Svar: Søvn kaos i storfamilie
Kære Katharina
Tillykke med 1 års fødselsdagen og tak for dit brev. Dejligt at du nu har fået lyst til selv at skrive. Det lyder som en stor og dejlig familie hos jer, jeg vil tro at der er liv og glade dage og jeg kan godt forstå at du gerne vil have din nattesøvn.
Det er super at jeres datter har gode sovevaner bag sig, det giver jo grobund for at de kan komme igen, spørgsmålet er så hvorfor hun vågner og min umiddelbare tanke er at det handler om hendes alder og udviklingstrin.
Hun er stadig for lille til at vide at I er der, når hun ikke kan se jer og det betyder at når hun vågner om natten så har hun brug for jer, for jeres fysiske kontakt og nærhed for at falde til ro. Hun har brug for at vide at I er der, at hun ikke er forladt og derfor roligt kan sove videre.
Hun er netop begyndt at kravle og også at rejse sig op ved ting. Det betyder at hun på en gang udfordres både motorisk og mentalt. Motorisk fordi hun bruger sin krop mere end tidligere, hun har en naturlig motorisk uro og hun øver sig motorisk både i søvne og om dagen. Hun får sig lagt i nogle stillinger som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra og hun har brug for hjælp til at blive lagt ned igen, hjælp til at finde roen rent fysisk.
Mentalt udfordres hun fordi hun nu i kraft at sin motoriske formåen oplever verden større. Hun kan nu kravle ind i andre rum, rejse sig og gå ved støtte og alle de indtryk hun får skal bearbejdes og det bliver de om natten i drømme. Derfor sover hun mere uroligt om natten, vågner med skrig, har brug for hjælp til at komme videre i søvnen, skifte søvnfase, komme ud af drømmene et øjeblik.
Det kan naturligvis godt mistænkes at tandsmerter, øresmerter ...
... osv også spiller en rolle. I givet fald kan I tale med lægen om muligheden for at tilbyde hende lidt smertestillende inden natten. Men som udgangspunkt tænker jeg at det handler mest om hendes alder og udvikling.
Og hvad kan man så gøre ved det ...? Tja, et eller andet sted så arbejder tiden jo for jer. I skal naturligvis tænde lys og gøre hende tryg ved stedet, så hun kan se hvor hun er, når hun vågner op og orientere sig i den store verden hun pludselig befinder sig i. Det hjælper også nogle gange at give hende en bluse, en klud eller lignende, der dufter af mor eller far, som hun så kan sove med og det kan give hende den tryghed hun behøver for at fornemme at I stadig er der.
For at give hende fysisk ro vil det ofte også være en rigtig god idé at give hende en juniordyne, som lægger sig mere omkring hende og omslutter hende. Nogle børn finder også bedre fysisk ro, hvis de puttes på maven.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan hjælpe hende videre i søvnfaserne, hvis hun tilbydes lidt vand. Det er som om at vandet hører virkeligheden til og ved at drikke lidt vand, falder der således lidt ro på og hun kan så sove videre. Amning kan naturligvis også bruges, da det jo samtidig giver fysisk kontakt og nærhed, du skal så bare være meget opmærksom på at hun ikke sætter dette behov unødigt op - amning om natten skal jo helst undgås i denne alder:o)
Det hjælper derfor også nogle gange hvis far kan tage over, fordi han ikke forbindes med amning eller indtag af mælk og derfor har en anden måde at berolige, putte osv. på.
I gør altså allerede mange af de helt rigtige ting og jeg håber at jeg hermed har givet jer lidt forklaring på hvad der foregår:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.