Annonce

Annonce

Svar: Trænger meget til at sove


28. juli 2008

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Det lyder umiddelbart som om at jeres datter sover forholdsvis meget i løbet af dagen og det kan naturligvis godt have indflydelse på hendes nattensøvn og lyst til at overgive sig til søvnen om aftenen.

Du skriver at hun sover 1½-2 timer om formiddagen og det samme om eftermiddagen, hvis du først putter hende 14.30-15.00. Det giver sammenlagt 3-4 timers søvn om dagen og samtidig ligger anden lur forholdsvis sent. Det er helt okay at hun har behov for at sove sådan om dagen, men det betyder så også at hendes nattesøvn må blive tilsvarende kortere og at hun ikke skal puttes allerede kl. 20 men i stedet gå sent i seng ...

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med en lur dagligt, en lidt længere middagslur og selvom din datter måske ikke kan det endnu og stadig har behov for 2 lure, så tænker jeg at det er vigtigt at hendes dagslure afkortes, hvis du vil ændre på hendes søvnvaner.

Normalt vil det være fint at sove 2½ time i alt i løbet af dagen. Det kunne f.eks. være at sove fra ca. 12-14 eller sove en kort lur om formiddagen på ca 45 minutter fra 10-10.45 og så sove igen kl. 13-14.

Du skriver at din datter normalt kun har sovet ½ time til 45 minutter om dagen og at det så er blevet bedre nu. Men at hun er begyndt at indhente mere søvn om dagen hænger sandsynligvis sammen med at hun ikke sover godt nok om natten og er således ikke et udtryk for at det går den rigtige vej - hun skulle jo meget gerne sove mere og bedre om natten end om dagen ... hvis du forstår hvad jeg mener. Tingene hænger jo sammen.

At hun vågner med skrig skyldes sandsynligvis drømme og det lyder som om at hun lige nu har behov for ekstra tryghed og nærhed. Derfor er det fint at I har givet hende natlys, taget hende ind til jer, forsøger at berolige osv. så hun føler sig tryg. I må naturligvis gerne have hende hos jer, hvis det virker godt for jer alle. En anden mulighed er at lægge jer med hende på en madras på gulvet på hendes eget værelse, så hun lærer at sove der. Har I det bedst med at hun sover i sin egen seng, så må I putte hende der og berolige hende, så hun føler sig tryg ved det.

Uanset hvad metode I vælger, så er det vigtigt at hun falder i søvn der, hvor I gerne vil have hende til at sove hele natten. Hvis hun er faldet i søvn et sted og ...


Annonce

... vågner op et andet sted, så er det utrygt og hun bliver naturligt bange. Samtidig har hun fortsat en alder, hvor hun er nødt til at se jer for at vide, at hun ikke er alene, at I ikke har forladt hende.

Det er en god idé at læse en godnathistorie inden hun skal sove, fordi man på den måde er til stede, giver sig tid, beroliger og betrygger samtidig med at man så efter bogen har mulighed for at sige godnat og gå. Her skal man så vurdere hvad hendes behov er. Hvis hun er utryg, så må man blive siddende, men handler hendes gråd om protest mod at dagen slutter og søger hun ekstra underholdning, så er det helt okay at gå kortvarigt. Hele tiden komme tilbage, vise at man er der, putte hende, fortælle at hun trygt kan sove, kærtegne hende osv. men så gå igen. Et interval på ca 3 minutter er ofte passende.

Græder hun ulykkeligt, rejser sig, strækker armene frem "tag mig op, gå ikke fra mig" så skal man naturligvis blive hos hende og ikke gå. Det er et udtryk for smerte, som man selvfølgelig skal lytte til.

Jeg sender lige en plan for dagen som den måske kunne se ud hos jer:

Morgen 7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frugt, frisk frugt eller frugtmos. Vand af kop.

Puttes evt til formiddagslur ca kl. 10, sover 45 minutter, eller denne lur springes helt over og i stedet puttes hun til en lang middagslur mellem ca 12-14


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, rester fra aftensmaden - godt kogte pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod, stykker af frikadelle osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur lige efter frokost, hvis hun har sprunget formiddagsluren over eller ca 13.30 hvis hun har fået formiddagslur

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ banan, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop.

Aften 18-19: Aftensmad som I andre spiser, fisk, kød, ris, pasta, grøntsager, sovs af forskellig slags. Fortsat noget der er moset og noget i stykker, f.eks. kartofler moset med lidt sovs og stykker af frikadelle ved siden af. Sødmælk af kop.

Evt. en portion frugtgrød med sødmælk til dessert.

Puttes til natten ca kl. 20 med godnathistorie og ro på:o)

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke og god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce