Arp
27. februar 2013
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp i øjenbrynene kan du forsøge at fjerne med en skumvaskeklud. Brug også her cirkelbevægelser. Det er vigtigt at du lader arpen løsne sig og ikke ...
... bare prøver at pille det af, da det kan gøre ondt på barnet.
Nogle familier har også held med at bruge en blød tandbørste og bevæge den rundt i cirkelbevægelser.
Der findes forskellige cremer og midler på markedet som anbefales til børn med arp. Det er her vigtigt at se sig rigtig godt for, da disse midler godt kan indeholde parabener og andre stoffer som mistænkes at være hormonforstyrrende.
Nogle gange kan der gå infektion i barnets hud, så barnet ud over at have arp også får et eksemlignende udslæt. Hvis du er i tvivl om hvad dit barn har og hvordan du skal behandle det, så bør du altid spørge din læge.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.