Svar: Puttekrise

---

Kære Lærkes mor

Dejligt at høre fra dig igen og at det går så godt, som du skriver er intet nyt hos jer heldigvis godt nyt og det er rigtig dejligt!

Hånden på hjertet - I har absolut intet forkert gjort og at sige til jer at Lærkes urolige nætter skyldes jer og at I har givet hende dårlige vaner er ganske simpelthen noget vrøvl!

Lærke gennemgår lige nu en fase, hvor hun naturligt har ekstra behov for jeres tryghed og nærhed. Hun er på mange måder en meget moden pige, som lyder til at tænke rigtig meget og derfor være fyldt med indtryk hun skal forholde sig til, en masse ting, som hun endnu ikke er gammel nok til at kapere. Sådan er nogle børn, især ses det hos piger og jeg tænker at det er hendes personlighed, hendes natur. Det kommer til at give jer mange udfordringer fremover, men det er godt, rigtig godt, - det skal I ikke være ked af. Hun bliver kun endnu skønnere end hun allerede er:o)

Det er samtidig sådan at børn netop i 2-3 års alderen ofte bliver bange for mørke og bange for små dyr. De vægrer sig mod at sove, der skal være lys på værelset, døren skal stå åben og de skal være sikre på at de kan komme ind til forældrene om natten. Derfor er det ofte en rigtig god idé at få barnet ud af tremmesengen, hvis ikke det allerede er sket og det lyder umiddelbart som om at Lærke stadig ligger bag tremmer?

Derfor synes jeg at første skridt hos jer nu, er at give hende en ny seng, så hun føler sig tryg ved at hun kan komme ud og kan gå ind til jer om natten, med sin pude under armen, hvis hun har behov.

Alternativet er at tilbyde hende en madras på gulvet i soveværelset, så hun i denne periode sover hos jer men dog fortsat for sig selv. Man skal så her huske på at hun jo bliver mere og mere bevidst og selvstændig og jo ældre hun er, jo sværere bliver det at få hende til at sove på eget værelse, sove for sig selv - netop ...

---

---

... fordi hun er så tænksom en pige som hun er. De lidt større piger, som har lidt mere sprog men som i personlighed minder om Lærke vil nemlig begynde at sige "jeg vil ikke sove alene, jeg vil putte sammen med jer" og fortæller man dem at de jo skal putte mere deres bamse så siger de "Jeg vil ikke sove med en bamse, jeg vil også sove med et levende menneske..." og det kan man jo ikke fortænke dem i - hvad ville vi selv vælge ...?!

Jeg er fuldstændig enige med jer i at Lærke ikke skal skrige sig i søvn og at skrige så højt og på en måde, så det kan sammenlignes med en kat i en blender :o) - det er et udtryk for smerte i så stor en grad at det ikke må ignoreres. Derfor skal hun ikke presses til at sove eller til at ligge i sin seng, men skal mødes med omsorg og varme. Det kan man sagtens samtidig med at man er konsekvent om at hun fortsat skal sove - det er så bare på en madras eller hos mor og far - eller endnu bedre i en seng, som hun med sikkerhed kan komme ud af og derfor er langt mere tryg ved:o)

---

---

---

Sæt jer hos hende på sengekanten, læs en historie, betryg hende ved at fortælle at I er der, passer på hende, at hun roligt kan lægge sig til at sove osv. Hjælp hende også med at få styr på alt det tankemylder hun har, som gør det så svært for hende at koble fra og falde til ro. Tal med hende om dagens forløb og alle de ting der er sket og også nogle gange tale om det der skal ske i morgen. Ved at tale om dagens forløb, så får hun en masse tanker bearbejdet og vil derefter bedre kunne falde til ro. Man kan således godt, de aftener, hvor du oplever at hun har svært ved at give slip på dagen, sætte dig på sengekanten og tale lidt med hende om den dag I har haft. "Sikke en dejlig dag, så tog vi ud til mormor og så ...". På den måde kan hun hjælpes videre og atter slappe af inden hun skal sove.

Rigtig meget held og lykke fortsat, knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---