Når børn er bange - Hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt
7. oktober 2006
Jeg har valgt at give bogen "Når børn er bange - Hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
De fleste forældre bliver usikre, når de oplever at deres barn er bange. Især hvis barnet gentagne gange bliver bange for bestemte ting. Det kan være svært at vurdere, hvorvidt angsten eller frygten er en naturlig del af barnets udvikling og hvornår det er noget, man skal bekymre sig særligt omkring.
Når børn er bange beskriver, hvordan børns almindelige udvikling indeholder forskellige frygtformer. Alle børn bliver på et eller andet tidspunkt bange for noget og det er sådan, at angst for visse ting, vil være tilknyttet forskellige aldre.
Ethvert barn vil således opleve angst for fremmede, separationsangst, angst for mørke osv. Og angsten vil vise sig forskelligt alt efter om det er et lille barn på under 1 år, et børnehavebarn eller et barn der går i skole.
I bogen Når børn er bange fortælles om børns forskellige frygtformer og forfatteren giver også et billede af, hvad der er normal angst og frygt og hvornår angsten kan fylde for meget.
Når børn er bange - Hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt har som underoverskriften siger, en model for, hvordan man kan vurdere, hvorvidt der er grund til bekymring over barnets angst og frygt. Og samtidig også råd og idéer til, hvordan man hjælper barnet med at komme igennem sin frygt.
I bogen Når børn er bange gennemgåes de mest almindelige angstformer hos børn:
- separationsangst "er du her også imorgen?"
- generaliseret angst "men mor, hvad nu hvis?"
- Obsessiv-kompulsiv tilstand "om og om igen"
- Socialfobi - "overdreven generthed"
- Enkelfobier - "mor jeg er bange!"
Til hver angstform er forskellige beskrivelser, små cases eller hverdagshistorier om børn, som har denne form for angst. Det virker godt, at der er små "historier fra den virkelige verden", da det for forældre vil være lettere at genkende samme symptomer hos deres eget barn.
Et enkelt minus er dog, at råd og vejledning er meget generel og ikke præciseret i forhold til hver enkelt case. Det betyder at man som læser, godt kan tænke: "Hvad ville du gøre ved en situation med lige netop denne lille dreng eller pige" og på den måde savner jeg lidt præcisering.
Forfatteren hedder Cynthia G. Last. Hun er amerikaner og privatpraktiserende psykolog med speciale i adfærdsterapeutisk behandling af angstlidelser. Hun har ialt skrevet 12 bøger og har en international anerkendelse for sit arbejde.
Når børn er bange - Hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt er en god bog til forældre og andre voksne som er usikre på, hvorvidt barnets angst er alvorlig og hvordan de skal møde og hjælpe barnet.
Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre