Svar: Græder og lukker munden i
Hej med dig
Der er for mig ingen tvivl om at Oscars vægring mod at spise skemad hænger sammen med at han har forstoppelse. Det er derfor ikke okay at der går 4-5 dage mellem hans afføringer og jeg tænker at I må sætte ham op i laktulose. Har I talt med lægen omkring problematikken?
Med hensyn afføringsmiddel, så er det normalt lægen der skal vurdere, hvad Oscar vil have bedst af at få. Det kræver en indviduel lægelig vurdering. Der findes forskellige former for afføringsmiddel, det der hedder laktsantia. Laktulose hører sammen med Movicol under gruppen 'osmotisk virkende laksantia", som kort fortalt virker ved at gøre afføring blød så barnet lettere kommer af med det. Andre laksantia virker f.eks. ved at påvirke tarmperistaltikken, altså tarmbevægelserne og det anbefales som udgangspunkt ikke til børn, da det kan give en vis afhængighed, hvis det bruges over længere tid.
De mave-tarm læger, som jeg har talt med har ikke umiddelbart problemer med at give børnene hverken laktulose eller movicol. Det vigtigste er at holde gang i børnenes maver, da det har enormt stor indflydelse på deres velbefindende. På mange børneafdelinger er man begyndt at bruge movicol og det er ifølge lægerne et rigtig godt præparat. Men det er dog forholdsvis nyt og derfor er erfaringen med det endnu ikke så stor.
Jeg har endnu ikke hørt om at man anbefaler det til børn under 6 måneder og derfor er laktulose umiddelbart at foretrække lidt endnu. Oscar kan dog få forholdsvis meget laktulose uden at det er et problem og det lyder som om at I skulle forsøge dette. Tal med lægen om hvormeget I må give. Hvis laktulose ikke er nok, kan I så tale med lægen om hvorvidt movicol kunne hjælpe jer.
Movicol er et pulver som normalt skal opløses i vand og dermed drikkes af en flaske. Jeg har dog også hørt at familier drysser pulveret på skemaden og har effekt af denne løsning... om det er en gangbar mulighed ved jeg dog ikke.
Du ammer ca 6 gange i døgnet og tilbyder også vand af kop. Det burde umiddelbart være nok til at dække Oscars væskebehov. Det er relevant at vurdere hans indtag af væske, når han har problemer med forstoppelse. Jeg ved du tidligere har fortalt at du oplever at han klatspiser. Det er som om at han ikke tager særlig meget mælk af gangen, når du ammer.
Det kan naturligvis være helt naturligt fordi han har den alder han har, større vacuum, tømmer brystet hurtigere osv. Men væskeindtagelse er vigtigt ...
Har han nogensinde fået flaske, vil han drikke af en sådan? Normalt skal man ikke give sunde, raske børn ekstra væske af flaske, men i jeres tilfælde kunne det måske hjælpe, hvis du kunne få ham til at drikke lidt kogt vand, evt. med lidt sukker. Det kunne gives om aftenen, sen aften inden sengetid og kunne måske ændre lidt på hans maveproblemer. Da du stadig ammer så meget som du gør, burde det ikke gå ud over hans ...
... mælkeindtag...
Derudover tænker jeg at det er vigtigt at I hjælper ham med at holde fokus på det at spise. Er han stærk nok i ryggen til at kunne sidde i en høj stol? De fleste børn er 6 måneder inden de er stærke nok i ryggen, men andre kan godt i Oscars alder.
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, en hund der gør eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en hund, vov-vov siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...
Hold igen med kartoffelmos og banan. Tilbyd i stedet grøntsagsmos lavet af forskellige grøntsager uden kartoffel. Brug i stedet gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende. Tilbyd grød af ris, majs, hirse og kom forskellig frugtmos (pære, fersken, svesker, bær af forskellig slags) på som topping. Du kan købe frugtmos fra glas, købe industriel grød eller lave det selv. Det betyder ikke noget lige nu. Det vigtigste er at han begynder at spise.
Men allervigtigst er at hans mave begynder at fungere og han må gerne gerne have afføring hver eller hver anden dag. Det er jeres umiddelbare mål. Jeg tænker at hvis han begynder at have det, så vil han også naturligt have plads i maven og lyst til mere anden mad, så han begynder at spise igen, som for en måned siden ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04-05,30: Ammes og sover lidt videre
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Morgen 8: Ammes
Sover morgen/formiddagslur fra ca kl. 9, som nu
Frokost 11.30-12: Grød med frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Ammes
Aften 18: Grøntsagsmos uden kartoffel. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes og I kan her også forsøge at tilbyde en flaske med kogt vand og lidt sukker. Jeg tænker at sukkervand kan have lidt god effekt på hans mave, både i forhold til væskeindtag, men også i forhold til at give maven ro inden natten, så han sover lidt bedre inden han vågner tidlig morgen og skal ammes igen ... I kan evt. give ham laktulose eller movicol (tal med lægen) i flasken sen aften ...
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder