Svar: Mos, mælkeallergi og sutteflaske
Kære Katja
Nogle børn klarer fint at spise store mængder skemad og indtager derefter også masser af mælk ved brystet. Men det er min erfaring at man skal passe på ikke bare at fylde barnet med mos og grød med den alder din dreng har. Mælkebehovet og dermed også væskebehovet er fortsat meget stort og får barnet så meget skemad at det tager pladsen op for mælk og dermed væskeindtag så sker det du beskriver - maden virker som en prop og barnet får forstoppelse.
Derfor råder jeg altid forældre til at øge barnets indtag stille og roligt, så man lige får en fornemmelse af, hvordan barnets mave fungere og hvor meget mad, barnet kan tåle. Det er her mit indtryk at de fleste børn har det bedst med at få en lille dl. 2-3 gange dagligt og plads i maven til mælk efterfølgende. Derudover vand af kop og fortsat amning 6 gange i døgnet som tidligere. Som du kan se ud af planen jeg har sendt dig :o)
Med hensyn til mælkeallergi, så behøver det ikke være det, der er tale om her. Det lyder snarere som om at Sebastians hud reagerer på maden han får, det man kalder for kontaktallergi. Det har ikke noget med rigtig allergi at gøre, men er en hudreaktion, hud irritation, som tit kommer, når børn spiser forskellige fødevarer. Det ses f.eks. ofte tit hvis børn spiser tomat, men også kartoffelmos og visse former for grød og grønt kan give denne rødmen omkring munden.
Man kan forebygge lidt ved at smøre barnet med lidt vaseline eller lignende som lægger en hinden på huden og dermed forhindrer at de irriterende stoffer i maden trækker ind i huden. Man kan også være forholdsvis hurtig med en våd klud og vaske barnet ligeså snart det er færdig med at spise.
Det er naturligvis lidt mistænkeligt at han reagerer mest, når der er mme i grød og mos og ikke får samme reaktion ved anden mad ... derfor er det rigtig fint at I nu er henvist videre til en hudlæge, der kan undersøge om der er grund til at mistænke allergi her.
Børn der har mælkeallergi vil dog ofte også have andre symptomer. Det vil ofte være nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.
Jeg er også bange for at din dreng ikke vil tage profylac eller nutramigen, hvis det viser sig nødvendigt. Han har en alder nu, hvor han helt klart foretrækker den ægte vare og derfor vil han højst sandsynligt afvise både flaske og smagen af specielerstatning ... Det smager ikke særlig godt. Viser der sig at være tale om mælkeallergi, så vil du derfor sandsynligvis være 'tvunget' til amning indtil han er 12 måneder, selvom du ...
... næsten ikke orker det. Heldigvis nedsættes ammefrekvensen jo lidt hele tiden i takt med at han bliver ældre.
Hvis der ikke er tale om mælkeallergi, eller hvis der evt. 'kun' er tale om mælkeintolerance, så kan I måske forsøge med Nan H.A. med god effekt. Den smager bedre end speciel-erstatninger og mælkeproteinerne er i den delvist spaltet, så barnet tåler dem bedre.
Der findes en speciel grød, Sinlac hedder den, som man kan købe på apoteket. Den er fuldstændig fri for komælksprotein og lactose. Når din dreng bliver ældre kan du lave havregrød og øllebrød ved kun at bruge vand ...
Grøntsagsmos og frugtmos købt på glas indeholder ofte heller ikke mælk eller mælkeprotein. Det fremgår af glassets indholdsdeklaration, hvis der er brugt komælk. Så her har du mulighed for at finde gode produkter, som alternativ til det hjemmelavede. Både Hipp og Nestle laver økologisk babymos på glas som ikke indeholder mælk.
Det har tidligere været muligt at købe industrielle grødprodukter, hvor man selv skulle tilsætte mælk. Hipp har bla. haft en sådan risgrød. Det var for mig at se et genialt produkt, fordi det netop gav mulighed for at man kunne lave grøden på modermælk, speciel erstatning eller alm. mme - hvad ens behov nu var. Desværre var de fleste forældre ikke så begejstrede, måske var det for besværligt fremfor bare at bruge vand - salget af produktet var ikke højt nok og derfor blev det taget af markedet ...:o(
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til flaske og lære din dreng at tage dette, så er det vigtigt at han lærer det nu, hvis det er vigtigt for dig. Jo ældre han bliver, jo mere bevidst bliver han også og jo sværere bliver det for dig at få ham til at tage den.
Det er fint at forsøge med udmalket modermælk, det er også en god idé at lade far eller en anden forsøge sig, da andre ikke forbindes med amning. Så er det en god idé at forsøge med forskellige flaskesutter. Hvis I bruger en silikonesut nu, så prøv med en anatomisk naturgummisut med ventil og omvendt. Jeg ved at nogle familier har haft glæde af Nuk, Nuby eller Pigeon sutteflasker, når barnet ikke har ville tage imod.
Man kan også søde modermælkserstatningen lidt. Det hjælper nogle gange og du kan her blande 1 tsk sukker i 100ml mælk. Sukkeret skal naturligvis trappes ud igen.
Det læres nogle gange bedst på det tidspunkt hvor jeres dreng halvsover og plejer at spise mere eller mindre i søvne. Det vil sige f.eks. sen aften omkring midnat. Andre gange læres det bedst i løbet af dagen eller hvis du ikke er hjemme og far tager over og muligheden kun er en flaske ... Desværre ikke nogen faste regler her :o)
Jeg håber mine svar og tanker denne gang også hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.