Ej sikke leg - legebogen for de 1-6 årige
12. november 2008
Læs omtalen af "Ej sikke leg - legebogen for de 1-6 årige" under annoncen ...
Det er skønt at lege!
Kan du huske bestselleren ’Leg med din baby’? Nu er de to forfattere tilbage med en skøn ny bog, der fortsætter legen, når baby er blevet til barn.
I en travl hverdag er det vigtigt, at den tid man nu har til at lege med sit barn bliver udnyttet på den bedst mulige måde. Derfor har Ej sikke legs over 100 lege én ting til fælles: Det er lege med gang i, så både arme, ben, sanser og fantasi kommer på sjovt arbejde.
Bogen er inddelt efter barnets alder (fra 1-6 år), så du nemt kan vælge lege, der passer til barnets udviklingstrin, samtidig med at du kan læse, hvad du kan forvente, barnet kan i forhold til sprog, motorik og praktiske færdigheder.
Nogle af legene i Ej sikke leg er udviklet specielt til bogen ud fra den nyeste viden om børns motoriske udvikling, andre er inspireret af klassiske danske lege.
Desuden er der afsnit med bud på lege til børnefester, lege til børne-voksen-fester, lege til skov og strand, lege til bilen, gode legesteder samt legen som problemknuser.
Fra bogens forord:
"Denne bog er fyldt med idéer og inspiration til sjov, leg og aktiviteter med børn. Bogen er skrevet til familier med småbørn i huset, men vi håber, at også mennesker, der arbejder med børn, vil lade sig inspirere af den.
Bogen kan bruges hjemme, hver gang lysten til at lege sammen melder sig. Den kan også bruges, når ungerne leger med kammeraterne på vejen eller i børnehaven. Eller når familiens tre generationer er samlet og gerne tage skridtet videre end Sorteper. Eller når Fie fylder fem og hele Gul Stue tropper op til løjer og lagkage hjemme bag ligusterhækken. Endelig er bogen god at have ved hånden, hvis dit barn har brug for at blive stimuleret ekstra rent motorisk."
Om forfatterne:
Mette Vainer Wegloop er ergoterapeut og kraniosakralterapeut. Hun introducerede i 2002 danske forældre til tumlastik.
Lone Spliid er tekstforfatter og skribent.
Sammen har de to udgivet bestselleren ’Leg med din baby’.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder