Annonce

Annonce

Tilstoppet tårekanal


7. september 2015

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og tårekanalen er 'afløbet'.

Når tårekanalen er tilstoppet eller fungerer dårligt, vil der opstå søvnklatter eller fugtige øjne. Tårekanalen udvikler sig selv i løbet af det første år, og 99% af alle børn kurerer sig selv.

Tilstanden med en stoppet tårekanal kan svinge meget. I nogle perioder kan søvnklatterne være næsten helt væk i andre perioder, er det værre ...


Annonce

... end nogen sinde.

Det er bedst at vaske øjnene med almindeligt vand fra hanen på et stykke vat. Hvis man skal tørre meget ofte, vaskes øjet med let saltvand, og huden omkring plejes med creme.

Saltvandsopløsningen skal være 0,9%. Det svarer til tårevæsken i øjet og kan købes på apoteket. Du kan også lave en saltopløsning selv. Her tager du 300 ml. vand og 2,7 gram almindelig salt, koger det og afkøler det. Det kan holde sig i et døgn.

Er der tale om en tilstoppet tårekanal er øjet ikke rødt og irriteret, som det vil være hvis der er tale om øjenbetændelse. Er du i tvivl, skal du altid kontakte lægen.

Er tårekanalen fortsat tilstoppet efter et års alderen, vil man gå ind og vurdere, om man skal gøre noget aktivt ved dette. Det er en lægelig vurdering.

Lidt let massage under øjet, fra øjenkrogen og ud, kan nogle gange hjælpe.



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce