Annonce

Annonce

Svar: Vågner så snart han har tabt sutten


18. august 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte familie

Det lyder som om at jeres dreng har fået jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler simpelthen om at han har lært at han kun kan sove med sin sut i munden og vågner hver gang han taber den. Det er helt naturligt at sutten falder ud af munden, når han sover. Hans ansigtsmuskulatur slappes under søvn og kæben kan simpelthen ikke holde sammen på sutten - når kæben slappes, så falder sutten ud.

At få en sut og det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og det at sutte kan derfor være rart for børn, det giver på sigt lidt ro i maven og hjælper dem til at slappe af og overgive sig til søvnen. Derfor vil det normalt være helt okay at barnet får en sut at sove på og også får den, når og hvis barnet vågner en enkelt gang eller to i løbet af natten.

Når man som jer giver sutten hver time, eller hyppigere, giver sutten hver gang barnet vågner, så lærer barnet at mor og far kommer med sutten og at barnet ikke kan sove uden at have en sut i munden. Barnet lærer derfor også at vågne hver gang sutter falder ud af munden ... Jeres dreng har altså lært at han skal vågne hele tiden, for at få sutten, han vågner hver gang den tabes i visheden om at I putter den i munden på ham.

Børn har brug for det der hedder søvnassociationer. Det er ting vi forbinder med at skulle sove, ting vi bevidst benytter os af for at kunne falde i søvn. En søvnassociation for et barn kan være f.eks. at blive vugget, at få en sut, en sovebamse, at der bliver sunget en bestemt sang eller spillet et bestemt stykke musik. Ofte er søvnassociationer noget roligt, noget afslappende.

For jeres dreng er sutten helt klart en søvnassociation og der er desværre kun jer forældre til at ændre på denne vane. Med den alder har vil han ikke selv kunne finde sin sut i søvne og det er vigtigt at I kommer væk fra sutten som søvnassociation natten igennem.

Som du skriver er det en mulighed helt at droppe sutten, men det virker jo også lidt hårdt, når I nu har lært ham at bruge den. Der er jo også en årsag til at I giver ham den, sutten har jo også en god effekt nogle gange...:o)

Prøv at indføre andre søvnassociationer, noget som I kan holde ud på sigt. Det kan være at hjælpe ham med at skifte stilling. Ikke komme sutte i munden, men lægge ham om på siden eller maven, nusse og kærtegne ham lidt og på den måde få ham videre i søvnen. Bibehold også kluden ved hans ansigt, så han mærker og fornemmer at der er noget ved hans ansigt, som er rart og trygt. Lav evt en sutteklud til ham, hvor I trækker en stofble igennem en sut, så han ligger med den.

I første omgang ændrer det naturligvis ikke ...


Annonce

... særlig meget, han vil stadig vågne og det vil ganske givet også være med gråd at han atter skal overgive sig til søvnen - men som du skriver, så har I været igennem det før og du ved, hvad det kræver, hvad I går ind til. I takt med at han bliver ældre vil han også selv kunne dreje sig rundt, skifte stilling og putte sig igen, ligesom han også vil kunne få fat i sin sutteklud og sove videre imens han holder i den.

I skal være opmærksomme på at børn i jeres dreng alder, naturligt sover meget uroligt og i drømme kan vågne op og klynke, smaske, virke frustrerede osv. men det foregår halvvejs i søvne og det er ikke ensbetydende med at I skal reagere. Han behøver ikke sut, mælk eller andet - nogle gange skal han faktisk have lov til at ligge og bare finde roen igen og han må gerne komme med lyde om natten.

Du skriver at far sover tungt og ofte ikke hører jeres dreng, det er dig der reagerer og du skal være meget opmærksom på om du reagerer for hurtigt. Måske skulle du lige give ham en chance for en gang imellem at komme videre i søvnen selv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I den forbindelse er det vigtigt at nævne at en søvnassociation også kan være "shhh" eller "sååå", små beroligende lyde. Det skal være lyde som I også bruger når han er ked af det, når han skal sove og som han derfor forbinder med at skulle slappe af, tage det roligt, I har styr på det. Ved at bruge disse lyde som søvnassociation, så kan man om natten nå dertil, hvor man fra sin egen seng bare sige "sshhh" og på den måde hjælper barnet videre i søvnen og ikke får sin egen søvn afbrudt særlig meget ... Det er dog straks lidt sværere, hvis man sover i hvert sit værelse:o)

Du skal naturligvis sikre dig at han ikke vågner om natten fordi han er sulten og nu hvor han er næsten 7 måneder gammel, vil det sandsynligvis være passende med 4 måltider skemad dagligt og stille og roligt mere familiemad, mad i hånden osv. Han har forstat også behov for sine flasker og 4-5 flasker vil normalt dække hans behov for mælk. Han må altså fortsat gerne nå op på 750-800ml mme dagligt ved siden af grød/mos morgen, frokost, eftermiddag og aften.

Da far sover tungt, da du har brug for at få en sammenhængende nattesøvn og da I fortsat også gerne vil have jeres dreng til at sove i sin egen seng på eget værelse, så kan I overveje om far og søn skal sove i samme værelse et par nætter. Far reagerer for det første ikke så hurtigt som du gør og det giver mulighed for at jeres dreng måske falder i søvn igen af sig selv. Samtidig får du mulighed for at få en sammenhængende søvn og få lidt fornyede kræfter:o)

Håber I kan bruge mine tanker, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce