Svar: Dagsplan og urolig nattesøvn
Kære Tanja
Det lyder ganske rigtigt som om at din datter stortrives på modermælk og det er rigtig godt at du nu også er begyndt med skemad 2 gange dagligt, så hun får lidt anden næring. Hun er som du skriver en stor og dejlig pige og hun lyder til at være godt igang med en sund udvikling:o)
Når jeg læser dit brev, får jeg lidt forskellige tanker og jeg vil gerne dele dem med dig. Så kan du selv vurdere, hvad der mon kan hjælpe jer videre eller måske finde en forklaring på den urolige søvn du oplever hos din datter:o)
Børn sover forskelligt, nogle børn sover mere end andre, nogle børn mindre - din datter hører til de børn, som sover forholdsvis meget i løbet af dagen og man kan naturligvis overveje om hendes lidt urolige nattesøvn og mange opvågninger (lette søvn) kan skyldes at hun faktisk sover som hun gør.
Hun er ikke vågen særlig længe imellem sine måltider (bryst eller skemad) - hvilket kan være helt normalt og okay, så længe hun trives, udvikler sig, spiser, leger osv. Men det er en rytme, som sandsynligvis vil ændre sig lidt med tiden og når det sker, vil hendes nattesøvn sandsynligvis også blive lidt anderledes - hun vil sove lidt tungere og dermed også lidt mere sammenhængende ...
Hvis du ingen problemer har med at putte hende om dagen - hun viser træthedstegn, du ammer og putter hende og hun sover, så lad det være ved det og se om ikke tingene ændrer sig lidt i løbet af den næste måneds tid. Hvis hun har svært ved at falde i søvn om dagen og du skal bruge lang tid på at trille hende i barnevognen eller lignende for at få hende til at sove, så tænker jeg at du måske skulle prøve at putte hende senere og så samtidig tage hende op som du plejer, så lurene om dagen på den måde afkortes lidt.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen kunne begynde at sove uden mælk om natten. Det vil sige at de ammes, når de puttes omkring kl. 20, ammes igen sen aften kl. 23 inden du selv går i seng og derefter sover til næste morgen tidlig kl. 05/06 hvor de så ammes og sover lidt videre. At sove igennem svarer altså til at barnet sover 5-7 timer uden mælk. Ud fra det du fortæller så lyder det som om at din datter er ved at bevæge sig derhen og det er fint at du forsøger at putte hende uden mælk midt nat eller som ...
... alternativ til mælk tilbyder lidt vand.
Hun skal ikke længere have bryst hele natten igennem, men har stadig behov sen aften og tidlig morgen:o)
Du skal være opmærksom på at hun lige nu også gennemgår et udviklingsspring. Tigerspring kaldes det også. Din datter er så gammel nu at hun godt fornemmer om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller hos en fremmed og hun reagerer tydeligt på hvis I er et sted, hvor der er meget uro, meget larm - f.eks. i indkøbscenter eller lignende.
Børn gennemgår en stor udvikling og de har i deres udvikling helt bestemte tidspunkter, bestemte faser, hvor de tager det som nogen kalder for tigerspring. I disse perioder udvikler de sig ofte måde motorisk og mentalt og vil i den periode, være meget mere tryghedssøgende, have større behov for fysisk kontakt, de vil ofte være langt mere pjevsede, virke meget utilfredse osv. Det kan derfor være årsagen til at hun lige nu søger brystet mere hyppigt.
I starten, da din datter var helt lille kunne hun knytte sine hænder, når du gav hende noget. Hun lærte at fokusere og hvis du holdt et stykke legetøj foran hende, blev hun bevidst om at tage ud efter det. Hun blev stille og roligt bedre til at styre sine arme og hænder - en udvikling som lyder simpel, men som faktisk er meget kompleks og som på sigt vil sætte hende i stand til at udvikle endnu flere færdigheder.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun udvikler også hele tiden sit sprog, bruger sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Hun skriger højt, brummer dybt, får flere og flere forskellige lyde og nogle gange skriger hun så højt, at hun bliver forskrækket over sig selv.
Hun triller sandsynligvis også nu, vender fra mave til ryg og begynder også at trille fra ryg til mave, hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns), tager fat i sine tæer osv... Alt sammen en udviklingsfase hun er igennem og netop når børn tager disse stor udviklingsspring, så er de ofte meget pylrede og meget kontaktsøgende.
Den uro du oplever kan derfor også handle om dette og ikke om behov for yderligere mad eller mælk:o)
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder