6. november 2024
I løbet af efterår- og vintermånederne er små børn særligt udsatte for forskellige luftvejssygdomme, da mange vira trives bedre i den kolde og fugtige luft. Når børn leger tæt sammen i f.eks. daginstitutioner, så øges risikoen for infektioner. I dag giver jeg dig et kort overblik over de mest almindelige luftvejssygdomme og lidt gode råd til, hvordan du som forælder kan passe på dit barn.
1. Forkølelse
Forkølelse er den mest almindelige luftevejssygdom hos børn i efterårs- og vintermånederne. Den skyldes ofte Rhinovirus, men der er rigtig mange andre vira, som kan udløse forkølelse.
Forkølelse viser sig ofte som løbende næse, nys, hoste, nogle gange let feber. Børn bliver ofte forkølede flere gange om året, fordi de naturligt møder mange forskellige vira.
Hvad kan du gøre?
- Sørg for, at dit barn får masser af væske. Lune drikke, som f.eks. lun mælk eller frugt-te (te lavet kun af tørret frugt) kan løsne sekret og snot i luftvejene. Børn under 3 år bør ikke drikke hverken sort te, grøn te, hvid te eller urtete.
- Sørg for, at dit barn får hvile, da dette hjælper kroppen med at bekæmpe virus.
- Brug saltvandsopløsning for at lindre tilstoppet næse. Det kan være spray eller ampuller.
- Hold dit barn hjemme, hvis det har feber eller hoster meget
2. RS-virus
Respiratorisk syncytialvirus (RS-virus) er især en udfordring for de mindste børn (0-2 år). Det kan medføre betændelse i de små luftveje (akut bronkiolitis) og kan i nogle tilfælde også give lungebetændelse.
RS-virus viser sig ofte ved, at barnet får hurtig og besværet vejrtrækning, hvæsende vejrtrækning, hoste og feber. Hos de mindste børn kan infektionen blive alvorlig og kræve hospitalsindlæggelse.
Hvad kan du gøre?
- Prøv at holde de mindste børn væk fra personer, som tydeligvis er forkølede.
- Sørg for, at dit barn får tilstrækkeligt med væske og mad. Små mængder ad gangen kan være lettere at holde nede.
- Hold dit barn oprejst under hosteanfald, så du hjælper barnet med at lette vejrtrækningen.
- Saltvandsopløsning kan hjælpe tilstoppet næse, brug evt. også en næsesuger til at fjerne sekret.
- Vær særligt opmærksom på besværet vejrtrækning, det der hedder tachypnø. Barnet trækker vejret hurtigt, og der ses indtrækninger mellem ribbenene, i maven og over kravebenet, som viser, at dit barn kæmper for at få vejret.
- Søg altid læge ved alvorlige symptomer.
3. Influenza
Influenza er mere end en forkølelse, og det kan ramme børn hårdt.
Symptomerne på influenza er høj feber, hovedpine, smerter fra muskler og led, hoste og ondt i halsen. Influenza kan give komplikationer som lungebetændelse.
Hvad kan du gøre?
- Giv dit barn masser af væske og hvile.
- Sørg for god håndhygiejne, vask både dit barns og egne hænder med vand og sæbe, især efter host, nys eller næsepudsning. Brug også gerne håndsprit.
- Sørg for at holde fælles ting og overflader rene ved almindelig rengøring.
- Tal med lægen om behov for evt. smertestillende og febernedsættende medicin (panodil junior).
- Tilpas tøj efter barnets temperatur. Brug lag-på-lag, så du kan tage tøj af, når barnet har det for varmt og lægge en dyne eller bomuldstæppe over barnet, når det fryser.
- Kontakt lægen, hvis dit barn får vejrtrækningsproblemer eller bliver meget sløvt.
- Kontakt lægen, hvis dit barn har feber i flere dage.
4. Lungebetændelse
Lungebetændelse kan skyldes både virus og bakterier, og det opstår ofte som en komplikation til andre luftvejsinfektioner.
Børn med lungebetændelse har ofte høj feber, hoste og besværet vejrtrækning. Lungebetændelse vil ofte kræve antibiotisk behandling, hvis det skyldes bakterier, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at indlægge barnet.
Hvad kan du gøre?
- Kontakt altid lægen, hvis dit barn har høj feber eller besværet vejrtrækning.
- Følg altid lægen anbefaling vedr. evt. medicinsk behandling. Får barnet antibiotisk behandling, er det vigtigt at følge den kur, som lægen har foreskrevet.
- Tilbyd dit barn rigeligt med væske. Sørg for, at dit barn får lidt at spise, selvom appetitten er nedsat.
- Sørg for hvile og ro. Barnet skal ikke udsættes for unødig fysisk aktivitet, før det er helt rask.
- Hæv barnets ...
... hovedgærde, hvor barnet sover. En pude under madrassen eller en hovedpude kan lette barnets vejrtrækning og gøre det lettere for barnet at sove.
5. Kighoste
Kighoste var tidligere meget udbredt, men det er blevet mindre på grund af vaccination. Børn kan dog stadig blive smittet, især hvis barnet ikke har modtaget alle vacciner. I børnevaccinationsprogrammet ligger kighostevaccination ved 3, 5 og 12 måneder og igen ved 5-års-alderen.
Kighoste viser sig ved voldsomme hosteanfald, der kan vare i flere uger. Kighoste udvikler sig i forskellige stadier. I den tidlige fase, også kaldet det kataralske stadie, ses kighoste som en almindelige forkølelse. Denne fase varer ofte 1-2 uger. Herefter udvikler kighoste sig til det paroxysmale stadie, hvor der ses langvarige og kraftige hosteanfald. Ofte er hosten ledsaget af en karakteristisk "kigende" lyd, når barnet trækker vejret ind.
Hvad kan du gøre?
- Kontakt altid lægen, hvis dit barn har langvarige og kraftige hosteanfald.
- Overvej, om dit barn har fået alle sine vaccinationer.
- De karakteriske hosteanfald er værst om natten, og anfaldene kan føre til opkast og udmattelse.
- Sørg for ro omkring dit barn, så barnet ikke overanstrenger sig.
- Sørg for rigeligt væske og små hyppige måltider - giv hellere små snacks end store måltider, så maden ikke provokerer et hosteanfald.
- Sørg for frisk luft i rummet. Kølig og frisk luft kan hjælpe med at lindre irritation i luftvejene.
- Hold barnet væk fra tobaksrøg, stærke dufte og støv, som kan irritere luftvejene yderligere.
6. Falsk strubehoste
Falsk strubehoste (Pseudocroup) skyldes ofte parainfluenzavirus. Men også f.eks. forkølelsesvira som rhinovirus, adenovirus og coxsackievirus kan give falsk strubehoste. Sygdommen rammer oftest børn i alderen 6 måneder til 5 år. Falsk strubehoste opstår ofte pludseligt om natten, og barnet kan have været helt frisk, da det blev puttet i sin seng.
Virussen rammer typisk de øvre luftveje, så de hæver op - det fører til hæshed, gøende hoste og besværet vejrtrækning - og altså især om natten.
Hvad kan du gøre?
- Hold dit barn roligt. Tæt fysisk kontakt kan hjælpe barnet med at slappe af.
- Lad dit barn sidde op, da en oprejst position hjælper dit barn med at trække vejret. Brug evt. flere puder i sengen, som støtte i ryggen.
- Kølig luft kan lindre dit barns vejrtrækning, så sørg for at åbne et vindue, eller sæt dig med dit barn udenfor.
- Tilbyd dit barn koldt vand at drikke.
- Kontakt altid lægen, hvis dit barn har meget svært ved at trække vejret. Dit barn må ikke få blålige læber, og dit barn må ikke virke meget sløvt eller have svært ved at holde sig vågen.
- Kontakt altid lægen, hvis dit barn får gentagende anfald, som ikke lindres ved ovenstående metoder.
7. COVID-19
Coronavirus er stadig aktuel og kan ramme børn - især om vinteren, hvor vi opholder os mere indenfor end ude. Symptomerne hos børn minder ofte om en mild forkølelse med løbende næse, hoste og nogle gange feber. Nogle børn kan dog få mere alvorlige symptomer, og covid-19 kan også smitte flere familiemedlemmer.
Hvad kan du gøre?
- Vær særligt opmærksom på håndhygiejne, hvis dit barn har symptomer.
- Hold dit barn hjemme og undgå tæt kontakt med sårbare personer, for at undgå smitte.
- Søg for væske og hvile. Som med andre virusinfektioner er hvile og rigeligt væske afgørende for at støtte dit barns immunsystem.
- Saltvandsopløsning - spray eller ampuller - kan løsne evt. snot og lette vejrtrækningen.
- Tal med lægen om evt. behov for smertelindring (panodil junior).
- Kontakt lægen, hvis dit barn får forværret hoste, får svært ved at trække vejret eller virker sløv.
Så hvad skal du generelt gøre?
Forkølelse, RS-virus, influenza, lungebetændelse osv. er alle sygdomme, der ofte rammer børn i efterårs- og vintermånederne. Som forælder hjælper du bedst dit barn ved at sikre hvile, give rigeligt med væske og skabe et roligt og trygt miljø.
For mange af sygdommene vil det hjælpe barnat at sidde oprejst, og behandling med saltvand og/eller næsesuger kan være med til at lindre vejrtrækningsproblemer. Nogle gange kan det også være nødvendigt med smertestillende og febernedsættende medicin.
Hold altid øje med dit barns symptomer og kontakt altid lægen, hvis dit barn får svært ved at trække verjet eller virker meget sløvt.
Rigtig god bedring til alle.
Bedste hilsner
Helen
