Svar: Får han nok i løbet af dagen? - 7 mdr.
Kære Christoffers mor
Det lyder fint med jeres plan for dagen og det er nogle rigtigt gode tanker du har gjort dig videre frem:o)
Nu hvor Christoffer er 7 måneder gammel, så må han meget gerne få mere mad i hånden, som han selv kan sidde med. Man skal naturligvis altid være ekstra opmærksom, når børn sidder med noget selv, da de meget let kan få bidt et stykke af som kan sætte sig fast i halsen. Derfor er det også en god idé at starte med de lidt bløde ting som f.ek. appelsinbåde, stykker af fersken, kiwi, blomme og lignende blød frugt. Æble er f.eks, meget hårdt og knækker let.
Du kan også give ham lidt blødere franskbrødsskorper, som kan kan opbløde med spyt og gnaske i sig og derudover det en rigtig god idé at tilbyde ham ristede rugbrødsbjælker. Køb et helt mørkt rugbrød uden hele kerner, skær nogle gode stammer og rist dem i ovnen, så de bliver sprøde i kanten. Det er dejligt for børn at sutte på og samtidig vender de sig til rugbrødssmagen inden de skal begynde med brødhapsere og så er de gode ved tandfrembrud.
Du kan også give tvebakker og lignende skorper du kan købe færdigt.
Det vil også være en rigtig god idé at tilbyde ham lidt kogte grøntsager f.eks. små blomkål eller broccolibuketter om aftenen, hvis I får det til aftensmad.
Det er fint at du forsøger at gøre mosen lidt grovere, mange børn har dog svært ved at finde ud af om de skal tygge eller synke, når de får maden med ske. Derfor anbefaler jeg ofte at man serverer tingene adskilt. Det vil sige bibeholder mosen, der så gives med ske og ved siden af tilbyder mad i små stykker der så gives med fingrene eller evt. en gaffel. På den måde lærer barnet stille og roligt at der er forskel - når jeg mades med ske, så skal jeg synke og når jeg tilbydes små hapsere, så skal jeg tygge.
Jeg kan se at jeres dreng sover en del lure i løbet af dagen og at han også får en del flasker stadigvæk. Mange børn vil i 7 måneders alderen fint kunne nøjes med 4 max 5 flasker dagligt og jeg vil derfor prøve at give jer en idé til hvordan en dag kunne se ud. Det lyder som om at jeres dreng sover godt og jeg tænker at den opvågning han har omkring kl. 02 måske kan ændres ved at I tilbyder ham en flaske sen aften inden I selv går i seng. Jeg tænker også at I måske med fordel kan tilbyde ham flaske tidlig morgen i stedet for grød, simpelthen for at få ham til at sove lidt længere og starte dagen lidt senere og på den måde få sprunget en af sine lure over.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig ...
... morgen 6-6.30: Flaske med mme og sover lidt videre.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gnaske lidt i, vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. ca 10. Forsøges puttet uden flaske, hvis han har fået flaske tidlig morgen. Hvis I vælger at starte dagen med grød tidligt, så er det fint at bibeholde flasken her.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til middagslur uden flaske ca kl. 13.30-14. Flaske her afhænger dog af hvorvidt han har fået flaske om formiddagen og hvordan hans samlede indtag er.
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på og gnaske lidt i, vand af kop.
Aften 18: Aftensmad sammen med jer, ris, kød, fisk, sovs af forskellig slags. Kogte grøntsager, kartoffelbåde, brødskorper eller lignende i hånden at gnaske i, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Bades osv. som I plejer
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30
Sen aften 23: Flaske med mme inden I selv går i seng
Jeg håber at ovenstående plan giver jer en idé om hvordan dagen kan se ud, så han får både mad og mælk nok. I forhold til hans indtag af mælk, så vil 4-5 flasker som sagt være fint. Et indtag på 750-800ml er nok og i 8-9 måneders alderen kan skrues yderligere ned, så han indtager ca 600ml mme dagligt ved siden af den mad han også spiser. Det svarer til 3 flasker af 200ml og de kan f.eks. gives tidlig morgen, aften og sen aften - så hele dagen er der plads til indtag af anden mad:o)
Det er rigtig godt at du kan første hjælp. Det er heldigvis sjældent at man har brug for det, men det er godt at kunne. De fleste børn vil af sig selv begynde at hoste og få brækfornemmelser, hvis de får noget mad for langt tilbage i svælget og de klarer det ofte uden problemer. Men som sagt er det vigtigt at have ham under opsyn.
Med hensyn til hans skelen, så tænker jeg at det vil være relevant at drøfte dette med en skeleterapeut. I kan se i telefonbogen under øjenlæger, her står ofte nævnt, hvis de har en skeleterapuet ansat. Ellers drøft det med sundhedsplejersken eller egen læge, de ved som regel hvor nærmeste skeleterapeut træffes.
Øjenlæge/skeleterapeuten vil kunne undersøge jeres dreng og fortælle jer hvordan I skal forholde jer. Nogle gange vil man behandle, andre gange se tiden an, det kommer helt an på hvor meget det er og hvad hans skelen skyldes:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...