Brev:
Normalt?
Hej Helen.
Jeg blev d. 17. april mdr. mor til en super lækker lille dreng. Fuldstændig ukompliceret graviditet og grundet underkropstilling blev han forløst ved sectio en uge før terminsdato. At han lå i UK fandt man først ud af i uge 38+4 (vi havde ellers hele tiden fået fortalt at han i H), så jeg havde ikke meget mere en 3 hverdage til at indstille mig på sectio. Yderemere skulle det vise sig at han var lille bitte da han kom til verden. Han vejede kun 2500 gram og var 47 cm lang. Han blev overført til børneafd. efter fødslen pga. indtrækninger og lavt blodsukker, han fik hurtigt CPAP og lidt mad og fik det godt igen relativt hurtigt :-)
Han kom til verden lige den dag konflikten trådte i kraft. Vi kom hjem 3 dage efter sectio. Mælken var ikke løbet rigtigt til og amningen fungerede bare slet ikke. Han ville ikke hapse rigtigt på og skreg og skreg. Den dag vi kom hjem var jeg virkelig klar til at sende ham tilbage hvor han kom fra...
Vi fik fra sygehuset en "madplan" for hvor meget mme han skulle have i løbet af døgnet. Mme skulle han selvfølgelig først ha' efter han havde forsøgt sig hos mig. Det hele var virkelig noget rod. Lykken ville at amningen skulle fungere og mælken løb mirakuløst til natten til vores 2. dag hjemme. Mme blev "kasseret" samme dag hvor mælken kom om natten. Jeg måtte tro på at han fik nok fra mig :-)
Han er i dag i super fin "form". Han ammes fortsat fuldt ud. Ca. 6 -7 gange dgl. Han blev sidst vejet og målt da han var 3 mdr og 1 uge gammel - 6 kg og 61 cm. Han er ikke den største dreng, men en lille lækker rund en :-)
Det skulle vise sig, at han i sine 3 første mdr. var "et uroligt barn". Græd utrøsteligt...hver evigt eneste aften fra klokken slog halv otte til halv tolv. Vi forsøgte alt. Han kom til kiropraktor, han kom til zoneterapeut, vi prøvede sukkervand, mylicondr....stort set alt prøvede vi.
Det var en svær start. Og når jeg tænker tilbage så kan jeg næsten ...
... ikke forstå hvordan vi er kommet så godt igennem det. Vi fik jo først besøg af sundhedspl. efter konflikten. Havde selvfølgelig været ved e.l. for at være sikker på at der ikke var noget galt og ligeledes for at få ham kontrolvejet.
Det var lige lidt "baggrundsviden" (kan man vist godt kalde det) om hvordan vores dreng kom til verden og efterfølgende.
I dag er han en super glad lille dreng. Jeg fornemmer at han trods sin urolige 3 mdr. har udviklet sig motorisk og følelsesmæssig som en hvilken som helt anden baby...
Dog er der sket en lille ændring de sidste 2-3 uger. Han gider ikke rigtigt at pludre i dialog længere med mig... han nærmest "råber" i stedet for at sige "gry" og lign. som han ellers tidligere har gjort. Og så er det som om at han ikke rigtigt synes jeg er specielt interessant længere...jeg får sparsomt øjenkontakt med ham og smilene er han også blevet lidt nærrig med overfor mig. Hvis jeg skal ha' ham til at smile, så skal der først ske noget vildt som en kastetur op i luften - men så både smiler og griner han også. Andre kan nemt få ham til at pludre og smile uden at det skal være vildt :-(
Yderlig er han begyndt at undersøge hans fingere. Det begyndte han ca. med for 3 uger siden. De fingre er stort set i hans mund i alt hans vågne tid. Jeg synes næsten det er for meget igen. Ligeledes putter han også fingerne ind i munden når han bliver glad. Er ovenstående normalt??
Jeg tænker jo næsten at han ikke synes godt om mig længere....
Kan man sige noget om hvor meget man skal aktivere/stimulere et barn i hans alder? Han får af og til lov til at ligge alene på aktivitetstæppe, men jeg må da indrømme, at jeg størstedelen af de gange han ligger der er hos ham. Faktisk pludre han mest når han er "alene" og når jeg så kommer, så stopper han lidt igen.
Det blev vist en noget længere smøre end jeg havde regnet med til sådan et lille spørgsmål.
Mange venlige hilsner fra
en stolt mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire