Brug din krop
9. august 2005
Jeg har valgt at give bogen "Brug din krop" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Brug din krop er en af fire bøger i en serie om sundhed. Serien sætter fokus på børns sundhed og trivsel og børn får gennem bøgerne et indblik i, hvordan man passer på sig selv og sin krop og dermed, hvordan man får det bedre.
I Brug din krop fortælles om hvorfor og hvordan man skal bruge sin krop på en god måde. Hvad sker der når man rører sig og når man ikke rører sig. Hvad er motion og hvordan får man motion, - får man f.eks. motion på legepladsen og i frikvarteret.
I serien om sundhed findes desuden bøger med følgende titler:
- Pas på dig selv
- Ren og sund
- Sund mad
Hver bog afsluttes med en ordliste, samt et stikordsregister. Serien henvender sig til børn i 2-4 klasse og der kan købes læsevejledning, som indeholder fælles mål for dansk og natur/teknik, forslag til arbejdsstruktur, introduktion til anvendelse af bøgerne. Derudover indeholder læsevejledningen kopiark, som kan bruges i evt. gruppearbejde eller som idéark.
Bøgerne er hårdtindbundet og med flotte klare farvebilleder. Hvis en bog kan virke glad, så gør disse bøger dette.
Bøgerne er bedst sammen med en læsevejledning, men kan tilgengæld så også bruges af såvel forældre, skolelærere eller f.eks. sundhedsplejersker som i skolesundhedsplejen ønsker at undervise børn om sundhed.
Bøgerne kan ses på Amtscentret for undervisning og pædagogisk central og bestilles hos Maaholms Forlag. Obs. prisen er opgivet uden moms og porto.
Jeg vælger at give bøgerne 4 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.