Annonce

Annonce

Flaskemor - Hjælp til når amningen bare ikke vil fungere


9. november 2008

Forfatter:
Malene Fich Weischer
Forlag:
Books on Demand
Udgivelsesår:
2008
Sidetal:
66
Pris:
129
ISBN:
9788776919078
Helens vurdering:

Jeg har valgt at give bogen "Flaskemor - Hjælp til når amningen bare ikke vil fungere" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

"Alle kan amme" er det mantra, der gentages igen og igen i sundhedsvæsenet. Men er det et reelt billede af virkeligheden ...? Mange mødre oplever at amningen er svær, mange har ammeproblemer, nogle kommer igennem og amningen lykkes, men for mange er det svært at amme og mange føler sig mislykkede, når amningen ikke fungerer ...

Nogle kvinder vælger at stoppe amning, andre vælger at supplere deres amning med en flaske og der kan være mange gode grunde til at man vælger det ene eller det andet.

Malene Fich Weischer er forfatter til bogen Flaskemor - Hjælp til når amningen bare ikke vil fungere. En bog der er udsprunget af hendes egne frustrationer over manglende information og vejledning, støtte og opbakning, når amningen ikke fungerer og sutteflaske og modermælkserstatning er en realitet.

Som sundhedsplejerske og ammevejleder, synes jeg naturligvis at amning er vigtigt, men bestemt ikke for enhver pris og det er min helt klare opfattelse, at der de senere år også er sket en ændring i holdningen til amning og flaske blandt sundhedspersonale. Det tidligere "ammetyrani" som nogle forældre har følt er blødt op ...

... men så læser jeg historierne i bogen Flaskemor, de hudløse ærlige beretninger om hvordan 8 mødre har oplevet at skulle amme, om nederlag, frustrationer, sorg over ikke at kunne og den manglende forståelse og støtte fra jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker - og det gør mig ked af det. For en ting er jo at vi som sundhedsfaglige mener, at vi giver forældrene god information og mulighed for at træffe et godt og informativt valg, som tjener både mor og barn bedst. Noget andet er den virkelighed mødrene oplever.

Hvordan kan det f.eks. være at der i barnets journal eller sygeplejekardex sættes et lille flag, de gange hvor barnet ved brystet spiser næsten et fuldt måltid ... Men når beslutningen om flaske er taget og barnet første gang kan spise et fuldt måltid af flasken, - ingen flag sættes .. ? Hvad er det for signaler vi som sundhedspersonale sender og hvorfor ...

Bogen Flaskemor - Hjælp til når amningen bare ikke vil fungere er en fin lille bog, til dig, der oplever at have ammeproblemer og som ønsker at læse om andre, der har stået i samme situation. Men det er også en bog, der med fordel kan læses af sundhedsfaglige personer og bruges til diskussion. Hvad er det vi tror vi går rundt og gør og hvad er det nogle mødre oplever.

I slutningen af bogen finder du kapitlet Spørgsmål og svar om livet med sutteflaske. Her giver jeg selv gode råd til hvordan du rent praktisk får hverdagen til at fungere, når dit barn har brug for flaske.

Flaskemor er en fin lille bog, som jeg vælger at give 5 bismervægte.

Køb bogen "Flaskemor - Hjælp til når amningen bare ikke vil fungere" her

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce