Annonce

Annonce

Forstå dit barn 2-5 år


24. oktober 2007

Forfatter:
Stein Erik Ulvund
Forlag:
Politiken
Udgivelsesår:
2007
Sidetal:
128
Pris:
149
ISBN:
9788756784153
Helens vurdering:
Forstå dit barn 2-5 år

Jeg har valgt at give bogen "Forstå dit barn 2-5 år" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Titlen Forstå dit barn er en ny serie fra Politikens Forlag med tre lettilgængelige bøger om børns udvikling og opdragelse i alderen 0-2 år, 2-5 år og 5-8 år.

Serien er skrevet af Stein Erik Ulvund, der er norsk professor i pædagogik og i børn- og ungdomspsykiatri. Han har gennem en årrække udgivet både videnskabelige artikler omkring børn, børns udvikling og opdragelse henvendt til både forældre og fagpersoner og derudover er han selv far til 4 børn.

Bogen Forstå dit barn 2-5 år fortæller om alle de udfordringer, man som forældre møder, når man har børn i denne aldersgruppe. Som forældre er du den vigtigste person for dit barn og du påvirker i stor grad dit barns personlighed. Netop alderen 2-5 år kræver særlig stor forståelse og omsorg fra din side og jo mere du ved omkring dit barns fysiske og psykiske udvikling, jo bedre vil du kunne tackle de situationer, som naturligt vil opstå.

Forstå dit barn 2-5 år beskriver de milepæle som dit barn gennemgår i sin udvikling: Fysisk, psykisk og socialt.

Der ses på, hvad dit barn rent motorisk vil kunne og ved hvilken alder - sparke til en bold, klatre i træer, spise med en ske, tegne en tegning osv.

Det beskrives også hvordan børn leger, når de leger alene, når de leger sammen med andre og måden de leger på - hvorfor og hvordan.

Stein Erik Ulvund beskriver også dit barns følelsesmæssige udvikling, det vil sige følelsesmæssig modenhed, temperament, empati mv. og hvordan vi forældre og børn påvirker hinanden. Han beskriver, hvordan dit barn begynder at udvikle sit selvbillede - fornemmelsen af "hvem er jeg?" og hvordan dette selvbillede udvikler sig i samspil med dig som voksen og sammen med andre børn. Han ser på hvad venskaber betyder for børn og hvordan de påvirkes af popularitet eller afvisning.

Han kommer også ind på de mest almindelige problemer med børn i denne alder. Det kan være når barnet ikke vil sove, når barnet vågner om natten, renlighedstræning, ufrivillig natlig vandladning, spiseproblemer, trods, når barnet lyver, når børn bliver stressede og når børn er bange.

Forstå dit barn 2-5 år er en rigtig fin bog til dig, der gerne vil vide mere om dit barns fysiske og mentale udvikling for at kunne støtte det bedst muligt videre frem.

Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce