Svar: Hjælp til madplan
Kære Sussie
Umiddelbart lyder det som en rigtig fin plan og det ser ud som om at din datter spiser fødevarer fra alle kategorier og således både indtager, gryn, brød, pasta, ris, grøntsager, fisk og kød - derudover er hendes mælkeindtag fint og fylder ikke for meget:o)
Det er helt okay at hun ikke er til grød. I stedet kan du så give hende havregryn på yoghurt som du gør eller købe noget müsli (uden chokolade og honning). Du kan også forsøge med minifras eller havrefras, - se efter morgenmadsprodukter som havregryn, Finax Bran Mysli, Nestle Shredded Weat, Vægtkonsulenternes Morgenknas, Weetabix ( som ikke er det samme som Weetabix Weetos), Ota solgryn og Økologisk havregryn.
De fleste af de nævnte eksempler her, er anbefalet af forbrugerstyrelsen efter deres test af morgenmadsprodukter. Gå ud fra, at hvis der er mere end 10g sukker pr 100g så er produktet uegnet som morgenmad. Ifølge forbrugerstyrelsen så har f.eks. Guldkorn 47g sukker pr 100g og Honey Bees 50g sukker pr. 100g.
Du kan også med fordel bage boller til hende. Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem ...
... i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Du kan give boller som mellemmåltider, komme smør på, servere med lidt ost i stænger, evt. lidt frugtmos eller måske lidt marmelade... Det kan være et fint alternativ til grøden, så hun på den måde fortsat spiser varieret.
Det er en god idé at tilbyde hende grønt til frokost. Det er rigtig godt at du tilbyder hende fiskepålæg, der er mange vigtige stoffer i fisk så det er fint. Ved siden af dette kan du dog også give hende majs, ærter, gulerod, agurk, tomat, avokado, peberfrugt og lignende. Det samme kan man med fordel give sen eftermiddag eller som før aftensmad - altså tilbyde barnet en tallerken med lidt forskelligt grønt. Hvis hun har spist lidt grønt inden aftensmaden behøver du ikke bekymre dig så meget om indtaget af dette, når I samme sidder ved bordet.
Du må gerne give hende lidt frugtgrød med mælk en gang imellem, hvis hun godt kan lide det. Det er også fint om eftermiddagen og kan også gives som dessert efter aftensmaden. At tilbyde det lige inden aftensmad tænker jeg er uhensigtsmæssigt, da hun så sandsynligvis slet ikke har plads i maven til aftensmaden senere.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, som sagt lyder det som om at hun får, hvad hun har behov for. Håber du hermed har fået lidt idéer til at komme videre, variere, give lidt fornyelse ...:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.