af søvncyklussen både hos voksne og børn.
Hvad er hypnagogiske ryk
Hypnagogiske ryk eller søvnspjæt er ufrivillige muskelsammentrækninger, der opstår, når vi falder i søvn. De er en del af den overgangstilstand, som man beginder sig i mellem vågenhed og søvn. Denne fase kan ledsages af en række sensoriske oplevelser som f.eks lyde eller lysglimt, men også af en følelse af at falde. Forskning viser, at ca. 60-70% af alle mennesker oplever disse ryk jævnligt.
Hvorfor ses det særligt ofte hos børn
Børn, især spædbørn og småbørn, har et umodent nervesystem, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at opleve disse spjæt.
- Det lille barns søvnmønster adskiller sig væsentligt fra voksnes. Mens voksne hurtigt bevæger sig fra let søvn til dybere søvn og også har perioder med REM-søvn, så tilbringer spæd- og småbørn mere tid i det lette søvnstadie. Hos små børn er der to søvnstadier, og man taler ofte om aktiv søvn og stille søvn, og hos de lille barn vil op mod ca. 50% af søvnen bestå af let søvn. Det er netop under det lette stadie, den aktive søvn, at de hypnagogiske ryk opstår. I dette stadie ses en højere grad af sensorisk modtagelighed og ustabil hjerneaktivitet, hvilket er med til at forklare, hvorfor søvnspjæt er almindeligt hos små børn.
- Et andet aspekt ved børns nervesystemudvikling er barnets reflekser og motoriske kontrol. Spædbørn er født med primitive reflekser, som f.eks. Moro-refleksen, som er en ufrivllig reaktion på pludselige stimuli. Moro-refleksen minder om et hypnagogisk ryk og kan forveksles med dette, men det er i virkeligheden tegn på nervesystemets modenhed. Ofte kan det være netop Moro-refleksen, som går igang og vækker barnet.
- Den umodne motoriske kontrol betyder også, at barnets muskelkoordination ikke er fuldt udviklet, hvilket også kan give ukoordinerede bevægelser under søvn. Når det lille barn begynder at falde i søvn, og musklerne i kroppen slapper af, så kan hjernen stadig have svært ved at regulere kroppens afslapningssignaler. Dette kan udløse ryk, fordi hjernen fejltolker den pludselige afslapning som et signal om, at noget er galt, eller at kroppen er ved at falde.
- Det lille barns hjerne er konstant i en tilstand af høj aktivitet og læring - også når barnet sover. Det betyder, at hjernen vil have tendens til at reagere kraftigere på stimuil, hvilket kan føre til, at barnet lettere vækkes af sine egne bevægelser eller af lyde omkring sig. Dette kan også forklare, hvorfor hypnagogiske ryk ses mere hos små børn.
Hvad kan du som forælder gøre
Hypnagogiske ryk kan være forstyrrende for børns søvn, men der er flere ting, du kan gøre for at reducere dem og dermed hjælpe dit barn til at få en roligere søvn.
1. Skab en rolig søvnrutine.
Jo mere ens og beroligende rutine I har, jo bedre vil dit barn kunne falde til ro og komme roligt ind i drømmeland. En god søvnrutine signalerer til barnets krop og hjerne, at det er tid til at slappe af. Et bad, god frottering med håndklædet, at blive smurt med lidt creme, blive sunget for, få læst en bog og lignende vil være gode aktiviteter.
Mindre børn har ofte også glæde af at få mælk eller et godnatmåltid, som en del af deres putteritual og søvnrutine. Det er med til at skabe forudsigelighed og dermed tryghed. Når barnet ved, at det får noget at spise eller drikke som sidste trin før sengetid, vil det være med til at signalere til barnets krop, at det netop er tid til at slappe af og forberede sig på søvn. Dette kan gøre overgangen fra vågenhed til søvn mere glidende og dermed mindske risikoen for hypnagogiske ryk.
Undgå brug af skærme før sengetid, da det blå lys kan forstyrre melatoninproduktionen, hvilket vil gøre det sværere for barnet at falde i søvn. I stedet kan dæmpet belysning, gerne lys i rød-orange-ravfarver være en hjælp til at skabe en rolig overgang til søvn.
2. Sørg for et trygt sovemiljø
At falde trygt og behageligt i søvn er vigtigt for at reducere barnets følsomhed overfor hypnagogiske ryk. Det gælder både måden, barnet falder i søvn på, men også stedet, hvor barnet skal sove.
En puttebamse, slaskedukke, putteklud og lignende kan give barnet en følelse af tryghed og sikkerhed ved sengetid. Det kan hjælpe barnet til at føle sig mindre alene, og at holde om f.eks. en bamse, kan også hjælpe barnet med at føle sig mere afslappet og rolig, når barnet falder i søvn - hvilket vil reducere risikoen for, at barnet vågner af evt. hypnagogiske ryk
Temperaturen i rummet bør være behagelig - ikke for varm og ikke for kold. Ekstreme temperaturer eller større skfit, temperaturudsving, ...