Annonce

Annonce

Det lille barns drømme


12. september 2024


For det lille barn er drømme en vigtig del af den m​entale og følelsesmæssige udvikling. Men hvad drømmer det lille barn egentlig om? Hvordan hænger drømme og barnets hverdag sammen? Og hvordan kan du, som forælder, bedst støtte dit barn, når barnet f.eks. vågner af en drøm?



Der er lavet forskellig forskning omkring børns søvn og drømmeaktivitet, og dette har givet os en indsigt i, hvordan børns drømme udvikler sig og er forskellige i forskellige aldersgrupper. Selvom dit barn er så lille, at det endnu ikke selv kan sætte ord på sine drømme, så drømmer dit barn meget. Min artikel i dag skal handle om det lille barns drømmeoplevelser. 



0-1 år. Tidlige drømme og søvnmønstre



I det første leveår er barnets drømmeaktivitet meget anderledes end voksnes. Nyfødte sover størstedelen af døgnet, ofte mellem 16-18 timer, og en stor del af søvnen er REM-søvn, som netop er drømmesøvn. Forskningen viser dog, at spædbørn formentlig ikke drøme i samme komplekse billeder eller historier, som voksne gør. Deres hjerne er stadig i gang med at udvikle sig, og deres drømmeaktivitet er mere baseret på sensoriske oplevelser, altså følelser og sanseindtryk, snarere end konkrete historier eller sammenhængende fortællinger.



Det lille barn bearbejder verden gennem sanseindtryk som lyd, lys og berøring. Det lille barns drømme vil derfor sandsynligvis være en reflektion af disse enkle oplevelser og fornemmelser. Drømme hos det helt lille barn handler derfor sandsynligvis om lyde fra forældres stemme, bløde berøringer eller følelsen af at blive holdt tæt.



Man formoder, at det lille barns drømme er en slags genoplevelse af simple sanseoplevelser fra hverdagen, snarere end drømme med en begyndelse, en midte og en slutning. Det ses også sjældent, at de mindste børn vågner op på grund af en ubehagelig drøm. 



1-3 år. Enkle drømme og øget bevidsthed



Fra 1 års alderen og frem mod 3 år begynder børn at udvikle en større forståelse af verden omkring dem. Samtidig bliver deres drømme mere komplekse. I denne alder udvikles barnets sprog, motorik og også sociale interaktioner, og dette vil naturligt afspejle sig i drømmene. Barnet kan derfor begynde at drømme om mennesker og genstande, som det kender - drømmene vil f.eks. handle om forældrene, kæledyr, legetøj eller daglige aktiviteter.



Mange børn vil i 1-3 års alderen også kunne begynde at have mareridt. Det ses ofte som reaktion på noget, som har skræmt barnet i løbet af dagen, det kan være høje lyde, ændringer i rutiner eller nye oplevelser. Da børns evne til at forstå og bearbejde følelser i denne alder stadig er under stor udvikling, så kan selv små stressfaktorer i hverdagen resultere i drømme, som kan virke skræmmende. 



Børn i 1-3 års alderen kan f.eks. drømme om adskillelse, eller om at blive væk fra deres forældre. I denne alder begynder barnet at forstå, at de primære omsorgspersoner ikke altid er til stede, hvilket naturligt ofte vi skabe en vis frygt for adskillelse, en separationsangst. Dette kan vise sig både i dagtimerne, når barnet er vågen, og også i barnets drømme.



I 1-3 års alderen begynder børn naturligt også at udforske verden mere og mere selvstændigt, men samtidig har de brug for trygheden fra deres forældre. Drømme om adskillelse kan derfor være en måde, hvorpå barnet bearbejder den frygt, som barnet måske oplever i virkeligheden, f.eks. når barnet starter i vuggestue, eller oplever at være kortvarigt væk fra sine forældre.



Drømmene i denne alder er dog stadigt relativt enkle og korte i deres indhold, og barnet vil sjældent have en fuld udviklet fortælling i sin drøm. 



3-6 år. Fantasien tager mere og mere over



Fra 3 års alderen begynder barnets drømme at blive mere levende og fyldt med fantasi. Barnets sprog, sociale færdigheder og evne til at forestille sig ting, som ikke er virkelige, blomstrer i denne alder. Og det betyder, at barnets drømme naturligt begynder at blive mere komplekse og fantasifulde. I denne alder er det derfor helt almindeligt, at barnet drømmer om fantasivæsener, eventyr eller situationer, der blander virkelighed med fantasi.



I 3-6 års alderen oplever børn ofte også mareridt. Dette skyldes deres stigende bevidsthed om verden og en spirende frygt for det ukendte. I denne alder begynder børn at stille mange spørgsmål, som f.eks. "Hvad sker der, når nogen dør?","Kommer du altid til at være her?", "Hvorfor vil ingen lege med mig?", "Hvordan ved jeg, om nogen kan lide mig?", "Er de andre børn søde?", "Kommer du og henter mig?", "Hvad hvis jeg ikke kan finde dig?" osv. osv. Spørgsmål som disse afspejler barnets stigende kognitive og følelsesmæssige udvikling, og de usikkerheder, som barnet oplever i løbet af dagen, kan afspejle sig i barnets drømme - ofte som mareridt.



Forskning viser, at børn bruger drømme som en måde at bearbejde deres oplevelser på. Når børn i 3-6 års alderen ofte oplever mareridt, så er det, fordi de i denne alder oplever flere udfordringer, står i nye sociale situationer og generelt har en stigende bevidsthed om verden omkring sig. Drømmene vil afspejle barnets daglige oplevelser, og det vil være en måde for barnet at bearbejde både positive og negative følelser og oplevelser. 



Er der forskel på drømme om dagen og om natten



Forskning viser, at REM-søvn, den søvn hvor drømme opstår, optræder både under daglige lure og under nattesøvnen. Dagssøvn er dog naturligt kortere, og indeholder derfor mindre tid i REM-søvn. Det betyder, at de drømme, som børn har under deres dagssøvn, sandsynligvis er mindre komplekse og mindre intense end de drømme, som barnet har om natten. Natlige drømme, særligt dem, der kommer sidst på natten, kan være længere og mere følelsesmæssigt ladede, hvilket gør, at børn ofte vågner op midt i en drøm eller efter en drøm. 



Drømme under dagssøvn, når barnet f.eks. sover formiddagslur og middagslur, spiller en vigtig rolle i bearbejdelse af dagens oplevelser. Når børn sover, bruger hjernen tid på at bearbejde de følelser og oplevelser, der har været i løbet af dagen. Dagslure giver hjernen mulighed for at bearbejde følelser og indtryk i "små bidder", hvilket vil mindske følelsesmæssig overvældelse senere på dagen og også mindske risikoen for mareridt, da mareridt ofte er knyttet til uforløste eller stærke følelser.



Selvom søvn om dagen ikke kan forhindre drømme eller mareridt om natten, så kan dagssøvn altså hjælpe med at reducere intensiteten og hyppigheden af drømme og mareridt om natten. Når børn får muilghed for at hvile i løbet af dagen, vil deres stressniveau ofte være lavere om aftenen, og det vil også føre til mere rolig nattesøvn. 



Studier viser, at mangel på søvn, både om dagen og om natten, kan gøre det sværere for barnet at regulere sine følelser. Børn, som ikke får nok søvn, vil opleve øget stress, og mangel på REM-søvn kan føre til følelsesmæssigt meget intense drømme. Hvis børn er ...


Annonce

... overtrætte, eller deres hjerner er overbelastet med indtryk og følelser, så vil dette ofte kunne forårsage kaotiske og skræmmende drømme om natten.



Perioder med ekstra mange drømme



Der er visse perioder i børns udvikling, hvor de sandsynligvis drømmer mere. Det ses især under store udviklingsmæssige spring - altså perioder, hvor barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt. I disse perioder arbejder barnets hjerne på højtryk for at bearbejde nye indtryk og færdigheder, og det vil øge barnets drømmeaktivitet.



Når der sker store skift i børns liv, vil man ofte også opleve, at barnet har ekstra drømmeaktivitet. Det kan f.eks. være, når barnet skal begynde i vuggestue, børnehave eller skole, da barnet her bruger netop drømmene til at bearbejde alle de nye oplevelser.



Derudover vil børn, der oplever store følelsesmæssige udfordringer f.eks. skilesmisse, sygdom eller andre stressfaktorer i familien, ofte have en øget tendens til at få mareridt eller ekstra intense drømme, som igen er en måde, hvorpå barnet bearbejder alle disse følelser. 



Hvad kan du som forælder gøre for at minimere drømmeaktivitet



Som udgangspunkt er der intet forkert i, at dit barn drømmer meget. Det er helt naturligt, at dit barn bearbejder oplevelser i sine drømme. Nogle gange kan drømmene dog godt give så urolig søvn og så mange opvågninger, at det forstyrrer både dit barns og din nattesøvn - og derfor kan du godt have et ønske om, at minimere dit barns drømmeaktivitet lidt.



- Skab en fast og beroligende rutine omkring sengetid. Jo mere forudsigelig rutine I har, jo bedre er det. Det kan være, at dit barn får et bad, at I læser godnathistorie, lytter til en sang eller lidt stille musik, og på den måde hjælpes dit barn til at slappe af og forberede sig på en rolig søvn.



- Undgå skærmtid før sengetid. Begræns brugen af tablets, smartphones og fjernsyn mindst en time før sengetid, da blåt lys blandt andet forstyrrer melatoninproduktionen og øger dit barns drømmeaktivitet. Melatonin er et søvnhormon.



- Skab trygge rutiner op til søvn. At have en fast og rolig aftenrutine kan hjælpe dit barn med at falde i søvn på en tryg og rar måde. Det er vigtigt for at sove godt. Undgå derfor skræmmende bøger eller tv-programmer tæt på sengetid, da dette kan påvirke drømmenes indhold.



- Overvej, hvad I taler om, når I sidder ved middagsbordet. Små børn har "store ører", og de kan godt blive bange for ting, som de hører, voksne taler om. Der er meget, som de hører, og misforstår, eller som de kan blive bange for eller bekymrede over - og derfor sove ekstra uroligt og dårligt.



- Tal dagens oplevelser igennem. Sæt ord på de ting, som dit barn har oplevet i løbet af dagen. Det vil hjælpe barnet med at bearbejde eventuelle bekymringer eller spændinger, så disse ikke fylder i drømmene. Du kan f.eks. bede barnet fortælle, hvordan dagen har været, hvad det bedste var ved dagen eller spørge ind til, om noget har gjort barnet ked af det. Vær dog opmærksom på, at hvis dit barn ofte er bekymret og ked af det før sengetid, så er det bedre, at I taler disse situationer igennem om eftermiddagen og ikke lige før sengetid, for så har det den modsatte effekt. 



- Sørg for fysisk aktivitet i løbet af dagen. Når dit barn har brugt sig selv fysisk, motorisk, og dermed forbrændt noget energi, så vil det forbedre barnets søvnkvalitet, og ofte også reducere drømmeaktiviteten. 



- Sørg for et roligt sovemiljø. Værelset må gerne være mørkt, køligt og stille. Brug evt. en natlampe med varmt lys, som kan skabe tryghed uden at forstyrre søvnen.



- Indfør puttebamse eller lignende tryghedsting. Der kan være meget trøst og tryghed i at have en bamse, putteklud, slaskedukke eller måske en af forældrenes aflagte t-shirts at holde fast i og kramme, når man vågner af en ond drøm. En blød substitut for mor eller far kan give en følelse af sikkerhed og tryghed, og for mange børn hjælper det med til at holde ubehagelige drømme væk.



- Undgå overstimulering lige før sengetid. Aktiviteter der kræver høj energi, eller som "kører barnet unødigt op", kan gøre det ekstra svært for barnet at finde ro og falde i søvn, og det kan også øge barnets drømmeaktivitet under søvn.



- Sørg for, at dit barn får masser af dagslys i løbet af dagen, da dette vil være med til at regulere barnets døgnrytme, og dermed også være med til at gøre søvnen om natten mere rolig.



Hvad kan du som forælder gøre, når dit barn vågner af en drøm



- Berolig og betryg dit barn. Når dit barn vågner af en drøm eller et mareridt, så vil barnet ofte være forvirret og skræmt. Derfor er det vigtigt, at du tager det roligt og betrygger dit barn. Lad dit barn vide, at du er der, passer på det, og at det trygt kan sove videre, drømme kan ikke skade barnet.



- Forklar, at det bare var en drøm. Hvis dit barn er 3-6 år gammelt og dermed begyndt at kunne skelne lidt mellem fantasi og virkelighed, så kan du godt berolige med "det var bare en drøm, det er ikke farligt". Er der tale om et yngre barn, så forstår barnet ikke forskellen, så er drømmen meget virkelig, og her er det ofte bedre blot at sige "alt er okay, jeg passer på dig" eller lignende. 



- Sæt evt. ord på dit barns frygt. Hvis dit barn drømmer om noget, som gør det bange, så kan det nogle gange hjælpe at sætte ord på, at du godt forstår, at dette føltes skræmmende, men at det ikke er så farligt. Du kan f.eks. sige "det lyder som om, at du blev bange for den drøm. Det er helt okay, jeg er her nu". Nogle gange kan en løsning også være at omforme drømmen til noget positivt. Hvis barnet f.eks. er bange for et specifikt monster i drømmen, så kan du sige "måske var monsteret bare en stor bamse, der ledte efter nogen at kramme", eller "hvad nu, hvis vi legede, at vi kunne trylle, skulle vi så ikke trylle monsteret væk sammen".



- En natlampe kan give ro. Det er vigtigt at vælge en natlampe med en svag, dæmpet belysning, helst med ravfarvet, rødt eller gult lys. Natlampen hjælper dit barn med at orientere sig og finde roen igen, når dit barn vågner af en ond drøm.



- Tal med dit barn om drømmene. Hvis dit barn kan sætte ord på sin drøm, så spørg ind til, hvad barnet drømte. Det kan hjælpe dit barn med at bearbejde oplevelsen, og nogle gange kan det at tale om drømmen fjerne noget af frygten.



- Tilbyd dit barn puttebamsen eller et andet tryghedsobjekt. En elsket bamse kan skabe ekstra tryghed og gøre det lettere for dit barn at falde til ro igen. 



- Vær til stede for dit barn. Det er vigtigt, at du er der, signalerer ro, og at du bliver hos dit barn, indtil det er roligt igen og tryg ved at sove. Dit barn har brug for din støtte til at genvende følelsen af tryghed. 



- Lad barnet sove hos dig. Hvis barnet stadig er bange, kan du også lade dit barn komme ind i soveværelset og sove videre der. Det kan være på en madras på gulvet, så barnet føler sig tryg, og I alle kan sove videre igen. 



Med ønsket om god søvn til alle :)



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce