Annonce

Annonce

Svar: Tvillinger, mælk og udvikling


27. august 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Karin

Tillykke med tvillingerne - hvad har du fået - drenge, piger, en af hver? :o) Dejlige lyder de i hvert fald og det lyder som om at alt er gået rigtig fint.

Det er fint at du prioriterer din tid med Anna og derfor også har valgt at supplere din amning med modermælkserstatning. Da jeg ved at dine børn er i risiko for at udvikle allergi, så er det helt rigtigt at tilbyde den Profylac.

Når man supplere med mme, så kan man gøre det på to måder. Enten amme først, så de får stimuleret brysterne og mælkeproduktionen og så tilbyde lidt ekstra mme, hvis de virker til at have behov for mere. Du skal således ikke supplere dem hver gang, men gøre det, når de efter amning fortsat virker mere sultne og har brug for lidt ekstra for at falde til ro.

Man kan også vælge at erstatte en amning, så man i stedet for at amme tilbyder barnet flaske, på det tidspunkt, hvor du normalt ville have ammet. Det kan f.eks. godt være om aftenen, hvis du føler at din mælkemængde er nedsat der, eller du prioriterer at lade far putte til natten så du kan tage dig af storesøster.

Du skal dog vide og være bevidst om at når du tilbyder flaske, så vil din mælkeproduktion naturligt blive nedsat. Din krop producerer mælk efter den efterspørgsel der er og når du giver flaske, så tror din krop ikke at børnene har behov og mælken nedsættes. Sandsynligheden for at du kommer til at overgå til fuld flaskeernæring er derfor stor, hvis du gentagende gange supplerer med mme - men har du det fint med det, så er det helt okay:o)

De har behov for ca 1/6 af deres vægt i døgnet og hvis vi regner med at de vejer ca 2700-2800g så svarer det til at de skal spise godt 450ml i døgnet. Fordel på 6-8 gange i døgnet svarer det til at de spiser ca 55-75ml hver gang de får mad. Hvis de ...


Annonce

... således spiser 20-40ml efter amning, så kan det godt være et reelt behov ...

Det er en rigtig god idé at amme dem samtidig, - det øger faktisk din mælkemængde betydeligt og så er det med til at I får en fast rytme, hvor de spiser og sover nogenlunde samtidig. Det er praktisk at gøre sådan, når man har tvillinger - ellers når du aldrig at få armene fri ...:o) Det er derfor en god idé at arbejde på at give dem en nogenlunde ensartet rytme.

Det er helt normalt at de stadig sover en del, ofte vil spæde børn ikke kunne være vågne i mere end 1-2 timer af gangen, de spiser, bliver skiftet, bøvser, kigger lidt, så spiser de og sover igen ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mellem 4-6 ugers alderen begynder de ofte at være lidt mere vågne og kigger lidt mere bevidst. Det er også i denne alder at de begynder at se farver og registrerer former og figurer på en anden måde end tidligere. De begynder stille og roligt at pludre mere og mere, lytter til de lyde du kommer med, pludrer tilbage og I begynder at kunne have en lille dialog. Stille og roligt kan du fornemme at de også begynder at smile bevidst - måske er det storesøster, som får det allerførste smil ...:o)

De har brug for at blive skærmet, de skal beskyttes mod alt for mange lyde, da de ikke er i stand til at lukke lyde ude - de hører ligesom alt. Det vil sige både jeres stemmer, radioen der kører, TV, bilerne på gaden, fuglene der pipper i haven osv. De hører det hele ... Derfor skal der heller ikke så meget til at de bliver overstimulerede og det er vigtigt en gang imellem i løbet af dagen, at give dem lidt pauser. Det kan være at putte dem i barnevognen og lade dem stå ude eller at stille liften i sengen, i soveværelset, så de sover hvor der er mest muligt ro.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, endnu engang tillykke med dem:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce