Svar: Opdragelse - spisesituation

---

Kære desperate mor

Det er to forskellige situationer du beskriver og derfor er det to forskelligt ting der foregår. Jeg vil prøve at forklare lidt om det:o)

Når din datter smider med maden og begynder at lege mere med maden end hun spiser, så er det sandsynligvis udtryk for at hun ikke er mere sulten eller er for træt til at koncentrere sig om at spise pænt. Derfor kan jeres første handling være at tilbyde at hjælpe hende og det kan være helt relevant f.eks. om aftenen, hvor hun efter en lang dag i institution naturligt er træt.

Hvis hun er færdig med at spise, så kan hun gå fra bordet eller tallerkenen kan fjernes: "Nu er du vist færdig med at spise, tak for mad...". Hvis hun når at smide med maden eller lignende og I naturligt derfor siger nej, så er det vigtigt samtidig at lade en handling følg med - netop flytte hende eller fjerne tallerkenen, så måltidet afsluttes.

Derudover er hun naturligt i en grænsesøgende alder og hendes udforskningstrang er stor. På den ene side, skal hun naturligvis lære, hun undersøger for at blive klogere på hvordan ting fungerer, hvordan det lyder. Samtidig med at hun naturligvis også undersøger, hvordan I så reagerer på nogle af de ting hun gør. I skal altså finde balancen imellem at lade hende undersøge - det kan f.eks. være at pille noget at maden ud af munden for at se, hvordan den ser ud når den er tygget igennem - det skal der et eller andet sted være plads til, samtidig med at I naturligvis skal fortælle hende, at sådan skal hun ikke gøre, hun skal spise pænt. Det er en regel.

Børn har brug for regler og faste rammer og det er vigtigt at melde disse ting ud, så hun ved, hvornår hun gør noget forkert, hvornår hun går over grænsen. Når du siger nej, så se på hende, hav øjenkontakt med hende, sæt dig på hug, så du er på hendes niveau og fortæl hende så at du godt kan forstå hun gerne vil lege, undersøge osv. - hvad hun nu har gang i, men at du ikke vil have at hun smider med maden. Man kan godt på en ordentlig måde forklare at her gik hun over grænsen og samtidig møde hende anerkendende.

Børn vil som udgangspunkt gerne gøre det der gør deres forældre stolte af dem og hvis du skælder meget ud, så bliver hun usikker. Så er hun i tvivl om hvornår hun egentlig gør noget godt og hvornår det er forkert og måden hun reagere på er ...

---

---

... enten ved at lade som om hun ikke hører hvad du siger, eller ved at grine af dig, når du skælder ud. Det er ikke fordi hun er fræk, men fordi hun er usikker og ikke ved, hvad hun skal gøre, hvad du vil have hende til. Du er derfor nødt til at have kontakt med hende, sætte dig i øjenhøjde og tale roligt men bestemt, så hun ved at det her var forkert.

Situationen i dagplejen, hvor hun er begyndt at skubbe og slå de andre og gentager "bliver kede af det" er en helt naturlig proces, en del af hendes udvikling, som hun skal igennem. Hun træner social intelligens. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver at man har social intelligens. Social intelligens har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære, hvordan man opfører sig sammen med andre mennesker. Hvordan man lytter, hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både i negativ og positiv retning osv.

Man kan godt lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert, ligesom hun også automatisk siger "tak for mad" - det har hun lært at I gerne vil have og det er sådan man gør. Men social intelligens er mere end dette. Det handler om at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det.

---

---

---

Social intelligens lærer barnet af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Når børnene i dagplejen leger, når de skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at få et nej, at legetøjet bliver taget fra dem osv. så lærer de at begå sig socialt. Det lærer hvad de gør ved andre og hvordan det føles, når andre gør noget ved dem.

Jeres datter støttes bedst ved at man her hjælper hende med at sætte ord på "du bliver bare så ked af det, når xx tager din bamse" og xx hører "man skal ikke tage bamsen, kun låne, eller bliver yy ked af det". Altså hele tiden sætte ord på de følelser og frustrationer der er og samtidig fortælle, hvad man så kan gøre og hvad det gør ved den anden.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---