Svar: Sovetid - 2 mdr.
Hej med dig
Du kan godt med den alder Oliver har nu forsøge at indføre lidt fast putteritual og lidt fast rytme for hvordan han sover. Det er rigtigt at han endnu er for lille til at du kan sætte tid på hans søvn og han er på den måde meget selvregulerende, men måden du putter ham på, kan du godt begynde at gøre til noget lidt mere fast.
Et godt putteritual kan være at give ham mad, skifte ham, lege med ham osv. og så svøbe ham, tilbyde ham en sovetår (en lille sovetår med din udmalkede mælk tæller ikke som et måltid og er helt okay) og så putte ham med en sut og en sutteklud ned i liften. Han er stadig så lille at han ikke kan være vågen i mere end et par timer af gangen, så har han brug for at sove igen. Nogle gange har han måske behov for en lur allerede efter 45 minutter, andre gange måske først efter 2½ time ... men meget lang vågenhed har han endnu ikke.
Du skal vide at små børn har forskellige bevidsthedsstadier som det er vigtigt at du kender til. Spædbørn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen.
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig. (Se også min artikel "når det lille barn græder" i min artikelsamling).
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan dog også være der lige når han er ved at vågne lidt op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ...
... ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er altså, hvornår din dreng virker parat til kontakt - her skal I pludre med ham, lade ham studere jeres ansigter, jeres bevægelser, lytte til jeres lyde og forsøge at efterligne jer og se efter hvornår han har behov for at ligge for sig selv eller behov for at blive puttet.
Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at du måske nogle gange putter ham lidt for tidligt, at du faktisk prøver at få ham til at sove før han er helt parat. Derfor sover han også meget let, når han sover, han registrerer hurtigt, hvor du er og at der nu skal ske noget nyt ... Prøv at lægge mærke til hvor han er henne i sin bevidsthed og put ham, når du er sikker på at det er træthedstegn han viser:o)
Det er som sagt en god idé at lære ham at bruge sut og også udnytte sutten, når han skal sove. Den beroliger og hjælper ham med til at overgive sig til søvnen, samtidig med at det at sutte også virker positivt på tarmbevægelserne og maden sendes igennem systemet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når det er tid til at sove, så skal han naturligvis have sin flaske. Herefter skal du svøbe ham i et klæde og putte ham med en sut. Når du lægger ham fra dig, så gør det stille og roligt med bløde og vuggende bevægelser, ligeså stille fra din favn ned i liften eller i barnevognen. Hold dine hænder stille og roligt på ham, så han mærker at du er der og hjælper ham til ro.
Når du sidder med ham og giver ham mad, så skal han forholdsvis hurtigt derefter, når han viser træthedstegn puttes. Han skal således ikke nå at falde i søvn i dine arme, men skal puttes i liften lige der, hvor han lige misser med øjnene og registrerer at han bliver flyttet, men stadig er træt nok til at sove. Han skal således ikke ligges spilvågen i liften, men på det tidspunkt hvor du fornemmer at han er putteklar og lige ved at falde i søvn.
Jeg håber at ovenstående vil hjælpe dig lidt videre og give lidt idé om hvornår det rigtige tidspunkt er, så du kan hjælpe ham til at sove lidt bedre i løbet af dagen:o)
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.