Den første skemad

Hvornår skal du begynde med skemad

Det er vigtig​t, at dit barn er både fysiologisk og mentalt parat til skemad, når I starter op med små smagsprøver. Generelt kan man sige, at du ikke bør gå i gang med skemaden før tidligst 4 måneder (17 uger) - før dette tidspunkt er barnet ikke parat og har bedre af stadig at få mælk. Og det anbefales, at I går igang med skemaden, lidt før jeres barn bliver 6 måneder gammel.

Hvis barnet ammes fuldt, og dit barn trives med amning, så anbefales det, at du venter med skemaden, til I er så tæt på 6 måneders alderen som muligt.

Hvis barnet får flaske, så vil barnet kunne vise behov for skemad tidligere. Det kan derfor godt være, at du skal starte med skemaden i 4 måneders alderen, så læg mærke til dit barns signaler.

Hvis dit barn både ammes og får flaske, så vil barnet ofte også kunne vente med skemaden til barnet er tæt på 6 måneders alderen.

Det er generelt vigtigt, at du lægger mærke til dit barns signaler, da det er barnets signaler, som i sidste ende er afgørende for, hvornår I starter med skemaden. Hvis dit barn har brug for mere mad og virker ekstra sultent og parat, så må du meget gerne starte med skemad i 4-5 måneders alderen.

Jo tidligere I begynder med skemad, jo længere vil overgangsperioden være. Jo tættere på 6 måneders alderen I begynder med skemad, jo kortere vil overgangsperioden være, altså jo tættere på 6 måneders alderen I er, jo hurtigere kan I øge antallet af skemåltider og mængden af grød og mos, ligesom I også vil kunne variere indtaget mere og hyppigere.

Hvilken konsistens skal den første skemad have

Der er meget stor forskel på at drikke mælk af bryst eller flaske - og at spise af en ske. For at lette overgangen fra modermælk eller modermælkserstatning bør den første skemad være en tynd grød eller mos uden klumper. Efterhånden som dit barn vænner sig til skeen og den nye smag af grød eller mos, kan du gøre skemaden mere fast og tyk.

De første måltider er smagsprøver og ikke et egentligt måltid. Og i begyndelsen er det en god idé at tilbyde samme slags grød eller mos i et par dage, før I tilbyder barnet en ny smag. I begyndelsen vil dit barn kunne have svært ved at få maden ind i munden, og det kan være svært at synke, så når skemaden skubbes ud af munden, så betyder det ikke, at dit barn ikke kan lide det, men er derimod tegn på, at det er en uvant situation, og at barnet mundmotorisk har brug for lidt tid til at vænne sig til at spise skemaden. Hvis dit barn drejer hovedet væk eller kniber munden sammen, skal du ikke forsøge at presse barnet, da det er dit barns måde at sige nej tak.

Jeg anbefaler ofte, at du i begyndelsen tilbyder skemad i løbet af dagen, men du kan også vælge at tilbyde skemaden om aftenen. Det vigtigste er, at dit barn er udhvilet, og at barnet ikke er alt for sulten, når I forsøger. Det kan også være en god idé at du i begyndelsen, hvor I starter op med skemaden, ammer lidt eller give lidt flaske, før I tilbyder skemaden. Det er dog ofte godt også stadig at give lidt mælk efterfølgende. Mælken hjælper barnet med at bearbejde den fastere føde bedre. I takt med at dit barn bliver bedre til at spise grød og mos af en ske, kan spise større mængder og barnets mave følger fint med, så kan du begynde at øge antallet af måltider i løbet af dagen. I første omgang fra 1 til 2 måltider, derefter til 3 hovedmåltider - morgen, frokost og aften, og derefter kommer mellemmåltider formiddag og eftermiddag gradvist til.

I begyndelsen skal dit barn tilbydes bryst eller flaske, som det plejer. Skemaden kommer ud over det vanlige indtag af mælk. Sammen med skemaden kan barnet tilbydes lidt vand af en kop, så barnet også lærer at drikke vand. Stille og roligt vil I ofte begynde at kunne få lidt mere rytme, så barnet tilbydes skemad og vand af kop, når det vågner af en lur - og tilbydes bryst eller flaske, før det puttes til næste lur. På den måde skaber I plads i maven til begge dele, så barnets behov for både skemad, vand og mælk dækkes bedst muligt.

Hvad skal barnet have at spise

Grød lavet af mel giver en let og cremet grød - det kan f.eks. være majsmel eller boghvedemel, eller f.eks. rismel. Du bør dog ikke give risgrød dagligt, da ris indeholder arsen. Grød lavet af hirseflager og boghvedeflager er ligeledes godt, da det har en fin mild smag, men konsistensen er her mere ”fnugget” på grund af flagerne. Det kan være en god overgang til gradvist også at skulle spise f.eks. havregrød, som er en naturligt grovere grød med mere bid.

Du kan vælge at lave grøden selv, eller du kan købe færdiglavede grødprodukter i overgangsperioden, så dit barn får en variation på denne måde, og så det fungerer praktisk for dig i hverdagen.

Grøntsagsmos kan laves af mange slags grøntsager. Kartofler har en mild smag og en fin konsistens, hvilket også gælder gulerødder, så mange starter med en kartoffel- og/eller gulerodsmos, og stille og roligt kan varieres med f.eks. blomkål og broccoli.

Fra 6 måneders alderen kan du variere grøntsagsmosen ved f.eks. at bruge forskellige rodfrugter. Du skal dog være opmærksom på f.eks. selleri, fennikel, spinat og rødbede, som indeholder meget nitrat og derfor ikke må gives i større mængder. Disse grøntsager bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen og får barnet meget en dag, bør der gå 14 dage imellem at du bruger disse fødevarer igen. I begyndelsen dit barn dog ikke store variationer af grøntsager, det kan vente, til barnet bliver ældre og spiser større portioner.

Frugt, ...

Du kan også lave frugt- og bærmos af frosne frugter og bær. Frugt og bær kan med fordel gives på grød, det giver smagsvariation og så fremmer det optagelsen af jern fra grøden. Frugt- og bærmos kan også bruges som afslutning (dessert) efter et grøntsagsmåltid. Du kan også nogle gange vælge at give frugt som mellemmåltid, men på grund af den søde smag kan børn ofte vældig godt lide frugtmos, og man risikerer derfor, at de så vil foretrække frugtmos fremfor grød og grøntsagsmos. I takt med at barnet bliver ældre, kan man også sagtens give frisk frugt og bær, som ikke er moset.

Fedtstof i maden til barnet er 1 år

Når du laver grød og grøntsagsmos selv, så bør du altid tilsætte en teskefuld fedtstof til hver portion mad. Derudover bør du også tilsætte modermælkserstatning eller udmalket modermælk til grøden eller mosen. Det anbefales, at du varierer mellem de forskellige typer af fedtstof, så dit barn ikke kun får smør og smørbare produkter, men også tilbydes forskellige olier. Det kan f.eks. være majs-, raps-, vindruekerne- og olivenolie.

Det er normalt ikke nødvendig at tilsætte fedtstof til de industrielt fremstillede produkter, hvor energiindholdet bør være højt nok. Læs dog altid på indholdsdeklarationen.

Dit barn har brug for energi til at vokse, og barnet kan ikke spise portioner, der er store nok til at dække energibehovet. Derfor skal maden energiberiges ekstra med fedtstof og mælk (modermælkserstatning eller modermælk).

Mælk i den første skemad

Du bør bruge modermælkserstatning eller udmalket modermælk i barnets skemad, så længe barnet er under 12 måneder gammel. Når barnet bliver 9 måneder, kan det dog godt begynde at få ildt komælk - og kan her spise mere af familiemaden, så I f.eks. spiser sovs sammen. Den grød eller grøntsagsmos, som du udelukkende laver til dit barn bør fortsat tilsættes fedstof og modermælkserstatning eller udmalket modermælk.

Hvordan laver jeg grød

Når du selv laver grød kan du gå ud fra følgende:

1. Tag altid ca. den dobbelte mængde væske i forhold til mel eller flager. F.eks. 1 dl. majsmel og to dl. vand

2. Pisk det sammen i en lille gryde, bring i kog, skru ned og lad småkoge et par minutter, sluk.

3. Kom herefter ½ dl mælk (modermælkserstatning eller modermælk) i sammen med fedtstoffet.

4. Server grøden ved spisetemperatur.

Hvis du synes, at grøden bliver for tyk, kan du altid gøre den tyndere ved at tilsætte ekstra vand eller bruge lidt mindre mel og flager. Synes du grøden bliver for tynd, så brug i stedet mere mel/flager og mindre vand. Især i begyndelsen er det ofte en fordel at grøden er tynd som en cremet suppe, i takt med at dit barn lærer teknikke med at spise af en ske, vil det ofte være lettere at spise grød og mos, som har en mere fast konsistens. Vær opmærksom på altid at piske i grød, da det nemt brænder på.

Hvordan laver jeg frugtmos

Når du selv vil lave frugtmos, kan du gå ud fra følgende:

1. Til en mængde frugt på ca. 100g bruges mellem ½ og 1 dl kogende vand. Hvis det er frisk frugt bruges mere vand, end hvis det f.eks. er frosne bær, du vælger.

2. Frugten skæres i stykker og kommes i en gryde, og det kogende vand hældes over.

3. Frugtmos småkoger under piskning i 5-10 minutter.

4. Der kan evt. tilsættes 1 tsk. sukker, hvis frugten du bruger er meget syrlig.

Frugtmos er færdig, når frugten er blød og kan moses med en gaffel. Det kan ofte være en fordel at bruge en stavblender, så mosen bliver mere lind og blød. Du kan også lave frugtmos uden kogning. Her kan du tage en moden frugt f.eks. pære eller melon og forsigtigt skrabe frugtkødet med en gaffel eller ske. Mosen kan herefter røres direkte i den færdige grød.

Hvordan laver jeg grøntsagsmos

Til grøntsagsmos kan du bruge stort set alle slags grøntsager, og generelt kan du gå ud fra følgende:

1. Grøntsager skæres ud i små stykker og dækkes med vand. En portion svarer til 100-150g grøntsager og 1½-2 dl vand.

2. Grøntsager koger i ca. 15 min. til de er godt møre og let kan moses.

3. Grøntsagsvandet hældes fra og gemmes, da du kan fortynde mosen lidt med vandet senere.

4. Kom fedtstof i og ca. ½ dl mælk (modermælkserstatning eller modermælk).

5. Pisk godt. Ved kartoffelmos er det en fordel at bruge almindeligt piskeris og ikke en stavblender, da stavblender kan gøre mosen klæbrig, hvorimod til piskning af andre grøntsager er stavblenderen god.

I min bog "Helens bog om Børn & Mad" kan du læse meget mere om den første skemad. Du guides igennem fra måned til måned (4 måneder til 18 måneder), du finder dagsplaner, opskrifter og kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn må få hvornår og hvordan. Vær opmærksom på altid at få fat i nyeste udgave af min bog om børn og mad, da der jævnligt kommer nye retningslinjer omkring mad til små børn.

Rigtig god appetit :)

Helen