Svar: Ændret adfærd, træt af barsel
Kære Jeanette
Nu ved jeg ikke hvad du laver, når du ikke holder barsel, men et eller andet skal du vel tilbage til ...
Det er ikke alle kvinder som synes det er særlig fedt at gå hjemme med små børn. Nogle kvinder er bare ikke til yngelpleje, gå og nusse og putte, lave mad, skifte ble osv. dagen lang - de er for at sige det lige ud ved at blive vanvittige over det og hvorfor skal man så gøre det?
Jeg synes det er rigtigt og godt at du har meldt jer til babysvømning og forsøger at komme ud, så der sker noget i jeres hverdag. Det er rigtig fint. Men har du overvejet om det ikke var bedre at få Rasmus passet og du så startede arbejde, studie eller hvad du nu skal igang med. Det er ofte ikke noget problem at afkorte sin barsel, hvorfor gør du ikke det?
Når jeg læser dit brev, så får jeg det indtryk at du naturligvis elsker din søn, han er sød, dejlig, fantastisk osv. men du har også behov for andre impulser. Du har behov for at komme ud, opleve noget andet, have kolleger, kunne tale med din kæreste om andet en afføring og hvorvidt der er billige bleer i den ene eller anden butik. Du har brug for at mærke dig selv, som noget andet end 'bare' at være mor.
- Og det er okay. Det er faktisk okay at have det sådan. Den barsel du måske troede du skulle holde nu - den kan måske gemmes til senere. Der er ingen der siger at de 3 måneder ikke kan holdes når Rasmus bliver 2 år og I kan nyde hinanden på en anden måde. Hvis man ikke er til yngelpleje, så vær ærlig omkring det og lav så en ordning der passer til jer to, jer alle tre. Der er børn der starter i pasningsordning når de er ½ år og det kan for nogen være den allerbedste løsning.
Når det er sagt, så er det også sådan at der sker rigtig meget med Rasmus i øjeblikket. Han udvikler sig både fysisk og mentalt. Han bruger sin krop, hænder, fingre, sine lyde - øver sin stemme, høje lyde, dybe svælglyde, skrig osv. Han forsøger at kommunikere med dig, se hvordan du reagerer, bruger sine lyde og sin mimik til at få din opmærksomhed.
Det er helt normalt at børn på 5 måneder ikke kan ligge og underholde sig selv mere end 15 minutter af gangen. Han har brug for at du taler med ham, han har brug for at se dig, brug for at vide at du er der. Han forstår simpelthen ikke at du er i køkkenet, ...
... når han ligger i stuen og derfor kalder han, bruger han sin stemme for at få dig til at komme. Når han så ser dit ansigt, ser at han ikke er alene, så føler han lettelse og glæde "åh, min mor er ikke gået fra mig, hun har ikke forladt mig" og derfor lyser han op i et stort smil. Det handler altså på ingen måde at om at han er beregnende og tænker "haha, jeg vandt igen", det er åbent og ærligt udtryk for den glæde han føler ved at du hører at han kalder og at han har brug for dig og at du forstår det.
Selvom han har masser af legetøj, så er det stadig vigtigt for ham at tale med dig. Han har brug for at spejle sig i dig og dit ansigt, han har brug for at du synger med ham, danser med ham, hjælper ham med at trille omkring og bruge sig selv fysisk. Han har brug for at du pludrer med ham, at I taler i dialog - han har brug for kontakt og følelsen af samhørighed med dig. Kontakten til et andet menneske er noget helt andet end at skulle lege med sit legetøj og derfor søger han naturligt din opmærksomhed, din kontakt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt. Det er også helt normalt at forældre har det som dig, med den alder Rasmus har nu. Det kan føles som om at man gir og gir hele dagen og alligevel er Rasmus bare tvær og utilfreds, pylrer osv. Samtidig synes man ofte også at han har en alder, hvor han måske godt kunne begynde at ligge lidt mere selv, sove på sit eget værelse osv. og ofte begynder den ene af forældrene også at have behov for at være mere par og ikke kun forældre. Lysten til at komme en tur i biografen, eller ud at spise, at være par uden barn spirrer og hvis det er sådanne behov du har, så er det vigtigt at I taler om det og ser om ikke I kan finde en løsning på det.
At han lige nu putter fingrene i munden, kan handle om at han øver lyde, undersøger hvordan det fungerer. Det kan også være at han er ved at få tænder og at gummerne således klør lidt ekstra. Det er helt naturligt at han putter fingrene i munden, ultralydsscanninger viser at børn allerede sutter på fingre inde i livmoderen ...:o)
Jeg håber det kommer til at gå rigtig godt med flytning. Pas godt på hinanden og så håber jeg at du kan bruge mine tanker og vil tage overvejelsen op omkring hvor lang tid barsel du skal holde ... Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to