Annonce

Annonce

Svar: Bliver gal på brystet


10. august 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Ditte

Tillykke med den lille pige:o) Det lyder som om at du har masser af mælk og faktisk også som om at din datter er glad for amning, selvom du føler at hun nogle gange virker lidt afvisende og aser og maser lidt for meget:o)

Det er helt forkert når vi ammevejledere siger at "du skal tømme et bryst" for i princippet kan man ikke tømme et bryst. Der vil altid være lidt mælk tilbage og du vil derfor præcist som du skriver kunne klemme lidt ud, ligesom din datter også vil kunne smage at der er lidt og derfor bliver forvirret over hvorvidt hun skal blive liggende eller ikke behøver mere.

Det lyder meget flot at amme ca ½ time, nogle børn spiser meget hurtigt, andre langsommere, men hvis du her i starten kan amme 20-30 minutter på et bryst og så derefter skifter din datter så burdet hun have tømt den side og efter skiftning kan hun så tilbydes modsatte bryst. Det er så ikke altid hun vil have mere, nogle gange vil hun afvise modsatte side, andre gange vil hun spise kortvarig og kun tage toppen og atter andre gange er hun meget sulten og spiser en stor del fra det andet bryst. På den måde skal hun have lov til at flexe lidt.

Så når din datter begynder at blive urolig ved brystet, hiver i vorten og virker til at malke voldsomt og irriteret og når du mærker at brystet virker blødt og eftergiveligt, så er det fordi der ikke længere er så meget mælk tilbage og så må du ...


Annonce

... gerne skifte hende og tilbyde modsatte side.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt hun har spist nok, hvis hun f.eks. kun har spist 10 minutter på et bryst og pludselig virker lidt irriteret, så kan du tage hende op, se om det er en bøvs der klemmer og så lægge hende til samme bryst igen men i tvillingestilling. På den måde hjælper du hende til at tømme brystet bedre og kan 'snyde' hende til at spise på en side lidt længere tid.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At hun protesterer overfor et fyldt bryst er også helt normalt og handler om at din mælk sandsynligvis flyder meget let. Hun er således næsten ved at få den galt i halsen, fordi den sprøjter så hurtigt til hende og så bliver hun frustreret over det og slipper. Det hjælper nogle gange her at malke en lille smule af toppen ud og lægge til igen og også her kan det også være en fordel at lægge til med en anden ammestilling. F.eks. bruge tvillingestilling eller lægge sig ned og amme i stedet for at sidde med hende i favn.

Hvis hun efter at have spist godt fra den ene side virker mæt og tilfreds, så behøver du ikke automatisk lægge til modsatte side, før hun selv viser behov for at ville sutte lidt mere. Sid i stedet lidt med hende, snak til hende, lad hende studere dit ansigt og din mimik, lad hende komme af med en bøvs eller prut, evt. blive skiftet og så er hun klar igen.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce