De små zild - om pigerne 7-12 år
4. december 2003
Jeg har valgt at give bogen "De små zild - om pigerne 7-12 år" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Jørn Martin Stenhold sætter med bogen De små zild fokus på hvad der rør sig i nutidens piger. Han er uddannet cand.phil og arbejder blandt andet som forfatter og forsker i legetøj, leg og læring.
Pigerne leger ikke som vi (mødrene) gjorde da vi var børn. Pigerne idag er påvirket af medierne og de beundrer og ser op til deres idoler. De leger i en forestillingsverden, hvor de på en avanceret måde opfinder forskellige situationer, som de afprøver på hinanden. Af legetøj vælger pigerne bratz-dukker, diskolamper, sminke, karaoke-anlæg osv. Alt sammen noget der afspejler påvirkningen fra medierne.
Jørn Martin Stenhold beskriver pigernes udvikling igennem skolealderen. Deres kriser, følelser, leg og drømme, veninder, forelskelse, sex, m.m.
Er man selv mor til et par piger eller arbejder med børn i aldersgruppen 7-12 år, så vil denne bog være god at læse. Men også forældre til drenge vil have glæde af den. Enten for at få et indblik i pigernes verden eller for at bruge kapitel to der netop handler om pigerne og drengene.
Bogen er letlæselig og kan også bruges som opslagsbog, hvis man f.eks. lige vil have lidt refleksioner over om hun skal bruge mascara eller ej.
Jeg giver bogen 5 bismervægte. Jeg kender ikke andre bøger der på samme måde beskriver netop denne aldersgruppe.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder