Svar: Søvn og forholde sig til 3 og 4 sprog mm.

---

Kære Far

Der sker rigtig meget med jeres datter rent udviklingsmæssigt i øjeblikket. Hun er så gammel nu at hun begynder at få lidt fare-fornemmelse, altså finder ud af at ting kan være farlige. Hun kan gå og løbe nu, verden åbner sig for hende, verden er pludselig meget stor. Hun klatrer op, men kan ikke selv komme ned. Hun falder og slå hul på knæet og hun oplever at I nogle gange siger NEJ! eller AV! fordi hun kan komme til skade, der kan ske hende noget.

Hun oplever samtidig en modstand som hun ikke har mødt før. I børnehaven tager de andre børn måske legetøjet fra hende, skubber til hende, vil ikke lege osv. Legen mellem børn er nogle gange hård og hun skal lære at mingelere i dette.

Alle disse oplevelser skal bearbejdes når hun skal sove og i drømme om natten og det gør at børn i denne alder ofte vågner med skrig og kan have mareridt lignende drømme. Det betyder også at de nogle gange har svært ved at overgive sig til søvnen, de vil jo på den ene side gerne lege lidt mere og ikke give slip på alle oplevelserne og på den anden side er hovedet fyldt med tanker, som ikke kan finde ro... Vi kender fra os selv, hvor svært det er at sove, hvis man har tankemylder :o)

I skal naturligvis se på hvor meget hun sover om dagen, da det har betydning for hendes lyst til at sove om aftenen. De fleste børn på jeres datters alder sover en lang middagslur på måske 1½ time og om natten sover de så ca 11-12 timer. Altså en samlet søvn på ca 13 timer i døgnet. Sover hun et par timer i løbet af dagen, vil nattesøvnen naturligt være lidt kortere end hvis hun kun sover 1 time ...

Det er samtidig vigtigt at hun føler sig tryg ved at sove og det hjælper nogle gange med en lille natlampe, som gør at hun kan orientere sig, ved hvor hun er, hvis hun vågner om natten og er ked af det. Det er helt okay at I fortsat sover sammen alle samme, hvis det fungerer godt. Prøv så om ikke I med beroligende ord og kærtegn kan få hende til at falde til ro igen, når og hvis hun vågner om natten.

Hvis hun sætter sig op, er helt ulykkelig og tydeligt er påvirket af en drøm, så hjælper det nogle gange at tilbyde lidt vand. Det er som om at vandet hjælper hende tilbage til virkeligheden og dermed får hende rolig, så hun kan komme videre i søvnen. Hvis hun ikke vil dette, så må I prøve at lægge hende ned, kærtegne og berolige med små ord. Ikke tale alt for meget, for så risikerer I at blive en del af drømmen, men bruge de samme små ord, som I normalt beroliger hende med "shhh", "sååå" og lignende.

Med hensyn til sprog, så er det vigtigt at I taler hvert jeres modersmål til jeres datter. At du taler dansk og din kone taler vietnamesisk - det lyder således rigtig fint det du fortæller. Det er godt at tage en beslutning om at jeg taler mit sprog og du taler dit sprog, fælles taler vi X sprog.

Når man som jer bor i et land, hvor man taler det ene sprog mere end det andet, så vil jeres datter, som du skriver, naturligt komme til at tale dette bedst. Derfor bør du dog stadig tale dit modersmål, så også dette sprog lejrer sig i hende - især fordi I allerede nu ved at I skal flytte til DK, når hun bliver 4-5 år.

Når I skal flytte til Indien og derfor vil tale et andet sprog end der er i landet/institutionen, så vil det naturligt være svært for jeres datter. Det vil normalt anbefales at man holder fast i familiesproget ...

---

---

... hjemme, men også lærer barnet samfundssproget - (spørgsmålet er så om det skal være indisk eller engelsk, som I jo også taler ..). Måske kan det lade sig gøre at hun i Indien kommer i en international institution hvor sproget der tales er engelsk, på den måde vil hun stadig så vidt muligt 'kun' skulle forholde sig til de 3 sprog I taler hjemme ...

Ellers skal jeres datter jo i princippet forholde sig til 4 sprog. Lige nu dansk med far, vietnamesisk med mor og engelsk til jer begge og så skal hun senere også forholde sig til indisk ... Man anbefaler normalt at give børn et ’rigtigt’ sprog, så de kan danne deres egne regler – og derfor bør forældre ikke snakke samfundssproget, når de er hjemme med deres barn. Bland ikke sprogene – vælg et sprog og hold fast.

Jeres situation er helt speciel og et eller andet sted er I nødt til at se hvordan det går og hvad sprog jeres datter vælger at tale. I er nødt til at acceptere at hun på et tidspunkt vælger at træffe nogle selvstændige valg og måske vælger kun at tale et sprog. Det betyder dog ikke at I ikke begge fortsat skal holde fast i de sproglige beslutninger I har taget - man kunne f.eks. godt forestille sig at hun nu, hvor I bor i Vietnam og alle 3 taler dette, vælger dette sprog. Men derfor skal du fortsat tale til hende på dansk - hun vil så forstå dig og svare på vietnamesisk. Det kan også være at hun fint veksler mellem det ene og det andet sprog - det er forskelligt, hvordan børn vælger at gøre og børn er ofte ret gode til at jonglere med flere sprog ...

Der er dog også børn, som udvikler sproglige problemer og hvor det viser sig for svært at skulle klare flere sprog på en gang. Men sproglige problemer skyldes ikke nødvendigvis to-sprogethed eller 3-4 sprogethed. Det kan skyldes andre ting og netop fordi jeres situation er så speciel som den er, så tænker jeg at det vil være relevant hvis I kunne tale med nogle fagkompetente folk, som kan være med til at vurdere hvad I skal gøre rent sprogligt i jeres familie.

---

---

---

Med hensyn til jeres datters gråd, når I henter hende i børnehaven, så er det også meget normalt. Børn græder lidt når de afleveres og måske lidt igen, når de hentes og man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - børnehaven og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.

Det lyder som om at jeres datter er glad for børnehaven, hun trives der, har det godt og leger med de andre. Det er således ikke stedet hun er ked af, men selve situationen - skiftet mellem det ene og det andet som er svært. Vis hende at I forstår det og at det er helt okay, I bliver ikke sure eller irriterede over det, - nu skal hun afleveres, lege med de andre og det er rigtig dejligt. Og nu skal hun hjem, hygge lidt, slappe af og I skal have det rart.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---