Sundhedsplejerske
26. august 2013
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så får sundhedsplejersken automatisk besked fra fødestedet, og vil sædvanligvis selv kontakte den lille familie og aftale besøg.
Sundhedsplejersken kommer for at hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt dit barn vokser og trives som det skal og give dig råd i forbindelse med dit barns udvikling. Sundhedsplejersken vurderer både barnet og familien som helhed og kan rådgive ...
... dig omkring emner som stimulation, kost, ernæring, udvikling, amning, flaskegivning, pleje, sygdom, søskende, samliv, parforhold, depression osv.
Sundhedsplejersken kan også henvise dig til andre professionelle, såsom egen læge, speciallæge, fysioterapeut, talepædagog osv.
De fleste sundhedsplejersker arbejder både med småbørn og skolebørn. Den sygeplejerske som måler og vejer dit barn, laver syn- og høretest og har sundhedssamtaler på skolen (læren om kroppen, kammeratskab, pubertet osv) er ofte også uddannet sundhedsplejerske.
Sundhedhedsplejersken kan også komme i institutioner (vuggestue, børnehave osv.) hvis der er behov for dette. I nogle kommuner er det også sundhedsplejersken der laver hygiejnetilsyn i institutionerne.
Du kan altid kontakte din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl om dit barns udvikling og trivsel.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.