Svar: Søskende
Hej med dig
Jeres dreng vil naturligt i en alder af knap 2 år blive påvirket af alle de ændringer der sker omkring ham. Hvordan han tackler det hele afhænger helt af, hvordan I forældre tager situationen og støtter ham. Han har brug for at mærke at I som primære tilknytningspersoner er der for ham hele tiden, at I er rolige, har det godt og har overskud til ham, selvom meget ændrer sig.
Han tænker ikke bevidst "Nej hvor er det hårdt, at vi skal flytte og jeg skal skifte dagpleje og også skal være storebror", men han mærker uroen ved det hele i sig og vil naturligt blive mere ked af det, pirrelig, kontaktsøgende og måske blive oplevet som lidt mere 'klistret'. Lidt som du beskriver - vil hele tiden bæres af far, vil ikke være alene osv.
At han søger far og fars kontakt er helt naturligt og en del af at han nu også er blevet storebror. Du bruger naturligt ekstra meget tid sammen med den lille og "når du og lillebror sådan hører sammen", så må han jo holde sig til far ...
Der er ingen tvivl om at det er meget svært at være 2 år og se sin mor og lillebror sidde tæt sammen - amme, pusle, nusse og kæle - jeres kontakt er meget intim og det er svært at ikke at være en del af dette og det er rigtig hårdt at rende rundt i periferien og være tilskuer til den nærhed du og lillebror har.
Det er ikke muligt for storebror at fortælle at han er ked af at se på dette, at han tvivler op om I overhovedet elsker ham ligeså meget som tidligere, nu hvor der er kommet en lille ny til, at han har brug for at I stadig ser ham og viser ham at der også er plads til ham og at hans plads i jeres hjerte er ligeså stor, som lillebrors plads er ... Det kan han ikke sige, han har ikke ordforrådet til det. Men at han ikke kan sige sådan, betyder ikke at han ikke kan føle det.
Derfor er det meget vigtigt at I anerkender det og sætter ord på de følelser han har. I må således ikke skælde ham ud, eller skubbe ham fra jer, fordi I synes han er for klæbende. Han skal derimod tages op, holdes om, nusses og kærtegnes og bekræftes i igen og igen, at I stadig elsker ham højt ...
... og at han har en ganske særlig plads i jeres familie.
Prøv at invitere ham med ind i den sfære du og lillebror har. Hvis du ammer lillebror, så læg ham til i tvillingestilling, så er der plads til storebror på modsatte side og inviter så storebror med: "Kommer du ikke her hen og sidder sammen med mor og lillebror, tag en bog med, så skal mor læse en historie for dig, kom skat" osv. Du kan sagtens gøre ammesituationen dejlig for jer begge og udnytte situationen til at få læst højt.
Prøv generelt at lave ting med ham, hvor du og han er på tomandshånd. Hvor han oplever at du stadig også er der for ham, uden far. Det kan være at tage en tur på legepladsen, eller gå en tur og bare kigge på tingene, snakke om bilerne eller hvad det nu kan være. Det behøver ikke være noget stort eller noget som kræver særlig planlægning - men prøv at være 100 pct. tilgængelig, så han mærker at du stadig er der. Far kan så samtidig bruge lidt tid sammen med lillebror, så de to kan lære hinanden lidt at kende ....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis storebror helst vil lade far putte, børste tænder osv. så synes jeg far skal gøre dette. Jeg synes ikke det er en kamp I skal tage. Det betyder dog ikke at du skal holde dig fuldstændig væk, du kan jo stadig sagtens sige godnat, komme ind og kysse og nusse lidt osv. så det ikke kun er far, der kan finde ud af dette. I kan på den måde være en del af putningen begge to, så vil det også på sigt blive lettere for dig at få lov til at putte alene ...
Jeres dreng har altså rigtig meget behov for at I forstår ham, forstår de frustrationer han har, når han naturligt er nødt til at kæmpe om pladsen med sin lillebror. Han har i særdeleshed behov for at blive holdt om, nurset lidt ekstra osv. i øjeblikket:o)
Med hensyn til jerntilskud, så er det rigtigt at man i DK anbefaler at børn får dette fra 6 måneders alderen med mindre de får mindst 400ml jernberiget modermælkserstatning dagligt. Jeg kender desværre ikke til regler om tilskud fra 4 måneder og kan kun sige, hvordan reglerne er her.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.